Den bedste vækst

Humdakin_Beierholm_1.jpg
Selvfølgelig kan et rengøringsmiddel også være et designikon.
Camilla Schram, direktør i Humdakin

 

Ingen mennesker trives i noget, der er beskidt, siger 33-årige Camilla Schram, der i 2016 grundlagde virksomheden Humdakin, der udvikler og sælger bæredygtige og allergivenlige rengøringsmidler.

- De produkter, der var på markedet, var simpelthen ikke gode nok. Mine produkter er effektive, miljøvenlige og velduftende. Min grundtanke var, at jeg ville udvikle rengøringsmidler, der kan inspirere mennesker over hele verden til at holde rent frem for at gøre rent, siger Camilla Schram.

Derfor har hun gjort op med de tabuer og den lavstatus, der altid har omgærdet rengøring. Hendes produkter er smukt emballerede, og Humdakins Universal Cleaner har vundet en Scandinavian Design Award.

- Selvfølgelig kan et rengøringsmiddel også være et designikon. I Humdakin skaber vi masser af æstetik omkring vores produkter og viser, at dem kan man også have til at stå fremme for eksempel i sit køkken, siger hun.
 

Humdakin_Beierholm_2.jpg
Camilla Schram, grundlægger og direktør i Humdakin.

Kort om Humdakin

 

  • Humdakin blev grundlagt i 2016 af iværksætter Camilla Schram.

  • Inden da havde hun brugt fem år på at udvikle sine egne bæredygtige og allergivenlige rengøringsmidler.

  • I samme periode udviklede hun Humdakins koncept, der omfatter blandt andet spande og opvaskebørster samt viskestykker og køkkenhåndklæder i GOTS-certificeret økologisk bomuld.

  • I dag sælges hendes high-end produkter over hele verden.

  • Produkterne bliver produceret på 16 forskellige fabrikker.

  • Humdakin har hovedkontor i Trige, varelager i Bording og salgskontorer i Reykjavik, Shanghai, Oslo, Malmø og i Belgien. Senest har virksomheden fået egen distributør og varelager i Atlanta i USA.

  • Camilla Schram gør brug af partnerskaber, og hele virksomheden er optimeret og digitaliseret. Det betyder, at hun kan drive Humdakin med blot otte medarbejdere i Trige.

Benhårdt arbejde

Da Camilla Schram den 30. september 2016 lancerede Humdakin, havde hun 16 forhandlere og en hjemmeside.

- Mine erklærede mål var, at jeg ville sælges hos Illums Bolighus i hele Skandinavien og levere til hoffet. Vi har nået begge mål, og Humdakin forhandles i dag hos 600 retailers i 54 forskellige lande. Her kan kunderne opleve hele vores koncept. Vi har desuden fire webshops, blandt andet en fransk- og en tysksproget, og vi leverer til hoteller og restauranter.

Camilla Schram lægger ikke skjul på, at det har været benhårdt arbejde.

- Ingen troede på, at jeg kunne sælge et universalrengøringsmiddel til 139 kr. i Illums Bolighus, men det kan jeg. Først skulle hele high-end designbranchen overbevises, så der gik to år, før jeg kunne give mig selv en løn.
 

Humdakin_Beierholm_3.jpg
Et udvalg af Humdakins smukt emballerede og bæredygtige rengøringsprodukter, der er effektive og samtidig skånsomme mod huden.

 

Tæt betroet rådgiver

Camilla Schram har lige fra starten været bevidst om, at hun skal gøre det, som hun er god til, og så kan hun trække andre kompetencer ind, når der er behov for det. En af de kompetencer er statsaut. revisor Jesper Resdal Thomsen fra Beierholm, som hun betegner som en tæt betroet rådgiver.

- Der går næsten ikke en uge uden, at han og jeg taler sammen. Jesper har været med i hele den proces, hvor Humdakin har forvandlet sig fra en lillebitte til en mellemstor virksomhed. Han hjælper mig med, hvordan jeg vækster bedst og ikke hurtigst muligt. Så han er en meget vigtig stemme, siger hun.

Camilla Schram havde netop omdannet sin virksomhed til selskabsform, da kontakten til Jesper Resdal Thomsen blev etableret.

