Revisor med ambitioner om at blive statsautoriseret revisor

Beierholm Hjørring

Bliv en del af et fagligt stærkt kontor med mulighed for personlig og faglig udvikling. Her er der mulighed for at videreudvikle din allerede værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner.

 

Faglig profil med ønske om at blive statsautoriseret revisor

Som revisor, hos Beierholm Hjørring, bliver du en del af en faglig kompetent afdeling, hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Du vil få et stort ansvar; både hvad angår kunder og kollegaer. Med afsæt i din faglighed får du ansvar for at lede og udvikle egen kundeportefølje, hvor værdifuld rådgivning er essentielt.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Selvstændigt kundeansvar
  • Rådgivning af kunder og udvikling af portefølje
  • Portefølje- og ressourcestyring
  • Revision og gennemgang af regnskaber
  • Skat- og momsmæssige opgørelser

Du vil få et fagligt ansvar overfor dine kollegaer, som du vil bidrage til udvikling af på bedste vis. Her vil du agere mentor og sparringspartner samt aktivt bidrage til udvikling og kvalitet i opgaveløsningen. Hos Beierholm er vi bedst til mennesker – kunder og medarbejder. Du vil opnå succes, hvis du mestrer både det faglige- og personlige lederskab.

 

Ønsker at sætte dit potentiale i spil?

Du kommer med en baggrund og erfaring som revisor og har afsluttet din cand.merc.aud. Er du under uddannelse til statsautoriseret revisor, eller brænder du for at starte på SR-studiet, vil det være en fordel. Vi bidrager gerne til din videre udvikling i rammer, der passer til netop dér, du er i livet.

Du arbejder analytisk, struktureret og med stort overblik. Du lykkes gennem tydelig kommunikation og aktiv involvering af andre. Du har faglig stolthed og brænder for at levere kompetent rådgivning til dine kunder, dette sikrer du ved at holde dig opdateret og inddrage vores relevante specialister og partnere.

Du tager ansvar og ejerskab, og det falder dig naturligt at bidrage til fælles udvikling gennem sparring og oplæring.

 

Vi tilbyder dig

Et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse med ambitiøse mål, og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

 

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 28 60 97 87.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en motivation for jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Hjørring
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.