Hvorfor vælge en corporate finance-rådgiver, og hvordan skaber det værdi?

Hold din virksomhed på sporet

Tiden er kommet: Du er klar til at sælge din virksomhed, og du overvejer måske, hvorvidt du skal udpege en corporate finance-rådgiver. Selvom du muligvis tror, at du kan gennemføre et salg på egen hånd, er det sandsynligt, at det er første gang, du sælger en virksomhed, og du er muligvis derfor ikke bekendt med alle de faktorer, der kan skabe udfordringer eller helt forhindre en mulig handel. Der er mange variabler i en salgsproces, og al forberedelse og planlægning tager tid. Det er en stor byrde at tage på sig, og det kan få din virksomheds performance til at vige under det ekstra pres.

Husk, når du forbereder dig på et salg, er det vigtigere end nogensinde før at skabe overskud og drive din virksomhed godt.

Du må derfor ikke blive for distraheret af salgsprocessen, da dette kan skade din evne til at drive virksomhed godt og ultimativt mindske værdiansættelsen af din virksomhed. Ved at anvende en  corporate finance-rådgiver kan du koncentrere dig om den daglige drift af virksomheden og holde din virksomhed på sporet, hvilket i sidste ende vil styrke værdien af din virksomhed. Derudover kan selv små fejltrin være ekstremt dyre i en virksomhedsoverdragelsesproces.

En corporate finance-rådgiver vil hjælpe dig med at holde tungen lige i munden med alt det arbejde, der er forbundet med at sælge en virksomhed – fra at udføre due diligence til at finde potentielle købere og gennemføre transaktionen. De vil køre processen for dig fra ende til anden, så du kan gøre det, du er bedst til – drive din virksomhed – da dette i sidste ende vil styrke værdien af din virksomhed.

 

Beierholm-outsourcing

Timing er alt

At finde det rigtige tidspunkt at sælge din virksomhed på er nøglen til at opnå den bedste pris for din virksomhed. Men hvordan ved du, hvornår tiden er inde? En corporate finance-rådgiver kan hjælpe dig med at besvare dette spørgsmål. Selvom du måske kender din virksomhed ud og ind, har en corporate finance-rådgiver, der er specialiseret i at forberede virksomheder til salg, en solid forståelse af markedet for fusioner og opkøb: I et stærkt år med stor transaktionsappetit kan det eksempelvis være et godt tidspunkt at sælge, i andre perioder, kan det være bedre at vente.

At vide, hvornår man skal bringe hjælp ind udefra

Det er forståeligt, at nogle virksomhedsejere føler, at de både kan og bør sælge deres egne virksomheder selv. Man kender virksomheden i detaljer og har en fremragende indsigt og viden om sin branche. Men selvom du er ekspert inden for dit forretningsområde, er det sandsynligt, at du ikke har den nødvendige tid og ressourcer, eller de forbindelser og den ekspertise der kræves, for at få din virksomhed i markedet og identificere de muligheder, der vil resultere i den bedste, strategiske løsning.

Der er meget at overveje, når man skal sælge en virksomhed, og svarene og mulighederne er ikke altid enkle. En god rådgiver vil være i stand til at spotte eventuelle røde flag og styre dig væk fra potentielle fejl. De vil være i stand til at identificere svaghederne i en aftale, såvel som forhold i din virksomhed, der kan påvirke salgsprisen.

Kompetent rådgivning er afgørende

En corporate finance-rådgiver kan hjælpe dig med at nå dit mål ved at yde kompetent rådgivning på alle stadier i salgsprocessen, herunder udarbejdelsen af et fortroligt information memorandum (IM), andet marketingmateriale og finansiel information. Denne rådgivning og forberedelse er afgørende for at sikre, at du får det bedste resultat af salgsprocessen for din virksomhed.

Dertil vil en corporate finance-rådgiver væsentligt aflaste, når det kommer til at organisere den nødvendige data og finansielle dokumentation til købers due diligence. De vil gennemgå alle aspekter af din virksomhed i detaljen for at sikre, at alt er i orden, og identificere eventuelle forhold, der kan afspore handlen samt definere strategier for at håndtere de mindre heldige forhold. Dette er essentielt, da der kan være stor værdi i detaljen.

