ETF investering - lær om investeringstypen og kom godt i gang
ETF’ere (Exchange Traded Funds) kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder.
Selvom ETF’ere har været på markedet i efterhånden mange år, faktisk kom den første ETF helt tilbage i 1976, har kendskabet til ETF’ere været begrænset herhjemme. De senere år er ETF’ere dog blevet mere populære, hvilket blandt andet hænger sammen med et øget fokus på omkostningsminimering og den store betydning, det kan have for værdiforøgelsen af dine investeringer – især i det nuværende lavrentemiljø.
Hvad er en ETF?
En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en.
Ofte med en passiv strategi
Mange ETF’ere er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet.
Eks. kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i SP500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.
Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.
Du opnår god spredning og deraf mindre risiko
I en ETF er der typisk flere hundrede, og sommetider tusinder, af aktier eller obligationer i samme fond. Dette giver dig en god spredning på dine investeringer – igen præcis som du kender det fra investeringsforeningerne. Dermed bliver din risiko for at tabe mange penge på et enkelt selskabs nedtur meget mindre, men det gælder naturligvis begge veje.
De fleste danske investeringsforeninger markedsfører sig som værende aktivt forvaltet. Det betyder, at de forsøger at slå markedet. Og det er også det primære argument, når de forsøger at retfærdiggøre de højere omkostninger i forhold til deres passive ”fætre”.
Adskillige uafhængige undersøgelser viser dog, at foreningerne som en helhed ikke har held med at slå markederne – især ikke på den lange bane og på de store markeder, som globale aktier og obligationer. Det er værd at huske på, at en aktiv forvalter, der opkræver 1,5 pct. i omkostninger, skal levere et årligt afkast, der er 1,25 pct. højere end en tilsvarende passiv forvalter, der blot opkræver 0,25 pct. i omkostninger, alene for at nå samme resultat.
Hvordan er sikkerheden som investor?
En ETF kan, som det også er tilfældet med investeringsforeninger, være UCITS-godkendt (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). Helt kort fortalt betyder det, at der overholdes en række EU-krav i forhold til blandt andet gearing og spredning inde i fonden.
Udover UCITS og ikke UCITS-godkendte ETF’ere, skelnes der også imellem fysiske og syntetiske ETF’ere. Ligesom ETF’erne også er omfattet af risikomærkning af investeringsprodukter. Hovedreglen er, at holde sig til UCITS godkendte, fysiske ETF’ere med risikomærke Gul. Så er selve ”produktrisikoen” den samme som på de danske investeringsforeninger med risikomærke gul.
Dog skal du være på opmærksom på den allerstørste risiko, du påtager dig, nemlig din allokering. Du kan altså godt finde gode sikre ETF’ere, men hvis de alle sammen er investeret i eks. brasilianske aktier, vil du jo stadig opleve store kursudsving, selvom sikkerheden omkring fonden er i orden. Og så skal du holde øje med risikoen på din portefølje, uanset hvilke værdipapirer du bruger til at sammensætte den med.
Hvor og hvordan handles ETF'ere?
Der er ikke blevet noteret ETF’er på de danske børser (endnu), men de kan købes i Tyskland, Sverige, England, USA og mange andre steder. Vær opmærksom på, at de traditionelle danske banker ofte har en forhøjet omkostning på udenlandsk noterede værdipapirer. Både når de handles, men også så længe de opbevares på dit depot.
Så hvis du vil handle ETF’erne, er det en fordel at kigge mod investeringsbankerne Nordnet, Saxo Bank, Degiro mv. Disse har billigere kurtage ved handel og ofte slet ingen omkostninger ved opbevaring af papirerne. Vær opmærksom på, at når du handler på udenlandske børser, skal du veksle til eks. EUR eller USD, og der vil derfor være lidt ekstra omkostninger til veksling heraf. Omkostningerne kan du begrænse ved at oprette en eller flere valutakonti.
Hvorfor er ETF'ere ikke mere brugt?
De fleste danskere investerer på baggrund af anbefalinger fra deres bank eller i deciderede plejeaftaler, hvor banken bestemmer indholdet af investeringerne. Bankerne tjener slet ikke det samme på dig, hvis du køber ETF’ere fremfor deres egne investeringsforeninger. Du opdager sjældent selv, hvor meget du egentligt betaler, da størstedelen af omkostningerne blot fratrækkes dit afkast, og derfor er der sjældent store protester over prisen herpå.
De penge, som banken modtager, når du køber investeringsbeviserne, skal dække bankens omkostning, ved at komme med deres anbefalinger til dig. Det kan dog være svært at vurdere, om det er pengene værd, når ikke du tydeligt kan se, hvor meget du betaler.
Til gengæld er bankerne begyndt at benytte ETF’ere inde i deres egne produkter, og det gør de af præcis samme årsager, som også gør ETF’ere attraktive for dig. Så et produkt, de normalt ikke vil anbefale dig at købe direkte, får du ofte med i større eller mindre grad, bare pakket ind i bankens eget produkt og pålagt et ikke ubetydeligt ekstra omkostningslag. Så kan man vel lige så godt købe dem selv?
Det kræver, at du selv har en vis interesse i at sammensætte dine investeringer eller, at du får hjælp hertil udefra. Her skal du selvfølgelig opveje, om det du sparer ved at få en lavere løbende omkostning, står mål med dit tidsforbrug og evt. omkostninger til ekstern rådgivning.
Skal vi hjælpe dig med dine investeringer?
Ønsker du at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine investeringer, er du velkommen til at benytte kontaktformularen her på siden. Vi indleder gerne med en uforpligtende og afklarende snak.
Fordele ved en ETF
Har lave omkostninger, både løbende samt ved handel ind og ud. Er således et billigere alternativ i forhold til investeringsforeninger.
Rummer et kæmpe udvalg, både aktivklasser og snævre/brede fonde, og giver mulighed for eksponering mod ting, der ellers er svære et få eksponering mod.
Har samme sikkerhed, hvis du ser dig lidt for.
Følger et givent indeks (marked), fremfor at prøve at slå det – minimerer ”forvalterrisikoen”.
Er meget likvide, hvilket gør det nemt at komme ind og ud med større beløb og selv i stressede perioder.
Ulemper ved en ETF
Den skattemæssig behandling. Lagerbeskattes (kun et problem for aktieinvestering i frie midler), tilbagesøgning af a’conto udbytteskat fra udlandet (er ETF’en domicileret i et land uden udbytteskat eks. Irland, er dette dog ingen problem). Men der kan være nye regler på vej, der imødekommer dette.
En anden handelsvaluta og kræver derfor veksling, men giver ikke øget valutarisiko.
I din ”normale” bank tillægges handlen ekstra gebyrer, ligesom handlen med udenlandske værdipapirer afføder en højere kurtage og depotgebyrer. Dette kan dog begrænses betydeligt ved at benytte banker med lavere priser.
Du skal hente et evt. merafkast på din allokering, da du på de enkelte fonde ikke har muligheden for et merafkast i forhold til indeks.
Vores investeringsrådgivning indeholder typisk:
- Analyse af nuværende investeringer.
- Fastlæggelse af din investeringsprofil.
- Helhedsrådgivning, hvor investeringsløsninger udarbejdes med hensyntagen til øvrig økonomi.
- Konkrete investeringsforslag.
- Vejledning til udførelse af ændringer.
- Rådgivning om skattemæssige forhold vedr. investering.
- Løbende opfølgning efter behov.