Erfaren Læringskonsulent, Aalborg/Aarhus

Beierholm Aalborg

Vil du være med til at udvikle og afholde læringsforløb, der understøtter en målrettet og effektiv kompetenceudvikling? Og er du en læringsnørd, der brænder for at skabe værdi både for den lærende, teams og hele organisationen. Hvis du selvstændigt kan udvikle andre undervisere og er klar til at spille en central rolle i Beierholms interne uddannelsesindsats, så er dette job måske noget for dig.  

Bliv en del af en spændende arbejdsplads i rivende udvikling

Du vil blive en del af et førende revisionshus med en stærk tradition for kompetenceudvikling. Med over 350 egne kurser om året og cirka 100 interne undervisere søger vi nu en erfaren læringskonsulent til at styrke vores team.


Du bliver en del af et samlet hold på 22 HR-professionelle, som sidder fordelt mellem Aalborg, København og Aarhus. Du får din base på vores kontor i Aalborg eller Aarhus, hvorfra du varetager det fleste af dine opgaver. I efteråret vil du nogle uger skulle forvente rejseaktivitet rundt i landet i forbindelse med afviklingen af undervisningen. I samarbejde med 5 andre kolleger i kompetenceudvikling bidrager du til at skabe de bedste rammer for, at Beierholm kan sikre den nødvendige kompetenceudvikling for ca. 1.900 medarbejdere.

Dine opgaver har mange interne kunder, og det betyder konkret, at du skal:

  • Konceptudvikling af læringsforløb og undervisning af interne fagspecialister m.fl.
  • Facilitere workshops, træningsforløb og kurser for vores undervisere. Din opgave er at styrke kompetencerne inden for undervisningsfaglighed, formidling, brugen af digitale læringsværktøjer og pædagogik.
  • Didaktisk sparringspartner med fokus på det formidlende læringsmiljø. Heriblandt bistå med rådgivning om effektive læringsstrategier, dette kan omfatte blended learning, e-learning, mikroindlæring og meget mere.
  • Tag del i kvalitetssikring af undervisningsmaterialet
  • Erfaringsdeling og netværksopbygning. Du skal være medskaber af et miljø, hvor vores undervisere kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.
  • Aktiv deltagelse i et dynamisk teamsamarbejde

Er du selvkørende, udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst?

Du kommer med minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har bred erfaring med at undervise undervisere i udvikling af både fysiske og digitale læringsforløb.  Det er et plus hvis du er hjemmevant i digitale læringsmiljøer og har kendskab til læringsplatforme (fx LMS, TMS, LCMS) og e-learningsværktøjer.

Du har konkret erfaring med uddannelses- og undervisningsplanlægning og- afvikling i en større organisation, og trives med at arbejde i et miljø med mange interessenter, som har en stor interesse for faglig udvikling. Du har en relevant videregående uddannelse og et kreativt mind-set, der løser komplicerede udfordringer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har branchekendskab, eller eksempelvis har undervist på finansbacheloren eller cand.merc.aud. uddannelserne el lign.

Som person er du initiativrig og proaktiv og kan drive projekter selvstændigt. Du trives med at engagere interessenter på flere niveauer i organisationen og er hurtig til at skabe relationer. Du er en dygtig formidler, arbejder struktureret og finder glæde i at arbejde i en dynamisk organisation, hvor forandring er en aktiv del af hverdagen.

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som Læringskonsulent og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. I Beierholm træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.

I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Signe Ravn på telefonnummer 87 32 57 94. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

 

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.