Fra syv fede til syv magre år?
Der kan være forhold, som forlænger en optur og andre, som forlænger en nedtur. Men det, vi kan se nu, er tegn på, at vi er langt inde i den aktuelle højkonjunkturskurve. Det øger risikoen for, at den er toppet og at der står en større eller mindre nedgangsperiode foran os.
Opturen er blevet holdt i live
Vi har sådan set været langt inde i højkonjunkturen i et stykke tid, og da Covid-19 ramte, kunne det meget vel have været dråben. Men vendepunktet blev udskudt, da stater og centralbanker handlede meget hurtigt, og med store hjælpepakker. Formålet var at undgå en stor nedtur, det lykkedes og lidt til. De fik i stedet forlænget opturen, bl.a. ved at pumpe endnu flere penge ud i markedet.
Nu lader meget dog til, at vi er nået et punkt, hvor vi ikke kan skubbe den meget længere. Med høj inflation og stigende rente, må vi formentlig se i øjnene, at der uundgåeligt kommer en eller anden form for opbremsning i økonomien.
Men det er altså også gået godt, siden vi for alvor kom ud af først Finanskrisen og siden den efterfølgende gældskrise, særligt i Sydeuropa. Det var den seneste rigtige økonomiske nedtur. En ca. syvårig periode fra 2008 til 2015. Syv magre år, som foreløbigt er blevet efterfulgt af syv fede år.
BLOGGEN
Beierholm Finansiel Rådgivning
Hans Peter Christensen
Inflation, rente og alt det andet
Den altovervejende grund til at de seneste syv år har været gode, er de tiltag, der som nævnt er gjort fra staternes og centralbankernes side.
Disse tiltag kan imidlertid ikke fortsætte i alt evighed. Det, der kan skabe nedturen denne gang, er på sin vis netop det, der tidligere er blevet sat i gang, i form af den likviditet, der er blevet pumpet i markedet og de mangeårige lave renter.
Særligt de seneste år, hvor den negative rente er nået helt ud til den almindelige opsparer. Det har givet et øget forbrug og dermed efterspørgsel.
Covid-19 har selvfølgelig også haft en betydning, i første omgang negativt pga. den uro den skabte. Dernæst gav de mange nedlukninger igen en øget efterspørgsel efter varer, da det var oplevelses- og serviceindustrien, der var lukket hårdest ned. Så de penge, vi ikke kunne bruge på at rejse, spise ud, tage til koncerter mv., de blev i stedet brugt på elektronik, ny bil, boligen og andre forbrugsgoder.
Samtidig ligger mange af verdens fabrikker og havne i østen, som lukkede meget hårdt ned, og det har betydet et mindre udbud af varer. Så den helt klassiske udbud og efterspørgselskurve er altså påvirket af både den stigende efterspørgsel og det faldende udbud, som fik inflationen til at stige. Krigen i Ukraine har siden pustet yderligere til inflationen, da udbuddet af energi og fødevarer er faldet yderligere.
Vi står ved din side på tværs af hele din økonomi
Hos Beierholm Finansiel Rådgivning er vores fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder til at træffe de rigtige finansielle beslutninger. Det gør vi bl.a. ved at gøre det komplekse enkelt, og ved at skabe fuldgennemsigtighed i vores arbejde, så du altid er sikret den bedste mulige indsigt i dine økonomiske forhold.
Mere need-to, mindre nice-to
Stigende inflation og rente har historisk været en ret sikker indikator på en opbremsning og efterfølgende recession. De kommer med jævne mellemrum og kan være store eller små. Og det er i virkeligheden nok det mest interessante spørgsmål pt. – bliver det kun en lille nedtur denne gang?
På den ene side er økonomien bedre stillet nu, end den var før finanskrisen. Både de private økonomier og bankerne er bedre polstret denne gang, da tilsynsmyndighederne har opstillet strengere krav om bl.a. egenbetaling ved køb af ejendom og opsat regler for hvor meget, man må låne ift. ens indkomst. Det taler for at krisen ikke bliver så dyb.
På den anden side er mange stater mere forgældet og centralbankernes rentevåben er mere eller mindre løbet tør for ammunition.
Dertil er krigen i Ukraine et stort usikkerhedsmoment, og selv hvis den skulle stoppe indenfor kort tid, vil mange stater bruge en noget større andel af deres statsbudgetter på at bygge deres forsvar op. De penge skal komme et andet sted fra.
Den stigende rente og den højere inflation vil betyde at tilværelsen bliver dyrere, og vi vil skulle bruge en større andel af vores indkomst på nødvendigheder som mad og boligudgifter.
Indkomsten vil med tiden også stige med inflationen, men der kan være et efterslæb og de samlede udgiftsstigninger kan sagtens blive højere end indkomststigningen, særligt hos den enkelte familie, hvis der igen kommer stigende arbejdsløshed.
Så i en eller anden grad må vi altså indstille os på mere ”need-to” og mindre ”nice-to”.
Det er også positivt
Selvom det kan lyde en anelse kedeligt, så kan det også være positivt. Selv i de magre år, har vi det generelt godt, og konjunkturernes kontraster er med til at sætte tingene i perspektiv, hvilket er sundt. Samtidig kan en lavkonjunktur være god for klimaet, idet vi forbruger mindre.
Faktisk er det også ofte sådan, at både høj- og lavkonjunkturerne bidrager til en omfordeling af værdier i samfundet. Har du en investerbar formue og har du ejerbolig, har du sandsynligvis tjent gode penge under opturen og væsentligt mere end dem uden. Omvendt vil du også opleve større tab, når der er lavkonjunktur og det er med til at udligne den økonomiske forskel. En lavkonjunktur vil derfor typisk være mere samlende og kan bidrage til at skabe mere økonomisk ligevægt i samfundet.
Hvordan bør du forholde dig?
Det, vi også typisk oplever i tider med udsigt til mere uro på de finansielle markeder, er, at vi begynder at spare mere op. Vi agerer mere forsigtigt. Det kan være ganske fornuftigt, men samtidig er det paradoksalt nok også selvforstærkende i forhold til udviklingen, og bidrager dermed også til konjunkturerne. Det samme sker på opturen, hvor vi påvirker hinanden til et øget forbrug.
Det handler selvfølgelig om, at du agerer fornuftigt, men du skal også passe på, at det ikke ender med at blive for meget. Start med at få et overblik over, hvor sårbar din økonomi er. Kan husstanden tåle en arbejdsløs periode eller en stigende rente på boliglånet? Kan du tåle, at dine investeringer falder 30 pct. i værdi? Det handler om at indrette sin økonomi, så der er balance, både ved optur og nedgang.
Er du virksomhedsejer, er meget afhængigt af branche og din situation i øvrigt. Nogle forretninger har det fint, mens andre fortsat er presset ovenpå Covid-19. Der er stadig eftervirkninger og gæld, der skal håndteres. Nogle har måtte kæmpe, mens andre er vækstet. Men som helhed har der været nogle fornuftige år for mange virksomheder. Virksomheder, som er blevet handlet, og måske købt lidt dyrt, kan få det svært med mere magre år forude.
Generelt må du forvente mindre afkast på dine investeringer og et mere uroligt boligmarked. Men om det sker nu eller senere, er der ingen garantier for. Der kan pludselig komme noget, som kan ændre billedet. Men øjebliksbilledet, set fra helikopteren, indikerer, at sandsynligheden for vi kommer til at opleve nogle magre år i nær fremtid, er voksende. Kun tiden kan vise, hvornår det sker og hvor omfattende det bliver denne gang. Men du bestemmer selv, hvornår og hvordan du forbereder dig og din økonomi på skiftet.