Beierholm Viborg • Find din lokale revisor hér

Gammel Skivevej 73 B
DK-8800 Viborg
Kontortider:

Mandag-torsdag: 8:00-16:00
Fredag: 8:00-15:30

Vi er din lokale revisor i Viborg og byerne omkring os

Vi er lokalt til stede i Viborg. Her har vi et kontor med revisorer og rådgivere, som hver dag udfører revision, skatterådgivning, outsourcing, CFO Services og rådgivning til vores kunder. For os er Viborg vores hjemmebane – men vi har også et indgående kendskab til byerne omkring os.

I vores Viborg-afdeling hjælper vi omtrent 900 kunder med blandt andet revision, regnskab, oursourcing, CFO Services og rådgivning. Vi dækker branchemæssigt meget bredt, og specielt inden for ejendomme, byggeri/håndværk og restauration har vi gennem vores mangeårige erfaring opnået en stor ekspertise. Uanset branche står vi også klar til at hjælpe dig.

Vores afdeling for Outsourcing & CFO Services leverer individuelle løsninger inden for bogføring, økonomistyring, rapportering, interim assistance, procesoptimering og interne kontroller. Vi deltager gerne i en uforpligtende samtale om din virksomheds muligheder for at få tilknyttet de nødvendige kompetencer og ressourcer.

Vi er en aktiv del af lokalsamfundet. Af den grund er det også vigtigt for os at bakke op om lokale initiativer inden for kultur, idræt og erhverv. Vi støtter derfor også en bred vifte af foreninger såsom Viborg F.F. og Viborg HK, mens vi ligeledes deltager aktivt i byens erhvervsnetværk og er medlem af Business Viborg.

En del af noget større

Beierholm i Viborg er en afdeling i Danmarks foretrukne revisionsfirma og rådgivningsvirksomhed for mindre og mellemstore virksomheder. Vi har kontorer rundt om i hele Danmark. Vores revisorer og rådgivere hjælper kunder til en mere enkel økonomisk administration, mens vi ligeledes støtter dem med sparring og rådgivning i forbindelse med udvikling af deres forretning.

Udover de kompetencer vi huser i Viborg, kan vi trække på en lang række specialister inden for skat, moms og afgifter samt områder som digitalisering, finansiel rådgivning, bæredygtighed, it-sikkerhed og persondata, it-revision samt pensionsrevision. Derfor kan vi som sparringspartner møde dig, uanset hvor du er – og vi hjælper dig gerne med at blive endnu bedre.

Statsautoriserede revisorer og kontaktpartnere hos Beierholm Viborg

Tag fat i en af os. Vi står klar til at hjælpe.