Hvad er Beierholm FOKUS?

Beierholm FOKUS er en online service, der giver dig smart bilagshåndtering, løngodkendelse
med et klik, direkte sparring med din personlige revisor og meget mere.

Du får én indgang til alt, også hvis du har flere virksomheder. Beierholm FOKUS kan tilgås
fra computer, tablet og mobil – når og hvor du vil. 

Bilag

Nem bilagshåndtering, der frigør tid og giver overblik. Beierholm FOKUS er din genvej til at automatisere og digitalisere din bogføring – helt enkelt. Du kan scanne kvitteringer på farten og få dem ud af verden med det samme. Skal de godkendes, sker det med et klik. Alle bilag gemmes digitalt og kan let findes frem igen. Bilag håndteres ikke ens i alle virksomheder, derfor tilpasser vi løsningen til lige netop din virksomhed.

læs mere
luk

Løn

Løngodkendelse med et klik og korrekt løn til tiden. Med Beierholm FOKUS bliver det let at godkende løn. Du får besked, når nye lønsedler ligger klar, og godkendelsen klares med et klik, når og hvor du vil. Og du ved, at den korrekte løn bliver udbetalt til tiden. Vi sørger for, at lønberegningen tager højde for alle aftaler, regler og reguleringer. 

læs mere
luk

Beskeder

Gå i dialog med din revisor. Få løbende sparring om stort og småt. I Beierholm FOKUS er den løbende sparring med din revisor kun et klik væk. Du kan altid kontakte os med store og små spørgsmål, og din dialog med Beierholm er samlet ét sted. Din revisor kan også kontakte dig, når der opstår nye regler eller muligheder, der har betydning for din virksomhed. Du kan vedhæfte billeder og dokumenter, krypteret og sikkert.

læs mere
luk

Deadlines

Få besked, når en økonomisk deadline nærmer sig – og en to do-liste med opgaver. Beierholm FOKUS holder styr på vigtige økonomiske deadlines og giver dig besked, når fristen nærmer sig. Du har altid en to do-liste over opgaver, du skal tage dig af – med vejledninger, der hjælper dig godt på vej. Det skaber overblik og mulighed for bedre planlægning. Du kan også overføre opgaven til din kalender eller videresende den til en kollega.

læs mere
luk

Hovedtal

Få overblik over de vigtigste hovedtal for din virksomhed. I Beierholm FOKUS har du adgang til virksomhedens hovedtal døgnet rundt. Det giver ro i maven og et bedre beslutningsgrundlag. Samtidig bliver økonomirapporteringen enkel og overskuelig. Vi hjælper dig med at identificere de hovedtal, der driver din virksomhed, og sætter tallene op efter dine behov, så du får et solidt grundlag for kvalificeret sparring med din revisor.

læs mere
luk

Nyheder

Få inspiration, vigtige nyheder og invitationer til faglige arrangementer. Med Beierholm FOKUS får du adgang til nyheder, der inspirerer dig, gør dig klogere og hjælper dig på vej. Du får blandt andet: Sidste nyt om skat, moms og afgifter. Historier fra andre virksomheder. Viden og inspiration, der kan udvikle din forretning. Tips og tricks om mulighederne i Beierholm FOKUS og invitationer til events og faglige arrangementer. 

læs mere
luk

Sådan kommer du i gang med Beierholm FOKUS

Er du kunde i Beierholm? Så kan din revisor hjælpe dig i gang.

 

Er du ikke kunde i Beierholm? Så lad os tage en snak om mulighederne – helt uforpligtende.

Vi skræddersyer løsningen til dig

Derfor er Beierholm FOKUS tilpasset lige netop din virksomheds behov. Vælg fx mellem disse funktioner:

 

  • Indbygget økonomisystem med åben API til 3-parts systemer
  • Up-to-date oversigter over satser og beløbsgrænser
  • Hel eller delvis outsourcing af løn og bogholderi
  • En sikker løsning, der lever op til alle gældende krav.

Ofte stillede spørgsmål

Er Beierholm FOKUS relevant for mig?

Beierholm FOKUS er udviklet i tæt samarbejde med mindre og mellemstore virksomheder. Så uanset om du har 1 eller 100 ansatte, kan din virksomhed få gavn af Beierholm FOKUS. Ikke mindst hvis I håndterer bilag og løn i det daglige og ønsker nem økonomirapportering, der giver overblik og indblik.

Hvad får jeg ud af at bruge Beierholm FOKUS?

Beierholm FOKUS er tilpasset dagligdagen i din virksomhed. Her er nogle af dine vigtigste fordele:

  • Lettere arbejdsgange: Varekøb og registrering af bilag i ét hurtigt flow
  • Nemmere administration: Automatisk besked om nye bilag, der afventer godkendelse
  • Mindre papirarbejde: Alle bilag håndteres digitalt
  • Øget tryghed: Risiko for tastefejl og sikkerhedsbrud minimeres
  • Bedre planlægning: Mulighed for at afstemme bilag løbende – ikke lige før momsfristen
  • Dybere indsigt: Hurtig adgang til indsigt i virksomhedens hovedtal – og til kompetent sparring
  • Mere værdi: Du høster digitale fordele, der sparer tid og penge

 

 

Skal jeg skifte økonomisystem?

Det behøver du ikke, men der er flere fordele ved at bruge det cloudbaserede økonomisystem i Beierholm FOKUS. Prisen er attraktiv, og du får fuldt udbytte af de mange muligheder i Beierholm FOKUS. Det indbyggede økonomisystem, NAV Small Business, er cloudbaseret og dækker langt de fleste virksomheders behov.

Med NAV Small Business får du et fleksibelt økonomisystem, der altid er opdateret, og rummer mange muligheder for integration med tredjepartsløsninger. Løsninger, du måske anvender i dag eller får brug for på længere sigt. Du får også adgang til support, så hjælpen altid er nær. Og vokser din virksomhed ud af Nav Small Business, kan du altid opgradere.

Skal jeg have én adgangskode for hvert selskab?

Nej. Du logger ind på Beierholm FOKUS med én kode, der giver adgang til alt, uanset hvor mange selskaber du har.

Skal vi selv installere Beierholm FOKUS?

Beierholm FOKUS er en online tjeneste og kræver ingen installation. Men på baggrund af jeres behov er der en række opsætninger omkring arbejdsgange, der skal foretages, og det hjælper vi med at få helt på plads.

Hvad koster det?

Beierholm FOKUS rummer mange muligheder, men du betaler kun for det, du har brug for. Løsningen kan strikkes sammen på mange måder – fx med eller uden outsourcing af bogholderi og løn. Vi finder den løsning og pris, der passer bedst til jer.

Kontakt din revisor, hvis du er kunde i Beierholm. 

Ellers udfyld kontaktformular,
så kontakter vi dig hurtigst muligt.

in
Share
f
Share
Share