Revisor til Thyborøn

Beierholm Thyborøn

Er du en revisor, der søger nye udfordringer på en arbejdsplads, der sætter dig i centrum? Beierholm Thyborøn søger en revisor, der har lyst til at spændende opgaver og en høj grad af frihed. Har du lyst til at tage ansvar, vil du få rig mulighed for at vokse yderligere i rollen.
 

Kundeorienteret revisor
Som revisor hos Beierholm er vi til for vores kunder. Vi forventer, at du som revisor har lært at aflæse kundens behov og er god til at servicere dem. Derfor er du allerede fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Du går også gerne det ekstra skridt for vores kunder. Med afsæt i din erfaring og faglighed, får du som revisor ansvar for at lede og udvikle kundeporteføljen, hvor værdifuld rådgivning er essentielt. Dine opgaver er bl.a.:

 

  • Afdækning af kundebehov
  • Rådgivning af kunder
  • Bidrage til udvikling af portefølje
  • Portefølje- og ressourcestyring
  • Udarbejdelse og opstilling af års- og perioderegnskaber samt personlige regnskaber
  • Revision og gennemgang af regnskaber
  • Skat- og momsmæssige opgørelser for selskaber, personlige virksomheder og hovedaktionærer
  • Afdækning af kundebehov og rådgivning

 For at få succes i rollen, vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra revisions- og rådgivningsvirksomheder, hvor du er i gang med / eller har færdiggjort din uddannelse enten som HD (R) og/eller cand.merc.aud. Du er vant til en dagligdag, hvor kunden er i fokus og har lyst til at sparre med og rådgive dine kunder. Du kommunikerer i øjenhøjde, og er nærværende i din tilgang. Har du mod på at udvikle dig og få større ansvar, vil vi meget gerne sætte rammerne for netop din videre udvikling.

Udviklende rammer og et godt hold
Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor, og som ruster dig som menneske. Hvad enten du kommer med lidt eller meget erfaring har vi opgaver, der matcher dit kompetenceniveau. Samtidigt sikrer vi en udvikling i opgaverne, så du bliver ved med at udvikle dig. Parallelt hermed styrker vores veltilrettelagte interne undervisning dine faglige evner.

Som revisor, bliver du en del af en faglig kompetent afdeling, hvor der er mulighed for at udvikle. Du får 33 gode kolleger i hvv. Lemvig og Thyborøn, som du altid kan sparre med, og som glæder sig til både at få gavn af dine evner og være med til at skærpe dem til fælles fordel.

Du får som revisor hos os:

  • Et godt kollegialt sammenhold
  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern undervisning
  • Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger
  • De bedste rammer for dine ambitioner og udvikling

 

Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

 

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 96347953.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en motivation for jobbet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Vestjylland, Thyborøn
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.