Med en erfaren professionel ved din side kan du være tryg ved at det bedst mulige salgsresultat opnås. En corporate finance-rådgiver vil være i stand til at rådgive dig om, hvilke handlinger der skal implementeres for at sikre, at din virksomhed er i den bedst mulige form. Disse ændringer, uanset hvor store eller små, kan gøre en stor forskel for den endelige salgspris.

Det perfekte match

En corporate finance-rådgiver hjælper dig med at se markedsværdien af din virksomhed fra en potentiel købers perspektiv. Selvom du sandsynligvis er opmærksom på, hvordan din virksomhed anskues af kunder, leverandører og medarbejdere, er du måske mindre opmærksom på de synergier og strategiske værdier, din virksomhed kan have for en specifik køber. Ved at få dette perspektiv med kan du styrke disse områder og på den måde gøre din virksomhed til en endnu mere attraktiv opkøbsmulighed.

Endnu vigtigere, når det kommer til at finde den rigtige køber til dig, vil en corporate finance-rådgiver bruge sin ekspertise og stærke netværk til at finde attraktive købere. Selvom du måske har en idé om velegnede potentielle købere, vil en god corporate finance-rådgiver have indgående kendskab til markedet samt et meget bredere netværk af finansielle og strategiske forbindelser inden for forskellige industrier og geografiske regioner. En corporate finance-rådgiver vil ligeledes præsentere din virksomhed for de mest konkurrencedygtige, interesserede parter. Tilsammen vil dette skabe en mere konkurrencepræget budproces, hvor værdiansættelsen af din virksomhed maksimeres. 

Fortrolighed er vigtigt

At sælge en virksomhed er forbundet med en høj grad af fortrolighed. Du skal være forsigtig med, hvor meget og hvilken information du videregiver til potentielle købere – især hvis det er direkte konkurrenter. På den ene side ønsker du så mange kvalificerede bud som muligt, og på den anden side ønsker du ikke at skræmme kunder og medarbejdere, hvis det rygtes at virksomheden står overfor et muligt salg. En Corporate Finance-rådgiver har erfaring med, hvordan din virksomhed bedst markedsføres i en proces med trinvis offentliggørelse.

Momentum er altafgørende

En corporate finance-rådgiver skaber værdi ved forhandlingsbordet ved at interagere med potentielle købere og forhandle på dine vegne. Forhandlinger er ikke altid så ligetil og kan nogle gange blive følelsesladede. Med en corporate finance-rådgiver som din mellemmand er du i stand til at opretholde en god relation til køberen, hvilket er vigtigt, især i situationer, hvor du forbliver i virksomheden efter salget. En corporate finance-rådgiver ved, hvordan man håndterer disse situationer og holder handlen på sporet. De vil kunne trække på deres erfaring og finde brugbare alternativer og løsninger, der holder alle parter positive.

Derudover kan fejltrin være ekstremt dyre i en virksomhedsoverdragelsesproces. Det er også essentielt at opretholde momentum gennem hele salgsprocessen. Hvis processen halter, kan køberen miste interessen for og troen på transaktionen. For at forhindre dette i at ske, holder en corporate finance-rådgiver nøje øje med udviklingen, sørger for at ingen bolde tabes på gulvet, og at alle verserende problemer bliver løst med det samme.

Den bedst mulige aftale

Endnu vigtigere er det, at en corporate finance-rådgiver kan hjælpe med at øge din virksomheds værdiansættelse og gøre det muligt for dig at opnå den maksimale værdi for din virksomhed. Der er flere grunde hertil. At udpege en corporate finance-rådgiver sender signaler om, at du er seriøs omkring at gennemføre salget. En corporate finance-rådgiver ved også, hvordan man gør din virksomhed til en mere attraktiv opkøbsmulighed. Rådgiveren har stor erfaring at trække på i forhandlingsforløbet og kan være en afgørende faktor for, at der landes en god aftale med attraktive vilkår.

Husk, at du kun har én mulighed for at gøre det rigtigt. At sælge en virksomhed kan være den største beslutning i dit liv – du ønsker ikke at skære hjørner og bringe mange års hårdt arbejde i fare. Når du har besluttet dig for at sælge din virksomhed, vil du gerne vide, at du har det stærkeste og mest erfarne team på din side. Dette er den bedste måde at sikre dig, at du opnår et resultat, der afspejler den sande værdi af din virksomhed.

Kontakt Beierholm Corporate Finance

Kontakt os - vi hjælper gerne.

Her kan du skrive en kort besked til os som indledning til mødet.