Inflation: Hvad er det, hvordan opstår det, og kan vi bruge det til noget?
1.000-kronesedlen er netop taget ud af cirkulation. Pengesedlen blev introduceret tilbage i 1975 og dengang kunne du, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, købe 1.616 æg for ”en tusse”. I dag kan den samme 1.000-kroneseddel kun købe dig 329 æg. Med andre ord havde den første 1.000-kroneseddel en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Dette er et meget konkret eksempel på inflation.
Anden ny data fra Danmarks Statistik viser en aktuel gennemsnitlig lønstigning i Danmark på 4,8 pct. det seneste år. Et konkret eksempel på en anden side af inflation. For på den ene side stiger priserne og værdien af dine penge udhules. Men på den side kan du også opleve, at dine lønindtægter stiger tilsvarende – dog oftest med lidt forsinkelse.
Vi drømmer om et utopia
Inflation er betegnelse for de generelle prisstigninger i samfundet. Når priserne stiger, kan du købe mindre for dine penge. Altså udhules pengenes værdi. Høj inflation kan skabe usikkerhed og give økonomiske udfordringer for både private og virksomheder, og for samfundsøkonomien i det hele taget.
Men inflation rummer konfliktende elementer. På den ene side ønsker vi økonomisk vækst og højere lønninger, men på den anden side ønsker vi ikke, at dagligvarer stiger i pris. Drømmescenariet er lave renter, høj vækst, stigende boligpriser, høje lønstigninger og at vi samtidig kan tanke bilen billigt, købe billige dagligvare og have billig strøm etc. I det er der en række selvmodsigelser. Den lave rente kommer kun, når der er stabil og lav inflation. Er der høj vækst, er der også risiko for høj inflation og så vil centralbankerne sætte renten op. Så du kan ikke både blæse og have mel i munden.
Inflationens balancegang
Vi er på vej ud af en periode, hvor vi har bekæmpet inflationen, fordi den blev for høj. Efter en lang periode, hvor økonomien stod i stampe og renten var historisk lav – og inflationen næsten lige så lav – steg den kraftigt efter Covid-19 hjælpepakkerne og siden Ruslands invasion af Ukraine. Nedlukninger, forsyningsproblemer og stigende energi- og fødevarepriser har spillet en stor rolle.
Centralbankerne har siden brugt renten som et redskab til at styre inflationen ned igen, til omkring de 2 pct., og dermed opnå deres mål om en stabil lav, men positiv inflation. Omvendt er der nemlig ingen, der ønsker deflation, som nærmest kun ses, når økonomien er gået helt i stå.
Er det så godt at få knap 5 pct. mere i løn? Isoleret set ja. Men i en større sammenhæng ikke nødvendigvis. Især ikke hvis vi fortsat bekæmper inflationen og ønsker lave renter. Her skal vi forholde os til begrebet realløn. Det er bedre at få 2 pct. i lønstigning og have en inflation på 0 pct. end at få 5 pct. i lønstigning mens vi har en inflation på 4 pct. Forskellen mellem lønudviklingen og inflationen er også kendt som ændringen i realløn.
Så selvom inflation rummer en rækker problematikker, der kan udfordre vores økonomi og købekraft, så har den også egenskaber, der holder økonomien i gang. Det er en balancegang med fordele og ulemper.
Inflationen påvirker også din opsparing. Over tid bliver værdien udhulet af inflationen, hvis ikke du investerer i en eller anden grad...
Find din egen balance
Den seneste markante stigning i inflation var usædvanlig. Den er nu bekæmpet og inflationen er lige nu nede på et mere normalt niveau. I USA er den fortsat lidt højere end ønsket. Og den kan sagtens blive et problem igen. Historisk kommer inflation ofte i bølger af dobbeltformation, og med handelskrig og en faldende dollar vil det ikke være usandsynligt med en ny stigning i inflationen. Særligt på den anden side af Atlanten.
I Danmark er vi afhængige, og meget påvirkelige, af, hvad der sket i udlandet. Inflationen påvirkes af globale faktorer. Danmark påvirkes af Europa, som påvirkes af USA osv. Så kommer der en bølge mere, vil det også ramme os herhjemme, uanset at den er startet et andet sted.
Hvordan balancerer du så din egen økonomi igennem inflationens forskellige scenarier?
Hvis du positionerer dig efter, at der kommer højere inflation igen, skal du investere i aktiver, der er relativt inflationssikrede. Det kunne være aktier i selskaber med fokus på forbrugsvarer, råvarer, energi og til en vis grad ejendomme. Vælg korte obligationer frem for lange, da renten sikkert vil stige også. Tror du derimod på en fladning i væksten, skal du vælge lange obligationer fra sikre udstedere. Og eventuelt have nogle kontanter på sidelinjen.
Inflationen påvirker også din opsparing. Over tid bliver værdien udhulet af inflationen, hvis ikke du investerer i en eller anden grad. Omvendt så vil gæld tilsvarende blive udhulet af inflationen. Skyldte du 1.000 kr. for 30 år siden og stadig gør det i dag, så skylder du reelt mindre, fordi du kan købe mindre for de 1.000 kr. som vi indledningsvist berørte.
Der har altid været høj og lavkonjunkturer, og der vil derfor også være perioder med høj og lav inflation – og det kan skifte pludseligt. Du kan derfor lige så godt lære at acceptere den og så tilpasse din økonomi og formue, så den kan klare sig fornuftigt uanset inflationsniveauet.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
