Grøn og innovativ gazelle
Clayton Power har succes med at udvikle og levere innovative strømløsninger til mobile arbejdspladser baseret på energibesparende lithiumbatterier.
Virksomheden blev grundlagt i år 2000 med hovedkontor i Odense, hvor den i dag beskæftiger 80 medarbejdere.
- Vi har desuden en lille salgsafdeling i England, et kontor i Hong Kong, og så har vi senest startet nye salgsafdelinger op i Holland og Frankrig, siger CEO i Clayton Power, Max Stelvig.
Han fortæller, at 85 procent af virksomhedens omsætning går til de nære, klassiske eksportmarkeder som Tyskland, Frankrig, England, Benelux og de skandinaviske lande.
Leverer bæredygtig strøm
Virksomhedens kunder skal især findes i den del af bygge-, service- og anlægsbranchen, der leverer til forsyningsselskaber inden for fjernvarme, telekommunikation og anden infrastruktur.
- Vores kunder arbejder typisk ud fra en varevogn. De bruger for eksempel strøm til en vinkelsliber, til svejseudstyr eller til en kompressor, når de skyder fiber. Vi taler om krævende applikationer, hvor der virkelig skal høj spidsstrøm til, og det er et af områderne, som vi differentierer os på, siger Max Stelvig.
Opladningen af Clayton Powers kraftfulde lithiumbatterier kan ske med bilens generator, lysnettet eller solenergi, der indsamles af solpaneler på varevognens tag.
- Vi leverer bæredygtig strøm, og med et indbygget ’Energy Meter’ kan kunden præcist se, hvor meget energi, der er opladet fra solpaneler. Den information kan anvendes i ESG-rapporter. Så den grønne omstilling understøtter vores udvikling, og vi har da også vækstet rigtig meget over den seneste årrække. Vi ser en elektrificering, hvor man udfaser løsninger på benzin og diesel og går over til rene el-løsninger, siger Max Stelvig.
Vi har en tæt, fortrolig og værdiskabende relation til Beierholm...
Kort om Clayton Power
- Grundlagt i år 2000.
- Beskæftiger 80 medarbejdere på to adresser i Odense.
- Har mindre datterselskaber i England, Holland og Frankrig.
- Er i dag repræsenteret på mere end 18 markeder på tværs af EU.
Sparring på flere niveauer
Da han kom til Clayton Power i 2012, var Jacob Pedersen, der i dag er partner og statsautoriseret revisor ved Beierholm i Odense, allerede revisor for virksomheden.
- Beierholm leverer de klassiske revisorydelser i forhold til årsregnskab, men de hjælper også med blandt andet afrapportering til bestyrelsen og i forbindelse med lovpligtige indberetninger med revisorpåtegning på offentligt støttede projekter, som vi deltager i, siger Max Stelvig.
Han fortæller, at Beierholm tillige leverer generel sparring både på strateginiveau og på det operationelle niveau.
- I forbindelse med vores opstart i Holland og Frankrig hjælper Beierholm os for eksempel med at få etableret det rette set-up. Strategisk handler det blandt andet om at få den rigtige struktur og den rette kapitalbinding, siger Max Stelvig.
I takt med virksomhedens vækst er rådgivningsdelen blevet stadig større og mere kompleks...
Værdiskabende relation
Som kundeansvarlig følger statsautoriseret revisor Jacob Pedersen fortsat Clayton Power tæt.
- Vi har en fortrolig relation, hvor vi understøtter virksomhedens behov på dens vækstrejse med blandt andet budgettering, finansiering og udvikling. I starten var der tale om en relativ simpel rådgivning, men i takt med virksomhedens vækst er rådgivningsdelen blevet stadig større og mere kompleks, siger Jacob Pedersen.
Max Stelvig fortæller, at Clayton Power er i kontakt med Beierholm en gang eller to om måneden.
- Vi har en tæt, fortrolig og værdiskabende relation til Beierholm. De er altid tilgængelige og gør deres ypperste for at løse den udfordring, som vi måtte stå over for. Så for os er Beierholm en vigtig og troværdig partner, siger Max Stelvig.
Udfordring
Som nyetableret virksomhed havde Clayton Power brug for en revisor til at varetage de klassiske revisionsydelser i forhold til årsregnskab, men efterhånden som virksomheden voksede, voksede også behovet for rådgivning.
Løsning
Beierholm leverer i dag en bred palet af rådgivningsydelser til Clayton Power, der understøtter virksomhedens behov på dens vækstrejse med blandt andet budgettering, finansiering og udvikling.
Resultat
Clayton Power er vækstet rigtig meget over den seneste årrække, hvor virksomheden indtil videre har modtaget seks gazeller. Relationen til Beierholm betegnes som tæt, fortrolig og værdiskabende.
Vi kan også hjælpe dig
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.
Kontakt os og book et møde. Det betaler sig – og det er helt uforpligtende.
Vi glæder os til at møde dig.