Beierholm rådgiver global designsucces med CO2-fokus

Den prisbelønnede, danske virksomhed, Maileg, designer og producerer legetøj og interiør til kunder over hele verden.

Direktør Erik Mailil betegner Maileg som en virksomhed, der nærmest er født international.

- Vores produkter sælges i 3.500 butikker i Europa og 1.000 butikker i USA, hvor vi også har vores egen webshop. Produktionen foregår også internationalt. Vi udvikler og designer i Danmark, men producerer primært i Kina og i mindre udstrækning i Indien. Gavepapir og poser bliver dog fremstillet i Danmark, forklarer Erik Mailil.

Statsaut. revisor Ole Hosbond Poulsen fra Beierholm har i snart 25 år været betroet rådgiver for Maileg, som han kalder en gazelle-virksomhed af dimensioner med en årlig vækst på mellem 15 og 20 procent.

- Erik Mailil har med sin baggrund i IT-branchen dygtigt gjort brug af digitaliseringens mange muligheder til at skabe en meget effektiv organisation. Senest har han efterspurgt en indsats for at gøre virksomheden mere bæredygtig. Måske kan der lægges noget i æskerne, der signalerer bæredygtighed, så det bliver en del af Mailegs image. Det er en tankegang, der viser, at vi har med en fremsynet virksomhed at gøre, siger Ole Hosbond Poulsen.
 

Maileg_Erik-og-Dorthe-Mailil.jpg
Erik og Dorthe Mailil har på knap 25 år gjort designvirksomheden Maileg til en international succeshistorie.
Vi er klimabevidste, men samtidig vil vi jo gerne drive en god forretning.
Erik Mailil, direktør i Maileg

Kort om Maileg

 

  • Grundlagt i 1999 af Dorthe og Erik Mailil.

  • Designer og producerer legetøj og interiør.

  • Cirka 40 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Herning og afdelingerne i Hamborg og Atlanta.

  • Omsætter årligt for flere hundrede millioner kr. og kom i seneste regnskabsår ud med et overskud på 60 millioner kr.

  • En tredjedel af virksomhedens omsætning ligger i dag på det amerikanske marked, og den del vil vokse i de kommende år.

  • De næste skridt bliver at etablere Maileg på det kinesiske marked og gøre virksomheden mere bæredygtig.

Hvordan kommer vi i gang?

Erik Mailil havde i et stykke tid overvejet, hvordan han kom i gang med at gøre sin virksomhed mere bæredygtig.

- Vi havde iagttaget, at udviklingen bevægede sig i den retning. Tyskerne var begyndt at efterspørge emballagedata, og vi modtog også forespørgsler fra England. Bæredygtighed er blevet et salgsparameter, og det er top-of-mind hos forbrugerne. I den situation var det helt naturligt for mig at spørge min revisor, hvordan vi kunne gøre Maileg mere bæredygtig, siger Erik Mailil.

Han glæder sig over, at statsaut. revisor Ole Hosbond Poulsen kunne melde tilbage, at bæredygtighed er en af de rådgivningsydelser, som Beierholm tilbyder.

- Alle taler om det, men ingen gør noget ved det. Det måtte jeg så konstatere, at Beierholm havde gjort. Der kom nogle nye rådgivere på banen, og det er helt okay. Jeg er bare glad for, at det sker i regi af den rådgivningsvirksomhed, som vi har arbejdet sammen med i næsten 25 år, siger Erik Mailil.
 

Maileg_Beierholm_forretningsudvikling.jpg
Mailegs hovedsæde i Herning, hvor der er cirka 20 medarbejdere beskæftiget.

 

Tryghed og tillid

Det var salgs- og forretningsudvikler Bo Vestergaard Carlsson fra Beierholm, der mødtes med Erik Mailil.

- Vi havde en god samtale, hvor jeg forklarede, hvordan man kan bruge bæredygtighed som en katalysator og ikke som en stopklods for virksomhedens udvikling, fortæller Bo Vestergaard Carlsson.

