Sådan er reglerne for fradrag til forsøgs- og forskningsomkostninger

I Beierholms skatteafdeling får vi jævnligt henvendelser om, hvordan det nu er med muligheden for fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter. 

Adgang til fradraget følger af reglerne i ligningsloven § 8 B. Er en virksomhed berettiget til fradrag efter ligningsloven § 8 B, kan det overvejes, om det er relevant at ansøge om skattekredit efter ligningsloven § 8 X. 

Reglen om fradrag er snæver, fordi der er tale om fradragsbestemmelse. Hertil kommer, at Skattestyrelsen tolker området for forsøgs- og forskning utroligt smalt. Nogle oplever, at skattemyndighederne afskærer muligheden for fradrag. Det medfører indkomstforhøjelse og opkrævning af renter tilbage til det indkomstår, som er kontrolleret. 

I det følgende har vi oplistet forskellige forhold, som kan gøre sig gældende, når man ønsker adgang til fradrag for omkostninger til forsøg og forskning.

Hvornår kan man få fradrag?

Der er, som skrevet ovenfor, adgang til fradrag for udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv efter ligningsloven § 8 B. 

Praksis viser, at myndighederne kræver opfyldelse af tre betingelser, før man kan opnå fradraget. 

De tre betingelser er: 

Det skal være nyt 

Nyhedselementet kan f.eks. blive mødt ved at anvende videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 

Det skal være kreativt

Kreativitet kan f.eks. være, når man anvender såkaldt kendt forskning for at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. 

Der skal være et usikkerheds-element

Det er ifølge skattemyndighederne en betingelse, at der er en usikkerhed omkring omkostninger, tidshorisont, eller om det forventede resultat kan opnås. 

I den eneste landsretsdom fra 2023 udtalte domstolen, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, hvis arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed. Det er ifølge domstolen også nødvendigt at vurdere udviklingsarbejdet i forhold til den branche, som produktet/løsningen skal anvendes til.

Specifikt for software

De tre betingelser gør sig også gældende, når det drejer sig om fradrag for udgifter til udvikling af software. Praksis viser, at det er svært at overbevise skattemyndighederne om, at udgifter til udvikling af software skal anses for at være forsøgs- og forskningsvirksomhed. 

I en ny afgørelse fra Landsskatteretten bliver det f.eks.  afvist, at et nyt strikkekoncept er omfattet af reglen. 

Landsskatteretten udtaler, at det har en betydning for adgangen til fradrag, at produktionen sker på købte og færdigudviklede strikkemaskiner med dertilhørende standard softwareprogram, hvor selskabets designs kan indkodes i maskinerne. Samtidig har de øvrige elementer i strikkekonceptet, herunder køb af restlagre hos producenter i Europa og produktion i Danmark på baggrund af konkrete ordrer, ”karakter af produktionsplanlægning og udarbejdelse af forretningsstrategier”. 

Det er desuden Landsskatterettens vurdering, at der ved produktionen af strikkeprodukterne ”ikke er sket en forbedring af produkternes tekniske egenskaber”, men derimod udviklet et nyt design i form af en ændring af produkternes ydre fremtræden. Yderligere udtaler Landsskatteretten, at udgifter afholdt til arbejde med grøn omstilling, ikke altid per definition vil være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Vores anbefaling

Det er skatteafdelingens anbefaling, at man – i samarbejde med sin revisor - dokumenterer sine udgifter særdeles grundigt.

Det kan f.eks. ske ved, at man beskriver og dokumenterer produktionen eller udviklingen. Det er en fordel, hvis dette materiale er lavet fra start og ikke først genereres ved den forventelige kontrolsag. 

Vi anbefaler, at dokumentationen skrives udførligt. Den kan f.eks. opdeles i følgende elementer:

• Projektbeskrivelse:
  • Formål med projektet
  • Hvilket problem forsøger man at løse?
  • Hvad er det nye eller innovative?
• Metode og proces:
  • Hvordan arbejdes der systematisk?
  • Hvilke faser består projektet af (f.eks. idé, prototype, test, evaluering)?
• Tidsplan og milepæle:
  • Hvornår er de enkelte faser gennemført?
  • Hvilke resultater er opnået?
• Ressourcer og udgifter:
  • Hvem arbejder på projektet (navne, roller, timer)?
  • Hvilke udgifter er der til materialer, konsulenter, software mv.?
• Afgrænsning fra drift:
  • Hvordan adskiller projektet sig fra almindelig drift eller vedligehold?

Det er naturligt, at denne dokumentation opdateres i hvert fald en gang om året - afhængig af det konkrete projekt. 

Egen dokumentation vil dog sjældent være tilstrækkeligt til at overbevise skattemyndighederne. Ovennævnte dokumentation kan derfor desværre ikke stå alene. Der vil ofte også være behov for ekstern dokumentation for udviklingen. 

Vi kan hjælpe

Har du spørgsmål til spørgsmål til reglerne, dokumentationen eller en konkret sag, så kontakt din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.