Få overblik over dine muligheder og input til de økonomiske overvejelser, du som tidligere minkavler står med.

Som tidligere minkavler, har din økonomiske situation ændret sig. Hvordan skal du forholde dig til din nye, økonomiske virkelighed? Hvad bør du tage stilling til, i forhold til arv og testamenter? Og hvilke overvejelser bør du gøre dig, når du skal lægge en strategi for din formue, så du kan finansiere dine ønsker og drømme – både her og nu og i fremtiden?


Få svar på ovenstående spørgsmål, når vi inviterer til inspirationsmøde for tidligere minkavlere.

Vi byder efterfølgende på netværk og rundvisning hos Stauning Whisky – og afslutter med en let anretning. Mødet er for dig, der er ved at afvikle din minkfarm. Du er velkommen til at dele invitationen med andre kollegaer fra
branchen.


Torsdag den 2. maj 2024
Kl. 15.30-19.00 hos Stauning Whisky, Stauningvej 38, 6900 Skjern


Program
15.30 – 15.35 Velkomst v/Per Lund Nielsen, partner, statsaut. revisor, Beierholm Holstebro.


15.35 – 16.05 Økonomiske overvejelser i forbindelse med formuepleje

Peter Rønfeldt fra Beierholm Finansiel Rådgivning, tegner et billede af det
aktuelle, finansielle marked. Peter gennemgår også, hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du skal lægge en strategi for din formue.


16.05-16.25 Vil du videregive noget af din formue?
Louise Fynbo Jensen fra Beierholm Jura præsenterer, hvilke områder der er værd at kigge på, når det kommer til arv og testamente. Louise zoomer også ind på, hvilke muligheder der er for at videregive dele af din formue i levende live - f.eks. i form af gaver.


16.25 – 16.40 Beskatning af tidligere minkavlere – hvad er nyt?
SKAT har stillet i udsigt, at de snarest kommer med en udmelding om beskatning af tidligere minkavlere. En specialist fra Beierholms Skatteafdeling kommer og giver en status på de forskellige kategorier samt beskatning heraf.


16.40 – 16.45 Opsamling V/Per Lund Nielsen, partner, statsaut. revisor, Beierholm Holstebro


16.45 – 18.30 Rundvisning hos Stauning Whisky
På en guidet rundvisning følger du produktionen af whisky fra korn til glas. Oplev lyde, dufte og smage fra et dansk whiskydestilleri.


18.30 Netværk og let anretning

 

Tilmelding
Der er begrænsede antal pladser. Tilmeld dig her på siden.
Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet, senest den 29. april 2024

2. maj 2024
Kl. 15.30
Stauning Whisky

Stauningvej 38,
6900 Skjern