Revisor til Aalborg

Beierholm Aalborg

Har du lyst til at være en del af Danmarks bedste arbejdsplads? Vi søger kompetente revisorer til vores kontor i Aalborg. Her får du en enestående mulighed for at opnå dine ambitioner, netop dét sted du er i livet. Hos Beierholm er der plads til netop dig.

Bliv en del af et kompetent miljø
Hos Beierholm er vi Danmarks foretrukne revisions- og rådgivningsvirksomhed for mindre og mellemstore virksomheder. For at bevare denne position på markedet, og fortsat kan yde en værdifuld rådgivning til vores kunder, søger vi nye kompetente kollegaer, der, ligesom os, sætter en ære i faglige kompetencer og professionalisme.

Vi stræber efter at skabe værdi for vores kunder, hvor vi hjælper kunderne til en mere enkel økonomisk administration og støtter dem med sparring og rådgivning i forbindelse med udvikling af deres forretning. Du vil derfor blive en del af et fagligt miljø, hvor en række af specialiser inden for bl.a. skat, investering og finansiering, forretningsudvikling, digitalisering og automatiser samt bæredygtighed er med til at udvikle vores kunders forretning og din faglighed.

Plads til at tænke nyt, drømme stort og udfolde eget potentiale
Som revisor i Beierholm får du et stort ansvar. Med afsæt i din faglighed og erfaring er du medvirkende til at udvikle og skabe værdifuld rådgivning for vores kunder. Vi søger kompetente revisorer, som naturligt tager ansvar for opgaveløsningen, og som er drevet af at udvikle og lede egen kundeportefølje.

Dine opgaver tilpasses efter erfaring, men vil bl.a. være:

  • Revision og gennemgang af regnskaber
  • Skat- og momsmæssige opgørelser
  • Selvstændigt styre egen dagligdag og opgavetilrettelæggelse i relation til revisionskunder
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af kundeforholdet
  • Bidrage til den samlede opgaveløsning i teamet

 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor du har færdiggjort din faglige uddannelse enten som HD (R) eller cand.merc.aud. Du er vant til en dagligdag, hvor opgaveløsning og kundefokus er en naturlig del af din hverdag.


Vores ansvar at give dig de bedste rammer
Du bliver en del af en arbejdsplads, som brænder for mennesker. Vores mål er at være bedst til mennesker – kunder og medarbejder. Derfor er vi ambitiøse på vores medarbejders vegne.

Uanset hvor du befinder dig i din karriere, vil du opleve de bedste rammer for din udvikling. Vores afdeling af specialister og egen kompetenceafdeling beriger dagligdagen med spændende viden og veltilrettelagt intern og ekstern undervisning. Hos Beierholm investerer vi i vores medarbejdere; her er mange muligheder og spændende karriereveje som bl.a. revisor, teamleder, specialist, statsaut. revisor og måske endda kommende partner. Som revisor hos os, kan du udnytte dit fulde potentiale.

Som revisor hos Beierholm i Aalborg, har vi et godt kollegaskab, hvor vi prioriterer hinandens trivsel og udvikling. Du bliver en del af et større team, der alle står bag dig til at hjælpe med din personlige og arbejdsmæssige udvikling.

Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

Ansøgning
Har du spørgsmål til muligheden som revisor hos Beierholm, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 28 60 97 87.

Vi vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.