Opret og send faktura fra din smartphone eller pc

Beierholm-BeJour-send-faktura.jpg

Ny funktion i Beierholm BeJour

Det er hurtigt og nemt at oprette og sende en faktura med den nye faktureringsfunktion i Beierholm BeJour. Og du kan gøre det både fra din smartphone eller din pc. Det betyder, at du kan oprette din faktura på farten umiddelbart efter dit besøg hos kunden, eller du kan vente til du i ro og mag sidder foran din computer. Det giver dig fleksibilitet. 

Husk at få det hele med på fakturaen

Hvis fakturaen først bliver skrevet, når der endelig er tid, kan det være svært at huske præcist, hvad der er aftalt, og hvilke varer og ydelser, du har leveret. Måske skal du genfinde dine noter på en ordreblok eller en note i et system. Hvis fakturaen oprettes kort efter, at arbejdet er udført, er der større sikkerhed for at få det hele med. Fordi Beierholm BeJour Faktura er tilgængelig på en smartphone, kan du oprette fakturaen, allerede inden du forlader adressen, men du kan også sætte dig foran computeren og med få klik få færdiggjort fakturaerne fra dagens arbejde.

Det er nemt at fakturere i Beierholm BeJour

Fakturering i Beierholm BeJour er ret nemt. Du angiver blot, hvilken kunde der skal modtage fakturaen og angiver de varer eller ydelser, der skal faktureres for. Hvis du tidligere har sendt en lignende faktura, kan du hurtigt genfinde og kopiere den. Er der behov for at rette eventuelle forskelle, kan du gøre det, inden du sender fakturaen til din kunde.  

 

Beierholm-BeJour-faktura-direkte.jpg

 

Alt samlet ét sted

Hvis du allerede er kunde i Beierholm, kender du måske i forvejen Beierholm BeJour. Her samler vi nemlig alt det, der er relevant for dig i dit samarbejde med Beierholm. BeJour Faktura er således blot endnu et tiltag for at gøre økonomi og økonomistyring overskuelig og lettilgængelig for dig.

Tal med Beierholm, hvis du vil vide mere om den nye mulighed for fakturering i Beierholm BeJour.