Tusindvis af kroner går fortsat tabt for mange investorer

Hvert år går investorer unødigt glip af tusindvis af kroner i afkast pga. for dyre investeringsløsninger. Nye regler har endnu ikke løst problematikken, men som investor kan du selv gøre noget.

I 2018 trådte nye EU-regler (Mifid 2) i kraft. Regler som skal beskytte investorer mod høje investeringsomkostninger og uigennemskuelighed i kommunikationen deraf. Helt konkret har det bl.a. betydet, at du fra din bank sidste år modtog en ny omkostningsopgørelse, hvor de årlige investeringsomkostninger skulle fremgå mere tydeligt.

Nu er det år to med disse opgørelser, og i den anledning deler Hans Peter Christensen, adm. Direktør i Uvildige.dk, Beierholms finansierings- og investeringsspecialister, sine erfaringer fra det første år med de nye omkostningsopgørelser. 

- På trods af de gode hensigter i lovgivningen ser vi desværre, at langt de fleste almindelige investorer fortsat ikke ved, hvor meget de egentlig betaler for deres investeringsløsning. Det skyldes til dels, at metoderne for, hvordan omkostningerne opkræves, er komplicerede, men også manglende interesse fra investorerne selv, forklarer Hans Peter Christensen.

Uvildige.dk tilbyder en gratis indledende analyse af din nuværende investeringsløsning. Læs mere om det senere i artiklen.

Uigennemskuelighed bliver bremseklods

- Vi har siden reglernes vedtagelse været spændte på, hvilken effekt de nye opgørelser ville få. De første opgørelser blev sendt ud sidste år, og vi har i den efterfølgende periode rådgivet hundredvis af investorer og set endnu flere investeringsopgørelser, fortæller den uvildige investeringsrådgiver og fremhæver de fire største udfordringer i den fortsatte problematik:

1) At mange investorer fortsat ikke er opmærksomme på de nye omkostningsopgørelser og derfor ikke er klar over, at de har fået den.

2) At uigennemskueligheden fortsat er stor for dem, der faktisk kigger på omkostningsopgørelsen, og at kompleksiteten fører til, at flere opgiver undervejs.

3) At dem, der formår at komme igennem omkostningsopgørelsen, bliver (negativt) overrasket over, hvor store omkostninger de betaler.

4) At der stadig betales unødigt høje omkostninger på standardløsningerne derude blandt investorerne – i de fleste tilfælde kan de årlige omkostninger reduceres med 1 pct. eller mere.

Det kan være dyrt ikke at gøre noget

Gør du ikke noget, risikerer du unødigt at give afkald på en stor del af dit afkast. Heldigvis er der noget, du kan gøre, for at reducere de høje omkostninger markant. Og omkostningsopgørelserne er en god anledning til at undersøge andre alternativer, der sikrer dig både de bedste og billigste investeringsprodukter.

Ifølge Forbrugerrådets guideline betaler du for meget, hvis du betaler mere end 0,5 pct. i samlede årlige omkostninger. 

- Det er naturligvis en tommelfingerregel, og det er vores erfaring, at du i nogle tilfælde må acceptere en lidt højere pris, hvor 0,75 pct. vil være ok. I andre tilfælde vil du dog også kunne opnå en lavere pris med omkostninger helt ned til 0,25 pct. Alligevel ser vi mange, der betaler helt op til 1,5-2 pct. Det lyder måske ikke af meget med en omkostningsminimering på 0,5-1,5 pct., men det svarer altså til mellem kr. 5.000-15.000,- hvert eneste år pr. investerede million. Med rentes renteeffekten bliver det faktisk endnu mere og over en årrække er det for mange investorer flere hundredetusinde kroner i forskel, siger Hans Peter Christensen og tilføjer, at jo større din opsparing er, og jo før du får det ændret, jo større bliver den potentielle besparelse. 

- I sidste ende handler det om, at du får lov at beholde mere af sit afkast til sig selv. Og det vel at mærke uden at skulle løbe nogen form for ekstra risiko.

Dine investeringer skal arbejde for dig

Vil du ikke stille dig tilfreds med standardløsningen, må du handle,

 lyder opfordringen fra Hans Peter Christensen. 

Selv om prisen på din investeringsløsning er vigtig, er det ikke er det eneste parameter, du skal vurdere dit investerings setup på. Din risikoprofil og din investeringsstrategi er afgørende, og din investeringsløsning skal tilpasses til netop din situation og dine fremtidsønsker.

- Man kan spørge sig selv, hvorfor det i så mange år er lykkedes at sælge dyre standardløsninger. Det korte svar er, at det er bekvemt, og alternativerne kan være svære at gennemskue selv, siger investeringsspecialisten og tilføjer;

- Det kan være ok at vælge standardløsningen i nogle tilfælde, men du bør som minimum være bevidst om, hvad du betaler for denne bekvemmelighed, samt at det kan give nogle overraskelser undervejs, fordi du ikke har forholdt dig til, hvad dine investeringer reelt består af.

Vil du ikke stille dig tilfreds med standardløsningen, må du handle, lyder opfordringen fra Hans Peter Christensen. 

- Hvis du vil have en løsning, som udelukkende er for dit bedste og i et setup, hvor du får bedre mulighed for at forholde dig til, hvad det er, du rent faktisk investerer dine penge i, kræver det en indsats. Men det er også en investering, og den skulle gerne betale sig tilbage i form af en årlig besparelse - og et helt andet indblik i, hvad det egentlig er du investerer i. Det dybere indblik hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger og være mere tryg ved dem efterfølgende

Kan dit afkast også optimeres?

Lægger du lidt tid og kræfter i din investeringsportefølje er der altså penge at hente. Omkostningseffektivisering er den sikreste vej mod et forbedret afkast de næste mange år.

- Der er selvfølgelig forskel på, hvor stor grad af involvering vi hver især ønsker som investorer. Men du bør som minimum gøre dig selv den tjeneste at undersøge dine muligheder i forhold til at opnå den bedste og billigste løsning. Flere undersøgelser bekræfter, at de dyre aktivt forvaltede løsninger i banken sjældent klarer sig bedre end de billigere passive alternativer – og det er omkostningsniveauet netop en af de afgørende grunde til, pointerer Beierholms investeringsspecialist.

Har du gennemgået din omkostningsopgørelse fra banken? Og har du vurderet, om dine omkostninger ligger på et rimeligt niveau i forhold til det afkast, den information og den service, du modtager?

Vi tilbyder gratis indledende analyse

Vi tilbyder en gratis indledende analyse af din nuværende investeringsløsning. Her identificerer vi optimeringspotentialet i dit setup. Du kan læse mere om hvordan og bestille din analyse via Uvildige.dk her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share