- Hun havde taget det næste skridt fra at være iværksætter, og nu havde hun brug for en revisor, der kunne bidrage med blandt andet sparring og rådgivning, fortæller Jesper Resdal Thomsen.
 

Jesper hjælper mig med, hvordan jeg vækster bedst og ikke hurtigst muligt. Så han er en meget vigtig stemme.
Camilla Schram, direktør i Humdakin

Vækst kræver likviditet

Han var trådt ind i en virksomhed, hvor salget voksede med cirka 100 procent hvert år, og sådan en vækst kræver likviditet og en tæt opfølgning på udviklingen med løbende rapportering, forklarer han.

- Der har været udfordringer undervejs, men det er lykkedes. Vi har forsøgt at være på forkant i vores dialog med bank og vækstfond, og jeg har også deltaget i møder med dem begge, siger Jesper Resdal Thomsen.

I dag er Humdakins bogføringsprocesser struktureret, og der evalueres og konkluderes løbende på faktiske tal.

Jesper Resdal Thomsen fortæller, at man opererer med månedsrapportering, hvor man 10 dage inde i den næste måned kender tallene for den forrige måned.

- Camilla og hendes bogholder sørger for, at tallene er opdateret. Jeg ser tallene igennem, og hvert kvartal laver vi kvartalsopfølgning, der rapporteres til bank og vækstfond, forklarer han.
 

Hvis man vækster for hurtigt, kan man risikere at dø likviditetsdøden. Derfor handler det om at vækste kontrolleret.
 
Jesper Resdal Thomsen, partner og statsaut. revisor i Beierholm
Humdakin_Beierholm_5.jpg

Det er dyrt at vækste

Når Camilla Schram og Jesper Resdal Thomsen mødes, er det ”i helikopteren”, som han udtrykker det.

- Camilla har helt styr på den daglige drift af virksomheden, så sammen bruger vi meget energi på budgetter og estimater for fremtiden, og vi følger efterfølgende op på tallene for at følge likviditeten. Det er dyrt at vækste. Det kræver blandt andet et større lager, og kunderne betaler først, når de har købt varen. Så hvis man vækster for hurtigt, kan man risikere at dø likviditetsdøden. Derfor handler det om at vækste kontrolleret, siger Jesper Resdal Thomsen.

Han fortæller, at Camilla Schram med stor dygtighed har gearet sin virksomhed til vækst.

- Camilla implementerede et større lager og lagerstyringssystem, end hun egentlig havde behov for, og det var nøglen til at tage det næste trin. Hun har hele tiden været et skridt foran i forhold til den vækst, som hendes virksomhed har stået over for. Samtidig er hun dygtig til hele tiden at have den rigtige produktsammensætning på sit lager. Her finder man ingen ukurante varer, siger Jesper Resdal Thomsen.

Hurtigt overbevist

Da han første gang mødte Camilla Schram, var han hurtigt overbevist om, at Humdakin nok skulle blive en succes.

- Camilla er exceptionel dygtig. Hun er en målrettet forretningskvinde med et behageligt væsen, og så er hun virkelig god til at præsentere sig selv og sine produkter, siger Jesper Resdal Thomsen.
 

Humdakin_Beierholm_4.jpg
Camilla Schram, grundlægger og direktør i Humdakin.
Camilla har hele tiden været et skridt foran i forhold til den vækst, som hendes virksomhed har stået over for.
Jesper Resdal Thomsen, statsaut. revisor i Beierholm

Følg Humdakin

www.humdakin.com

På instagram: @humdakin

Udfordring

Vækstvirksomheden Humdakin ønskede at have et bedre overblik over den likviditet, der er til rådighed i virksomheden, så ejerlederen løbende er på forkant med sine tal og i dialogen med långivere.

Løsning

Virksomhedens bogføringsprocesser er blevet struktureret, og der evalueres og konkluderes løbende på faktiske tal.

Resultat

Ejerlederen har fået det ønskede overblik over likviditeten i virksomheden. Det har givet et godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger og dermed en større tryghed i driften.

Vi kan også hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os og book et møde. Det betaler sig – og det er helt uforpligtende.

Vi glæder os til at møde dig.

Hvad kan vi hjælpe med?
5 + 1 =
Løs denne simple matematikopgave og indtast resultatet. Indtast f.eks. 4 hvis opgaven er 1+3.