Økonomimedarbejder med erfaring inden for landbrugsregnskaber, Skive

Beierholm Skive

Har du lyst til at være en del af Danmarks bedste arbejdsplads, og vil du være med til at styrke økonomi og digital omstilling i både personligt- og selskabsejede landbrug? Så er du måske den økonomimedarbejder med fokus på landbrug, vi søger til vores kontor i Skive. I vores outsourcingafdeling hjælper vi blandt andet vores landbrugskunder med bogholderi og økonomisk rapportering. Du vil få en hverdag med stor kundekontakt, og det vil være en fordel, hvis du brænder for at gøre en forskel for kunderne og samtidig har øje for optimering og digitalisering.

 

Alsidig hverdag i udviklende rammer

Som økonomimedarbejder i vores outsourcingafdeling tager du dig af kundernes bogføring, så kunden kan koncentrere sig om sin kerneopgaver. Du bliver en del af et fantastisk og velfungerende hold med +14 outsourcing-kolleger, hvor vi spiller hinanden gode – og hvor alle bidrager til et godt fagligt miljø og et godt socialt fællesskab. Serviceringen af kunderne tager udgangspunkt i vores digitale værktøjer, der løfter kundernes administration og bogholderi ind i fremtiden og gør rutinerne enklere. I rollen som Økonomimedarbejder vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Bogføring med tilhørende elektronisk bilagshåndtering
  • Sparringspartner for kunden
  • Assistance med budgettering samt opfølgning i samarbejde med revisor

Udover at du skal kunne mestre disse gængse opgaver, vil det være en fordel, at du har en god forretningsforståelse og indsigt i landbrugsvirksomheders mekanismer. Du skal være i stand til at kommunikere med kunder fra landbrugssektoren om de særlige detaljer, der er kendetegnende for erhvervet.

 

Praktisk erfaring og digital interesse

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver, men vigtigst er det, at du har lysten og modet til at arbejde med landsbrugssegmentet. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som revisor- eller regnskabs-/økonomiassistent og flere års praktisk erfaring fra en revisionsvirksomhed eller rådgivningsvirksomhed indenfor landbrug. Det vigtigste er dog, at du har erfaring og kompetencer, der gør dig i stand til at løse opgaverne. Det kan bl.a. være:

  • Nogle års erfaring med bogføring relateret til landbrugsaktiviteter
  • Kendskab til BC, E-conomic, Uniconta og/eller andre økonomisystemer
  • Indsigt i specifikke landbrugsreguleringer og skatteforhold, der gælder for landbrugssektoren
  • Kendskab til lønsystemer er ikke et krav, men vil være velkommen (Zenegy, Danløn, Proløn)
  • Evnen til at sætte dig ind i nye systemer og processer

 Vi vil værdsætte, at du har en arbejdsmæssig tilgang, som fremmer arbejdet med fornyelse og effektivisering, hvor du har lyst til at bidrage til udvikling af vores interne processer. Da hverdagen er rettet mod vores kunder, er det vigtigt, at du trives i en kundeorienteret hverdag og har erfaring med at være sparringspartner. Dit servicegen er stort, og du motiveres af at være en del af ’maskinrummet’.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som Økonomimedarbejder og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. På kontoret i Skive er vi sammenlagt fra outsourcing og revisionsafdelingen 80 ansatte, og du vil træde ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.

Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der flere år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse med ambitiøse mål, og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

 

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Signe Ravn, på tlf. 87 32 57 94. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Skive
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.