Sommerhuskøbets økonomi – skal du med på trenden?

Der er ikke tvivl om at Corona-situationen og de deraf begrænsede rejsemuligheder aktuelt har effekt på sommerhusmarkedet. Men også den negative rente har fået flere til at placere deres penge anderledes. Dertil er der de senere år kommet mere attraktive finansieringsforhold for sommerhuskøberne, som nu kan finansiere 75 pct. af handelsprisen via realkreditlån.

Der er altså flere gode grunde til den stigende interesse for sommerhuskøb. Men hvad er det egentlig for en investering du gør, når du køber sommerhus, og hvilken effekt har det på din samlede økonomi?


Er det en god investering?

Ud fra et investeringsmæssigt perspektiv, bør et sommerhus først og fremmest betragtes som en investering i livsglæde. Dit køb bør derfor være med et brugsformål for øje – og gerne langsigtet.

Derudover skal du overveje, hvor store dele af din samlede økonomi, der ved et køb eksponeres overfor ejendomsmarkedet.

Prisudviklingen for sommerhuse har ikke oplevet samme optur som parcelhuse og ikke mindst ejerlejligheder de senere år. Men da sommerhuse er mere luksus end nødvendighed, er dette marked typisk også noget af det sidste, som får momentum efter en finansiel krise, som den vi oplevede tilbage i 2008. Det nuværende marked indeholder i det perspektiv potentiale for prisstigninger i fremtiden.


Sådan finder du de månedlige omkostninger

De beskedne prisstigninger og de førnævnte forbedrede finansieringsforhold betyder, at det i dag er en væsentlig mindre belastning for din økonomi at købe sommerhus, end det var tilfældet, hvis vi ser bare ca. 15 år tilbage i tiden. Men hvad koster det egentligt?

Den lange tidshorisont er også relevant, når du skal finansiere dit sommerhuskøb. Det er en rentefølsom investering, og skal du låne til købet, bør du overveje fast rente.

Med udgangspunkt i tre eksempler (se nederst på siden), som fremgår af overblikket i skemaet, får du her en indikation på, hvilke økonomiske forhold, der knytter sig til et køb af sommerhus – med en anskaffelsespris på henholdsvis 1, 2 og 4 mio. kr.

Alle tre eksempler tager udgangspunkt i et fastforrentet 1 pct. realkreditlån til kurs 98 og med en løbetid på 30 år. For hvert eksempel er opstillet to scenarier. Et, hvor du har 25 pct. til udbetalingen og et, hvor du har 5 pct. og derfor må supplere med et banklån på det resterende beløb. I de tilfælde, hvor der er banklån er renten sat til 4 pct. og løbetiden 10 år.

Når du har taget højde for rente, kurs, provenu og låneomkostninger i dine beregninger, har du de samlede finansieringsomkostninger, hvortil du skal lægge de månedlige ejerudgifter, som dækker over, hvad det koster at eje huset, udover finansiering og forbrug. Det er bl.a. ejendomsværdiskat, ejendomsforsikring, ejendomsskat og renovation mv.

Udover de helt faste udgifter, skal der påregnes penge til vedligehold. Det kan være hyppigere opgaver som at male eller det kan være større investeringer som nyt tag, køkken el.lign. Denne post vil variere meget ift. husets alder og stand på købstidspunktet, men også ift. hvor meget man som ejer selv kan og vil lave.


Omkostninger stiger ikke proportionelt med prisen

Når de tre sommerhuskøb sammenlignes, ser vi selvfølgelig, at der er nogle højere finansieringsomkostninger i takt med en stigende købspris, da der skal lånes flere penge. Men det er samtidig værd at bemærke, at selvom ejerudgifterne også stiger, da der vil være en større ejendomsskat, dyrere forsikringer osv., så sker det ikke proportionelt. Sommerhusets ejerudgifter øges således ikke til dobbelt størrelse, hvis du går fra en pris på 1 mio. til 2 mio. osv.

Derudover skal man være opmærksom på, at en del af det lån, man afbetaler på, er afdrag. Og er sommerhuset det samme værd, den dag du vælger at sælge igen, så er der jo her tale om en ”tvungen” opsparing mere end en reel omkostning.

Faktisk er omkostningerne ikke betydeligt højere, hvis du køber et sommerhus til eksempelvis 2 mio. kr. fremfor et til 1 mio. kr. Naturligvis under forudsætning af, at du i øvrigt har en sund økonomi, der kan bære det. 

For selvfølgelig er der forskel, alt efter prisen på dit sommerhus samt på, om du har 25 eller 5 pct. til udbetaling. Hvis sidstnævnte er gældende, kan det være fornuftigt at have afdragsfrihed de første 10 år på dit realkreditlån, således du øger tempoet ift. at nedbringe det dyrere banklån i perioden. Og så er det selvfølgelig at foretrække, at have så meget til udbetalingen som muligt.


Udlejning kan give flere muligheder

Et sommerhus er dog ikke nødvendigvis kun udgifter. Der vil via udlejning være mulighed for at genere en indtægt, som kan nedbringe de samlede omkostninger. Vælger du at udleje dit sommerhus for at dække dele af udgifterne ind, kan du gøre det gennem privatudlejning eller gennem bureau.

Der er her forskel på de skattefrie fradrag. Udlejes privat, er de første 11.500 kr. skattefrie, hvorimod beløbet ved udlejning via bureau lyder på 41.800 kr. Ved beløb derudover skal 60 pct. af lejeindtægten beskattes.

Det giver nogle andre økonomiske muligheder at tænke udlejning ind i din finansiering, men husk på, det også lægger nogle begrænsninger ned over den brugsværdi, der bør være udgangspunktet for din investering.


Det skal boble af de rigtige grunde

Overvejer du at følge trenden og udleve drømmen om at eje sommerhus, så sørg for at du gør det med afsæt i et grundigt regnestykke, der giver ro til at nyde sommerhuslivet. Det skal ikke være en økonomi på kogepunktet, der bobler, men hellere en kold mousserende vin på solterrassen.

Så husk at være helt skarp på, hvordan dit sommerhuskøb påvirker din daglige økonomi og din formuesammensætning. Det koster ikke det dobbelte at have et sommerhus, der er dobbelt så dyrt. Især ikke når du betragter afdragsdelen og deraf de reelle omkostninger. Og så kan lejeindtægter måske gøre forskellen, som gør, at du får lige præcis det hus, du drømmer om.

For udover økonomi er beliggenhed og byggestil naturligvis også vigtige, for sommerhuskøb bør som nævnt først og fremmest handle om brugsglæde. Ender det samtidig med at blive en god økonomisk investering, er det jo bare positivt.