Hvad indebærer en whistleblowerordning?

Udover at det allerede er og snart bliver et lovkrav for de fleste danske virksomheder at etablere en whistleblowerordning, kan en intern whistleblowerordning bekræfte det sociale ansvar i virksomheden samt styrke tilfredsheden blandt medarbejderne.

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er et system, hvor medarbejdere i en virksomhed fortroligt eller anonymt kan indberette problematiske forhold. Det kunne fx være svindel, magtmisbrug eller seksuelle krænkelser. Alt sammen noget, som kan være svært at stå frem med. Virksomheden har også en stor interesse i, at kritiske forhold kommer frem i lyset, og whistleblowerordningen er således et positivt tiltag for alle parter. En velfungerende, seriøs og troværdig whistleblowerordning kan øge medarbejdernes følelse af sikkerhed og tryghed.

Beierholm-Per-T-Sloth-bloggen.jpg

BLOGGEN

Whistleblowerordning

Partner, forretningsudviklingschef
Per Troelsgaard Sloth

Krav til en whistleblowerordning

En dansk whistleblowerordning skal kunne håndtere en meget bred vifte af sager, og der er ingen klar afgrænsning af området. Loven stiller strenge krav til sikkerheden omkring indberetninger, håndteringen af whistleblowersager og især til beskyttelse af whistlebloweren.

Mere end 4.000* danske firmaer har 50 eller flere ansatte og risikerer bøder og strafansvar, hvis de ikke overholder den nye whistleblowerlov. 

*Kilde: LassoX, den 25.03.22. 

I virksomhedens interesse

Virksomhedens ledelse får via ordningen en ekstra mulighed for at få ulovligheder og problematiske forhold som magtmisbrug, seksuelle krænkelser og kriminel adfærd frem i lyset og få gjort noget ved det. Det kan være følsomme sager af eksplosiv karakter, og derfor er det vigtigt, at de behandles korrekt.

- Sådanne sager kan medføre store omkostninger og skade virksomheden. En whistleblowerordning gennem Beierholm sikrer, at alle sager håndteres seriøst, og at alle krav bliver overholdt, Jesper Fink Rathke.

Hvordan med lovgivningen?

NY LOVGIVNING betyder, at arbejdsgivere i den offentlige sektor med 50 eller flere ansatte samt private virksomheder med 250 eller flere ansatte skulle etablere whistleblowerordninger inden den 17. december 2021.

Senest den 17. december 2023 er private virksomheder med mellem 50-249 ansatte også forpligtiget til at etablere interne whistleblowerordninger. 

Det kan være vanskeligt og tidskrævende for virksomheden at navigere i lovgivningen og de mange krav på egen hånd. Hvis virksomheden ikke lever op til lovkravene, er der risiko for bøder og i yderste konsekvens at blive straffet efter straffeloven.

Det er på den baggrund, at Beierholm har etableret en ny service, hvor vi tilbyder eksisterende og nye kunder en whistleblowerordning gennem os.

Vores service er en komplet pakke, der tager hånd om alt, hvad virksomheden har brug for. Det betyder konkret, at vi hjælper med rådgivning, etablering og drift af ordningen. 

Beierholm tilbyder en godkendt whistleblowerordning, der lever op til alle krav i lovgivningen. Det er blandt andet et krav, at whistlebloweren skal kunne kommunikere anonymt, og at vedkommende er beskyttet mod forfølgelse og fyring.

Hvis du allerede har en whistleblower-indberetningskanal

Hvis din virksomhed allerede frivilligt har etableret en whistleblower-indberetningskanal, er I måske godt forberedte til at efterleve de nye regler. Dog anbefaler vi, at I ser den eksisterende indberetningskanal efter i sømmene. Måske skal den tilpasses for at kunne imødekomme nye krav og dansk lovgivning.

Beierholm-whistleblowerordning-i-virksomheden.jpg
Beierholm-Jesper-Fink-Rathke-977x550-bloggen.jpg
Salgs- og forretningsudvikler i Beierholm Jesper Fink Rathke

 

Vil du vide mere om etablering af en intern whistleblowerordning gennem Beierholm, så kontakt vores specialister. Vi sidder klar til at give dig yderligere info om vores service og til at hjælpe dig i gang med etableringen i god tid.

Selv om firmaer med mindre end 50 ansatte ikke er omfattet af lovkravet, så vurderer vi, at de alligevel kan blive mødt af et krav fra kunder og samarbejdspartnere, men også fra nuværende og potentielle medarbejdere

Beierholm Forretningsudvikling