5 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du henter finansiering
1. Hvad og hvor meget skal finansieres?
For mange virksomhedsejere er hverdagen travl, og er der godt gang i væksten, kan der med kort varsel opstå behov for ekstra finansiering til indkøb, udvidelser og lignende.
I sådanne scenarier kan det ofte ende med en tur i banken efter en hurtig løsning, som eksempelvis udvidelse af kassekreditten.
Men selvom det kan være problemløsende på den korte bane, så er det ikke den optimale tilgang at praktisere. Forkerte beslutninger på dette niveau kan medføre, at gevinsten på den korte bane, overskygges af ”regningen” på den lange bane.
Derfor handler det helt grundlæggende selvfølgelig først og fremmest om at blive præcis i forhold til, hvad der skal finansieres og hvor meget det så kræver. Det er oftest en fordel, at finansieringen passer til det aktiv, pengene skal bruges til. En uhensigtsmæssig finansiering, kan betyde unødige renteudgifter og likviditetsproblemer i hårde tider.
2. Hvilken finansieringstype er den rette?
Når du ved, hvad dit behov mere præcist dækker over, er det tid til at identificere den rette finansieringstype.
Skal du eksempelvis finansiere købet af en ny maskine, som du forventer at benytte over de kommende 10 år, skal der findes en finansiering, der matcher denne tidshorisont i løbetid. Altså vil det i et scenarie som dette i udgangspunkt ikke være optimalt at vælge en kassekredit med årlig genforhandling som finansieringstype. Er det omvendt din drift, du finansierer, skal du tilsvarende måske ikke vælge et lån, hvor afdragene kan dræne likviditeten unødigt.
Der er også behov for at gøre sig overvejelser om, hvorvidt renten skal være variabel eller fast i en årrække. Kassekreditten og bankfinansieringen er som udgangspunkt en variabel rente, som skal sammenholdes med muligheden for realkreditlånets lange faste rente. Og er der ikke tale om realkreditlån, kan der være muligheder for at låse renten på anden vis, eksempelvis via en swap forretning.
Finansieringsrenten kan være vigtig i den samlede kalkule for om investeringen overhovedet er rentabel. Og hvis det er en investering, hvor der regnes mange år ud i fremtiden, giver det en mere sikker kalkule, hvis renten er fast i beregningsperioden.
3. Hvordan ser regnestykket ud?
Nu kender du finansieringsbehovet og hvilken rente, du kan forvente i en given tilbagebetalingsperiode. Næste oplagte skridt er derfor at lave regnestykket, som fortæller dig, hvad der skal der til, for det her er en god investering.
Her vil det have indflydelse, hvad du låner til og i hvilket omgang det bidrager til øget forretningsomfang – samt hvad det alt i alt koster dig. Sker finansieringen med henblik på vækst, handler det eksempelvis om, hvor meget væksten reelt øger virksomhedens overskud og hvor meget likviditet, den øgede aktivitet generer - og om det kan forsvare både rente og øvrige øgede omkostninger.
Giver finansieringen ikke likviditet, udover hvad der skal bruges på det afdrag, der måtte være på gælden, må du spørge dig selv, om du får en passende præmie for den risiko vækstplanerne indebærer. Det skulle jo helst ikke blot løbe rundt, når alt gøres op. Muliggør din finansiering en investering, som kun lige kan betale renten og der ikke er fortjeneste også, så bør du nok kigge løsningen igennem igen, inden du tager skridtet videre.
Dit regnestykke skal således først og fremmest give svar på, om du har en fortjeneste efter tilbagebetalingen – altså et før og efter finansieringsomkostninger. Og står valget imellem at tjene 1 mio. på bunden med det nuværende forretningsomfang kontra at tjene 1 mio. på bunden i en større forretning, er det nok at foretrække at tjene millionen på den nuværende forretning, uden at øge risikoen.
4. Hvilken risiko påtages og hvad nu, hvis det går galt?
Netop risikovurdering er næste step. Du er nødt til at forholde dig til, at der er en risiko for, at tingene ikke går efter planen og at det budget, der er lavet, ikke holder. Tjener du ikke de forventede penge, hvor galt går det så, og hvordan hæfter du?
Der er her stor forskel på, om vi har at gøre med en personlig ejet virksomhed eller om du driver virksomheden i selskabsform. Hvad der er den rette model, vil afhænge af den enkelte situation. Men uanset hvad, handler det om at sikre dig bedst muligt i et værst tænkeligt scenarie. Og selvom der er tale om selskabsform, så vil långiver ofte foreslå, insistere eller betinge sig af, at ejerne hæfter i en eller anden grad for virksomhedens gæld.
Når man står midt i en god ide eller et væksteventyr, kan disse hæftelser og sikkerhedsstillelser ind imellem blive nedprioriteret i iveren for at opnå finansieringen. Typisk glemmer man at tænke ud i fremtiden og kan komme til at negligere, hvilke udfordringer og udefrakommende forhold, der kan ramme. Men det er vigtigt at tænke det igennem, ikke kun for virksomhedens økonomi, men også for familien osv.
5. Får jeg den rette rådgivning?
Ikke mindst her er det rart, at have en objektiv, uvildig og professionel sparringspartner med sig på sidelinjen. En med forståelse for forretningen og de drømme, der følger med, og en som kan navigere sikkert gennem disse beslutningsprocesser.
Derfor er det afgørende, at du spørger til, hvor du henter den rette rådgivning til at sikre den bedst mulige finansiering i netop din situation. Det handler bl.a. om at være bevidst om problematikken omkring salg vs. rådgivning og om at sikre sig de rette kompetencer besiddes af de sparringspartnere, du udvælger.
Opsummerende handler god finansieringsplanlægning om, at du er afklaret omkring dit finansieringsbehov og om det nu også er profitabelt nok, det som du låner pengene til. Dertil handler om at være bevidst om, hvilken risiko du påtager dig, så du sikrer dig de bedst mulige forhold nu og i fremtiden.