Sikker passwordpraksis bør prioriteres i alle virksomheder

Har I en sikker passwordpraksis i virksomheden? Et enkelt fejltrin fra en enkelt person kan invitere ubudne gæster ind i virksomhedens inderste data, med stor skade til følge.

Center for Cybersikkerhed har netop udgivet en ny opdateret passwordvejledning, som er et godt værktøj til at styrke passwordpraksis på tværs af virksomheden. 

I en travl hverdag, hvor den enkelte medarbejder ofte skal jonglere med flere konti og passwords, udfordres passwordadfærden, og der kan opstå en ubalance mellem sikkerhed og anvendelighed. 

Samtidig ændrer hackerne løbende angrebsmetoder, hvilket understreger vigtigheden af, at virksomheder sørger for at være på forkant med sin cybersikkerhed. Det kan denne vejledning bidrage til.

Udover nogle overordnede anbefalinger til sikker anvendelse af passwords og et indblik ind i hackerens fokus samt de udfordringer, der generelt er relateret til brugen af passwords, giver vejledningen gode råd med afsæt i nedenstående 9 tips.

Tip 1: Hvad er et godt password?

Tip 2: Fler-faktor-autentifikation

Tip 3: Hjælp til håndtering af overfladen af passwords

Tip 4: Awareness og træning

Tip 5: Ændring af alle standard-passwords

Tip 6: Fokus på administrator-, service- og fjernbrugerkonti

Tip 7: Kontospærring og monitorering af login

Tip 8: Sikker håndtering af passwords i systemer

Tip 9: Organisationens passwordpolitik 

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share