Tænk langsigtet – også når det er svært

I en tid, hvor coronakrisen og de deraf følgende økonomiske konsekvenser fylder meget, er det højaktuelt at rette opmærksomheden på betydningen af langsigtet økonomisk planlægning. Uanset om det gælder boligkøb, optagelse og omlægning af lån, opsparing og pension eller investering etc.


Frister skumfidusen uimodståeligt meget?

Vi skal leve i nuet, lyder det ofte. Men når det gælder økonomi, kan der altså være fordele i at tænke længere frem i tiden.

Vi mennesker er tilbøjelige til at lade de ting, der sker lige nu og her, fylde for meget i vores beslutningsgrundlag. Vores urinstinkt modarbejder os. Vi kender det fra øvelsen, hvor et barn får serveret en skumfidus og får stillet endnu en i udsigt 10 minutter senere, hvis barnet venter med at spise den, der allerede står og frister. Vælges den langsigtede gevinst eller den kortsigtede nu-og-her tilfredsstillelse?

Samme princip gælder sådan set også for økonomisk planlægning. Og er vi bevidste herom, kan vi med en indsats undgå at blive fanget i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.


Måske kender du det selv?

Er vi ikke bevidste herom, risikerer vi, at træffe forkerte beslutninger. Eksempelvis ved at sælge ud af aktierne på det forkerte tidspunkt, fordi vi bliver nervøse, når vi oplever nedgang. Og når det går op, sker det modsatte. Vi rammes af frygten for at gå glip af en gevinst eller bliver blinde for det igen kan nå ned.

Måske kender du det selv. Det ene øjeblik er du afventende og overforsigtig for det næste at være ivrig og nærmest overmodig. Vi kan kalde det for en form for økonomisk personlighedsspaltning. Det kan ramme os alle. Faktisk er det ganske normalt. Men sjældent hensigtsmæssigt.


Investering er en psykologisk rutsjebanetur

Tager vi udgangspunkt aktiemarkedet og investeringer, hvor psykologi spiller en stor rolle, så har de store udsving, som coronakrisen bl.a. har medført, stor effekt, når man står midt i dem.

Men når vi engang ser tilbage, hvor meget fylder disse op og nedture så i vores bevidsthed og på den finansielle kurve? I et længere tidsperspektiv, bliver det tydeligt, at disse udsving ikke fylder meget i forhold til det lange seje træk – som det fremgår af viste graf.

Det kan gøre ondt i øjeblikket, hvis du taber 15 pct. af din formue på kort tid. Og følelsen er altså stærk lige når det sker, men aftager med tiden og bliver senere blot et svagt minde. Prøv at se på grafen og genkald dig tiden med IT-boblen efterfulgt af et voldsomt terrorangreb eller hvad med Finanskrisen, hvor friværdierne forsvandt som dug for solen. Hvis du virkelig tvinger dig selv til det, så kan du måske genkalde nogle af de bekymringer, du havde dengang – men det er svært og de fylder slet ikke lige så meget i dag som dengang.  

Så du bør ikke tænke så meget i kortsigtede tab og gevinster, men mere i løbende aktivallokering. Altså skal du have fokus på, hvor stor en andel du har i aktier, ejendomme osv. og løbende tilpasse i henhold til din langsigtede strategi. Det vil sige, du bør rebalancere jævnligt. Det medvirker til, at du køber i et faldende marked og sælger i et stigende.

Grafen viser aktiernes udvikling de seneste 50 år (klik på billedet for forstøret udgave). Fremhævet på grafen er nogle af kriserne undervejs. Visuelt ”snyder” den dog lidt, da udsvingene ser ud til at blivehyppigere og større. Det skyldes, at der er en ikke ubetydelig rentes rente effekt i en sådan kurve, som får udsvingene i den seneste periode til at se meget voldsommere ud. Olie krisen, Black Monday, Rusland/LTCM krisen m.v. var også store begivenheder, da de skete, men kræver at man ser godt efter på grafen nu. Og sådan bliver det også med de begivenheder, som vi oplever nu.


Det betaler sig at pleje pensionsopsparingen eller betale hurtigere af på gælden

Vender vi blikket mod pensionsopsparingen, er det typisk samme problematik. Den korte tidshorisont er nemmere at forholde sig til, og går overvejelserne på, om det betaler sig at sætte ekstra ind på sin pensionsopsparing månedligt, foretrækkes det ofte at have pengene til rådighed nu og her.