Han og Erik Mailil kom hele vejen rundt i samtalen, og der blev etableret en tryghed og en tillid i forhold til det forestående samarbejde.

- Vi er klimabevidste, men samtidig vil vi jo gerne drive en god forretning, siger Erik Mailil.

- Vi har altid genbrugt vores papkasser, og vi har også lagt fakturaen ned i papkassen frem for i en plastiklomme udenpå kassen. Men vi kan gøre meget mere, og det gik vi nu i gang med at se nærmere på.
 

Ligesom moms er et vilkår, når man vil drive forretning, så bliver bæredygtighed det også. Det kan vi lige så godt indstille os på.
Erik Mailil, direktør i Maileg

Hvor trykker skoen?

Det skete på et opstartsmøde, hvor Erik Mailil deltog sammen med sin marketingsansvarlige, Bo Vestergaard Carlsson og en bæredygtighedsspecialist fra Beierholm.

- Vi skulle have fundet ud af, hvor skoen trykkede, og hvor vi kunne tage nogle initiativer, der virkelig flyttede noget. Vi skulle have kigget grundigt på søfragten og på pakkedelen. Vi havde allerede et skarpere fokus på vores emballage. Behøver vi alt det pap? Kan det ikke optimeres, så vi kun bruger det nødvendige? Jeg gik fra mødet med en oplevelse af, at vi ville blive bedre til bæredygtighed, og det vil være til glæde for alle, siger Erik Mailil.

Efter opstartsmødet gik han og hans medarbejdere i gang med at indsamle data om virksomhedens forbrug af alt fra el, vand og varme til folie, papkasser og tape. Der blev kigget på køleskabe, og sågar forbruget af rengøringsmidler blev estimeret.

I det videre forløb blev der udarbejdet forslag til en handlingsplan, og indsatsen i hele forløbet blev samlet i en rapport. Handlingsplanen og rapporten er virksomhedens commitment til sig selv og dermed til sine kunder.
 

Det bliver et vilkår

Erik Mailil er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, han tog, da han satte processen i gang.

- Ligesom moms er et vilkår, når man vil drive forretning, så bliver bæredygtighed det også. Det kan vi lige så godt indstille os på, siger han.
 

Bo Vestergaard Carlsson, salgs- og forretningsudvikler i Beierholm.
Beierholm-Ole-Hosbond-Poulsen
Ole Hosbond Poulsen, partner og statsaut. revisor i Beierholm.

Udfordring

Maileg ønskede at drive virksomheden mere bæredygtigt og samtidig bevare en økonomisk sund forretning.

Løsning

Rådgivningen startede med en indledende screening, der tog udgangspunkt i virksomhedens værdikæde fra vugge til grav. Screeningen blev præsenteret for Maileg i en workshop, og i samarbejde med Maileg blev de indsatsområder valgt ud, der er mest fordelagtige at starte med. En handlingsplan angiver helt konkret, hvordan Maileg vil realisere de mål, som virksomheden har sat sig.

Resultat

Maileg har fået et overblik over virksomhedens værdikæde, og på rejsen mod en mere bæredygtig drift er der skabt en struktur og opsat opnåelige mål. Den bæredygtige handlingsplan appellerer ikke kun til sund fornuft og etik. Den rummer også godt købmandskab med muligheder for at spare på energi og råstoffer. Mailegs bæredygtige profil kan også bruges strategisk til at synliggøre virksomheden i en tid, hvor bæredygtighed er top-of-mind hos forbrugerne og et vigtigt salgsparameter.

Vi kan også hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os og book et møde. Det betaler sig – og det er helt uforpligtende.

Vi glæder os til at møde dig.

Hvad kan vi hjælpe med?
7 + 6 =
Løs denne simple matematikopgave og indtast resultatet. Indtast f.eks. 4 hvis opgaven er 1+3.