Tamtron styrker teamet med hjælp fra Beierholm Rekruttering
Da Tamtron stod over for at skulle ansætte en økonomimedarbejder med udvidede administrative kompetencer, blev Beierholm Rekruttering en afgørende partner i at finde den rette kandidat.
Tamtron er en førende leverandør af avancerede vejeløsninger og er kendt for sine pålidelige, præcise og robuste vægte, der anvendes i en bred vifte af industrier. For at sikre virksomhedens fortsatte udvikling var det essentielt at finde en medarbejder, der ikke blot matchede de faglige krav, men også kunne bidrage til virksomhedens dynamik og samarbejdskultur.

Med en skræddersyet rekrutteringsproces har Beierholm Rekruttering sikret en effektiv og professionel ansættelse af en medarbejder, der både har bidraget til at optimere arbejdsgange og styrket virksomhedens fundament for fremtidig vækst.
Rekruttering gjort effektivt og professionelt
Med en stilling, der skulle justeres fra den oprindelige rolle, har Beierholm Rekruttering bistået Tamtron i at definere hvilke krav, der skulle stilles til både de personlige og faglige kompetencer. Når den ønskede profil var gennemarbejdet, har Beierholm Rekruttering fundet og aktiveret relevante kandidater, der kunne indgå i processen:
”Beierholm Rekruttering har løst det til UG. Vi har fået ansat en økonomimedarbejder, som har vist sig at være det helt rigtige match. At vælge ekstern rekruttering frem for at løse det internt har optimeret processen markant – ikke kun på grund af de relevante spørgsmål, der blev stillet i interviewene, men også fordi hele forløbet blev mere professionelt og effektivt”, lyder det fra Peter Abrahamsen, CEO i Tamtron, som yderligere understreger, hvordan et struktureret rekrutteringsforløb kan gøre en afgørende forskel:
Jeg oplevede, at Beierholm Rekruttering var meget dybdegående og stillede spørgsmål over flere interviews, som vi ikke selv havde stillet, hvis vi havde håndteret processen internt. Det gjorde en klar forskel for kvaliteten af ansættelsen.
En vellykket ansættelse hos Tamtron
Peter fremhæver, at samarbejdet med Beierholm Rekruttering ikke blot har været enkelt og professionelt – det har også sikret, at Tamtron har fået den bedst egnede kandidat:
”Vi fik screenede kandidater til vurdering og udvalgte dem, vi ønskede at møde. I sidste ende er vi helt sikre på, at vi valgte den rette medarbejder til teamet. Det må siges at være en klar fordel at samarbejde med Beierholm Rekruttering. Især når de kender vores virksomhed på forhånd”, lyder det fra Peter, som er eksisterende Beierholm-kunde.
Udover faglige kvalifikationer spiller teamdynamik og kemi en væsentlig rolle i en succesfuld ansættelse:
”Vi skal jo selv arbejde sammen med vedkommende, vi vælger at ansætte. Derfor er det afgørende at finde en medarbejder, der både passer ind socialt og fagligt”, konkluderer Peter, som efterlades med en grundig og veludført proces samt en allerede vellidt medarbejder.
Udfordring
Tamtron stod over for udfordringen med at ansætte en økonomimedarbejder med udvidede administrative kompetencer. Det var ikke kun vigtigt at finde en kandidat med de rette faglige kvalifikationer, men også en person, der kunne bidrage positivt til virksomhedens dynamik og samarbejdskultur.
Løsning
For at sikre en vellykket ansættelse valgte Tamtron at samarbejde med Beierholm Rekruttering, som kunne tilbyde en professionel og skræddersyet rekrutteringsproces. Beierholm Rekruttering bistod Tamtron i at definere de nødvendige krav til både personlige og faglige kompetencer for den ønskede profil. Efter at have gennemarbejdet profilen fandt og aktiverede vi relevante kandidater, der kunne indgå i rekrutteringsprocessen. Vi gennemførte en dybdegående og struktureret rekrutteringsproces, som omfattede flere interviews med relevante spørgsmål, der sikrede en høj kvalitet i ansættelsen.
Resultat
Samarbejdet med Beierholm Rekruttering har været en succes for Tamtron. Ifølge Peter Abrahamsen, CEO i Tamtron, har den eksterne rekrutteringsproces optimeret ansættelsen markant og sikret, at virksomheden har fået den bedst egnede kandidat. Den nye medarbejder har vist sig at være det rette match både fagligt og socialt, hvilket har bidraget til en positiv teamdynamik. Peter fremhæver, at samarbejdet med Beierholm Rekruttering har været enkelt og professionelt, og at det har gjort en klar forskel for kvaliteten af ansættelsen.
Vi kan også hjælpe dig
Vi tilbyder en komplet rekrutteringsproces, der hjælper din virksomhed med at identificere og ansætte de mest kvalificerede kandidater, der har de rette faglige og personlige kompetencer til at udføre jobbet, og som samtidig passer ind i den eksisterende virksomhedskultur.
Læs mere om os og kontakt os i dag for at høre mere om vigtigheden af at opbygge en kompetent arbejdsstyrke, der kan fastholdes på længere sigt.
Du er altid meget velkommen til at indsende din forespørgsel via denne formular: