Når det kommer til dataindsamling og analyse med fokus på klimaregnskabet, er der mange ting, man skal sætte sig ind i. Indledningsvist anbefaler vi, at man undersøger, om virksomheden er omfattet af den nye lovgivning for ikke-finansiel rapportering, CSRD. Hvis den er det, og klimaændringer vurderes væsentligt for virksomheden, skal det fremtidige klimaregnskab overholde en række krav og metodevalg, som er gode at få styr på, inden man giver sig i kast med dataindsamlingen.  

Man kan med fordel anvende Drivhusgasprotokollen som standard, når man begynder at beskæftige sig med klimaregnskabet. Her vil man lære mere om udledningskilder, og hvordan disse kategoriseres i scope 1, 2 og 3. Denne standard er meget anerkendt og en af de mest anvendte, når det kommer til rapportering af klimaregnskaber. 

Dataindsamling 

Når man skal til at indsamle data til virksomhedens klimaregnskab, skal man forholde sig til en lange række forbrugsaktiviteter. For at overskueliggøre dataindsamlingen kan man tage et scope ad gangen: 

• Scope 1) omfatter virksomhedens direkte udledninger, og det kan bl.a. stamme fra følgende forbrugsaktiviteter: Brændstofforbrug til køretøjer, der er ejet af virksomheden, naturgas- eller olieforbrug til et stationært fyr hos virksomheden, forbrug af andre gasser, der indgår i industrielle processer. 
• Scope 2) Omfatter virksomhedens indirekte udledninger, og det kan bl.a. stamme fra følgende forbrugsaktiviteter: Elforbrug, fjernvarmeforbrug eller gas og damp forbrug, typisk fundet gennem kølesystemer. 
• Scope 3) Omfatter virksomhedens indirekte udledninger, og det kan bl.a. stamme fra følgende forbrugsaktiviteter: Indkøb af varer og ydelser, indkøb af transportydelser, rejseaktiviteter og meget mere. 

Det er vigtigt at undersøge disse tre kategorier nøje, så man er sikker på at forstå omfanget af hvert enkelt scope og ikke glemmer at medtage noget vigtigt. 

Der findes forskellige systemer, der kan afhjælpe dataindsamlingen ved at integrere dem med virksomhedens økonomisystem. Der findes også systemløsninger, som er opbygget efter disse tre kategorier, og hvor dataindtastningen også gør indsamlingen mere intuitiv. 
 

Dataanalyse 

Når man har fået indsamlet alt det korrekte data, man skal anvende til klimaregnskabet, skal man beregne selve CO2-udledningen. Dette kan man gøre ved anvendelse af flere forskellige værktøjer. 

Man kan vælge at gøre det manuelt i Excel ved at lave et omfattende regneark. Her er det især vigtigt at holde sig til en standard, som f.eks. drivhusgasprotokollen. Derudover kan det være en udfordring at finde rette emissionsfaktorer på egen hånd, særligt ift. scope 3. 

Man kan også vælge at benytte et system eller platform, hvor man selv kan indtaste virksomhedens data, og hvor systemet herefter beregninger CO2-udledningen. Det vil sige, at systemet allerede har lavet kategoriseringen og fundet emissionsfaktorerne. Man skal dog være opmærksom på, om det valgte system er målrettet virksomhedens størrelse. 

Dernæst findes der også systemer i dag, der kan integreres med virksomhedens økonomisystem. Det vil sige, at man hverken skal indsamle data eller indtaste dem i systemet. Dette gøres automatiske gennem faktura og posteringsdata i økonomisystemet. Dette kan altså være en væsentlig måde at spare en masse tid. Ved en sådan løsning skal man være meget opmærksom på behandlingen af data i systemet, og ofte vil der skulle udføres en form for kvalitetssikring af dataanalysen, da beregninger og kategoriseringerne ofte baseres på AI. 

Klimaregnskaber

At få lavet et klimaregnskab er blevet meget udbredt, også for mindre virksomheder.

Dette skyldes bl.a., at store virksomheder skal afdække CO2-udledningen, der er relateret til deres værdikæde, hvilket medfører, at deres leverandører skal kunne levere CO2-data fra deres egen virksomhed. Ofte er det mindre virksomheder, som bliver ramt af denne udvikling. Flere store virksomheder er begyndt at stille det som et krav eller vælger leverandører ud fra hvem, der kan give den slags oplysninger.

Når klimaregnskabet skal laves, har man brug for en metode eller fremgangsmåde - samme fremgangsmåde kan ofte bruges af såvel små som større virksomheder. Forskellen ligger ofte i omfanget af data og omfanget af medtagne forbrugsaktiviteter. 

Hvis man som virksomhed ikke er omfattet af CSRD, kan man vælge at fravige fra nogle forbrugsaktiviteter, som man f.eks. kan have svært ved at skaffe eller ikke finder relevant. Dette er særligt under scope 3. Det er dog meget vigtigt at have krav og forventninger fra sine store kunder og andre interessenter for øje, så der ikke opstår en udfordring på sigt.