Men faktisk kan det gøre en stor forskel på den lange bane, at starte sin pensionsplanlægning tidligt. Ikke blot i form af ekstra indbetalinger, men også fordi der er givet skattemæssige incitamenter for at motivere os danskere til selv at spare mere op til pensionen. Det skal bare gøres rigtigt, for pensionsplanlægning kan være en kompliceret størrelse. Reglerne og undtagelserne er mange, og de ændrer sig løbende. Her spiller omkostningsminimering, skatteregler ved ind- og udbetaling, rente på ens gæld mv. ind i det samlede regnestykke.

Under favorable forhold (fradrag i topskat og udbetaling i bundskat), kan en ekstra indbetaling på netto kr. 2.000 om måneden i 20 år op til din pensionsalder betyde, at der vil være netto kr. 4.500 mere om måneden efter skat i de første 20 år som pensionist. Har du derimod ikke mulighed for at trække det fra i topskatten og betaler du unødige høje omkostninger for investeringerne, så bliver de kr. 2.000 i ekstra indbetalinger om måneden kun til 2.800 mere måneden som pensionist. Og så kan der altså i nogle tilfælde være mere mening i at afdrage på sin gæld i stedet.

Eks. vil et boliglån på kr. 300.000 og 5 pct. i rente tage 20 år at tilbagebetale med netto kr. 2.000 om måneden. Bruger man i stedet kr. 2.000 ekstra om måneden til at afdrage på gælden, er lånet tilbagebetalt på godt 8 år og der spares renteudgifter på mere end kr. 90.000. Så ved at betale kr. 2.000 mere om måneden på lånet i 8 år, har man altså kr. 2.000 mere de næste 12 år.  


Køb bare drømmeboligen, hvis din økonomi tillader det

Boligpriserne har også været et emne under coronakrisen og nogle har sat boligdrømmene på pause. Bekymringerne er selvfølgelig også reelle. Ofte vil investering i en bolig dog være en langsigtet beslutning, så valget af den rette bolig har større betydning end om købet sker nu eller om et halvt år. Den kortsigtede tankegang får os til at holde helt op med at købe i krisetid eller til belåne vores friværdi i gode tider.

Er boligpriserne høje, stiger de knapt så meget fremadrettet, men hvis markederne falder, som under finanskrisen, vil der være mere potentiale for prisstigninger i den efterfølgende periode. Giver du eksempelvis 2,5 mio. for et hus, der har en værdistigning på 1 pct. årligt eller 2 mio. for et hus, der stiger 2 pct. årligt, vil prisforskellen på de to boliger efter 20 år ”kun” være omkring kr. 90.000,-.

Pointen er, at prisen om 20 år ikke er bestemt af prisen i dag. Selvfølgelig er det sjovere at købe på en bund end på en top, men for en langsigtet boligejer, der vedligeholder sin ejendom og har en fornuftig finansiering, vil det med meget stor sandsynlighed altid være bedre rent økonomisk at eje sin bolig, og beslutningen om at være boligejer er vigtigere end, hvornår boligen købes.


Hopper du, når renten hopper

På samme vis gælder det, når boligkøbet skal finansieres og vi skal optage lån eller lægge om. Forsøg ikke at jagte den helt rigtige timing. Det er tæt på umuligt og betydningen af et halvt eller et helt kurspoint fra eller til, vil i det lange løb ikke have afgørende betydning for, om du skal lægge om eller ej.

Samtidig kan det være fristende at vælge den variable rente, som er billig her og nu, fremfor den lidt dyrere, men langtidssikrede faste rente. Ikke at der er noget forkert i variabel rente, for der kan sagtens være situationer, hvor det giver mening. Men det skal give mening på både kort og lang sigt og ligesom ved pensionerne så spiller både skattefordele, omkostninger og resten af ens økonomi ind i beslutningen.

Et typisk eksempel på at psykologien har en negativ indvirkning på beslutninger er, at den variable rente vælges, mens renten er lav, og når renten så er steget, så bliver låntager nervøs og hopper over i en fast rente, der så er et par procenter højere end den rente, som den kunne være låst til, da renten var lav. Her styrer den kortsigtede påvirkning fremfor en langsigtet planlægning, og det kan ofte koste unødigt meget.


Tving dig selv i helikopteren

Derfor er det vigtigt, at vi tænker langsigtet, når vi planlægger vores økonomi. Det kan måske forekomme abstrakt at skulle tænke flere år ud i tiden. Men det kan betale sig, og du bør tvinge dig selv i helikopteren og måske endda invitere en ekspert med til at belyse konsekvenserne ved dine valgmuligheder og udfordre dig på, om det er den kortsigtede del af dig, der har overtaget i din beslutning.

Der er ingen garanti for at træffe den rette beslutning, men du kan komme så tæt på som muligt, ved at sætte dig ind i dine muligheder, undersøge markedet og tænke langsigtet.