Nu kan obligationer igen slå kontanter

I mange år har vi oplevet en faldende rente. Nu er det vendt og vi har den seneste tid i stedet set renten stige. Det har medvirket til, at det igen er muligt at købe relativt sikre obligationer med en positiv rente. Samtidig er den negative rente på indlån for alvor slået igennem. 

Det giver anledning til at overveje, om det er blevet tid til at gå fra indlån til obligationer. I den overvejelse, skal du selvfølgelig huske, at der findes mange forskellige typer obligationer og at der er en rente-, kredit- og/eller evt. valutarisiko, der følger med.

Historisk har obligationer givet højere rente end indlån

Ser vi historisk på udviklingen, har vi generelt fået en højere rente, ved at købe obligationer, fremfor at sætte penge i banken. Dette skyldes, at bankerne giver en lavere rente end markedsrenten, da de så tjener på indlån, hvilket bl.a. går til at dække omkostningerne ved at administrere indlån. Derudover er der en risiko på de fleste obligationer, du som investor naturligvis vil have en præmie for at tage. 

Risikoen kan være en kreditrisiko (kan obligationsejer tilbagebetale?). Det kan være en renterisiko, hvor du binder dig til en bestemt rente i en given periode. Det kan være en stor ulempe, hvis markedsrenten efterfølgende stiger. Igen vil du som investor kræve en præmie, derfor er renten også højere på en 5-årig obligation end på en 1-årig. Husk at investering i obligationer er den modsatte ”side” af realkreditlån. Altså er en lang binding lig med en højere rente. For låntager er der en sikkerhed ved fast rente og for investor en risiko.
 

Kontanter har i flere år været bedre

Vi har i de senere år haft en særlig periode, hvor renten blev ved at falde og til sidst blev negativ. Først på obligationer og siden på indlån. 

I den første tid med negative renter fulgte bankerne ikke med ned af forskellige årsager. Det gav en periode på flere år, hvor det ikke kunne svare sig at købe stabile obligationer, fordi de havde en negativ rente, mens der var en kunstig høj rente på 0 pct. ved bankindskud. Det gav et scenarie, hvor du fik mere ud af at have dine penge på indlånskonti i banken, eller hvor du som virksomhedsejer havde fordel af at placere dem på skattekontoen.

Og selv da du stadig kunne få 0,5 pct. på obligationer, mens indlånsrenten hed 0 pct., ville det for de fleste stadig give mening at vælge indlån. Her får du ingen risiko, ingen omkostninger, og så er det nemt. Når omkostningerne indregnes, havde mange negative afkast på obligationerne og samtidig både lidt risiko og bøvl med at skulle handle.

Det har betydet, at det i mange år har været bedre at have kontanter stående fremfor at købe obligationer – selvfølgelig med respekt for at der også er en risiko på indlån, hvis grænsen for indskydergarantien overskrides. 

Problematisk situation for bankerne

Scenariet gav flere banker problemer. Hvis du som kunde havde penge på bogen, lød anbefalingen, at de skulle ud at arbejde, og for den forsigtige investor blev der tilbudt blandede produkter, hvor penge til 0 pct. i rente blev brugt til at købe noget, der forventeligt ville give -0,5 pct. Samtidig tog banken 1 pct. i omkostninger, og så tabte du som kunde 1,5 pct. på den del, der stod i sikre obligationer. 

Det gav naturligvis problemer, da det ganske enkelt var dårlig rådgivning. Dette huskes nok bedst som ”Flex-invest” sagen i Danske Bank, men samme type produkt kunne findes under forskellige navne i alle bankerne. 
 

2 pct. mere på obligationer

Nu er situationen vendt igen. Renten er begyndt at stige, og her er det usædvanlige at renten er steget relativt meget på obligationer i forhold til styringsrenten, som stadig er lav. Det gør, at det nu igen kan være attraktivt at købe obligationer. Og lige nu er det måske endda endnu mere attraktivt, da der kan være lidt forsinkelse i, hvornår bankerne begynder at hæve indlånsrenten igen og dermed bevæge sig væk fra den negative rente. Til gengæld har vi set hurtigt stigende renter på realkreditobligationer.

Bl.a. kan du på en 5-årig realkreditrente få plus 1 pct., mens det koster minus 1 pct. at have dine penge stående i banken. Altså kan du, ved at binde dine penge i 5 år, få 2 pct. mere i rente.

Indskydergaranti og ekstra afdrag

Med i overvejelserne er også indskydergarantien, hvis du har særligt store likvide beholdninger. Det kan medføre, at det for nogles vedkommende vil være attraktivt at indfri gæld, da renten nu stiger på ens lån. Og betaler du negativ rente i banken, mens du kan se at renten på dit lån lige er steget, kan det tale for, at du indbetaler ekstra afdrag. Med den stigende rente og faldende obligationskurser, kan mange købe sin gæld billigere tilbage for kontanter.

Omkostningsperspektivet er vigtigt

I det hele taget er omkostningsbetragtninger vigtige i denne sammenhæng. Betaler du bare 1 pct. i omkostninger på en investeringsløsning, så æder det stort set hele den mergevinst, der er ved obligationer.

Ved at omkostningseffektivisere bliver det en bedre forretning end minusrenten. Køber du selv en billig obligationsfond, som du kan finde til ca. 0,25 pct. i omkostninger, så er regnestykket fornuftigt. Og så er der jo også muligheden for at købe enkeltstående obligationer, hvis du har mod på det. Husk i den sammenhæng på, at dette gælder både danske realkreditobligationer, men også virksomhedsobligationer, hvis du handler for større beløb.

Så måske du skal have gjort kontanter til obligationer. Det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde, så du ikke mister hele fordelen på omkostningerne.