Indgang til bæredygtighedsarbejdet
ESG-dagsordenen har både dybde og bredde, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man som virksomhed skal starte sin kortlægning og rapportering inden for bæredygtighed.
Den typiske indgang til arbejdet er enten en ESG-rapport eller et klimaregnskab. Begge dele er tidskrævende og omfattende at udarbejde, første gang det skal gøres, så derfor bør man overveje, hvad man helt konkret skal bruge sin rapportering til for at kunne vælge, hvor energien skal lægges i de første skridt. På sigt vil begge rapporteringsformer indgå i de fleste virksomheders arbejde.
Først og fremmest giver både ESG-rapportering og klimaregnskab viden og indsigt i både din egen og din værdikædes påvirkning af kloden på godt og ondt, som du ikke havde før. ESG-arbejdet giver dermed et grundlag for handling, forretningsudvikling og strategi, inden for bæredygtighed, som kan bruges til at udvikle forretningen og giver et handlegrundlag til bæredygtighedsrejsen, som du ikke havde før.
Hvad er en ESG-rapport og et klimaregnskab?
ESG-rapporten er en bred rapportering på virksomhedens påvirkning af sine omgivelser og berøringsflader inden for både miljømæssig bæredygtighed (Environmental), sociale forhold i hele værdikæden (Social), og bæredygtig ledelse (Governance). Rapporten dokumenterer arbejdet med bæredygtighed efter gældende kriterier for på en ensartet måde på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse.
Et klimaregnskab er en kortlægning af din virksomheds CO2-udledning fra alle aktiviteter i din værdikæde. Det er både den CO2-udledning, der sker i virksomhedens egne aktiviteter og produktion, men også klimabelastningen fra de varer og materialer, der købes, og klimabelastningen fra anvendelsen af produkterne, indtil de ender som affald. Et klimaregnskab kortlægger og beregner CO2-udledningen fra både virksomhedens egne aktiviteter (scope 1 og 2) og de aktiviteter, der ligger i værdikæden (scope 3).
Hvornår skal du vælge et klimaregnskab?
Et klimaregnskab er stedet at starte, hvis du har brug for at kende din virksomheds klimabelastning for at kunne arbejde målrettet med at reducere CO2-udledningen. Et klimaregnskab kan give den nødvendige viden til at iværksætte CO2-reducerende handlinger - og i den rigtige rækkefølge, så de lavest hængende (og billigste) reduktioner kan hentes først. Så har du et ønske om at nedbringe din virksomheds CO2-udledning, er det nødvendigt at beregne udgangspunktet, inden der kan iværksættes handlinger.
Mange større virksomheder og offentlige organisationer har CO2-aftryk integreret i deres indkøbsprocesser, så ofte er det en fordel at kunne dokumentere CO2-udledningen fra virksomheden eller dine produkter, hvis du jævnligt deltager i udbud, hvor klima kan være et konkurrenceparameter. Det kan være, at dine kunder skal dokumentere CO2-udledningen fra deres værdikæde, som dine produkter eller services indgår i. Bankerne har ofte også et behov for at kunne dokumentere klimabelastningen fra deres kundeportefølje, og derfor kan et klimaregnskab imødekomme disse behov.
Flere og flere virksomheder skriver desuden under på Science Based Targets initiative (SBTi), som er et videnskabeligt funderet setup til udarbejdelse af handleplaner til CO2-reduktioner for virksomheder og organisationer. Har man kunder, der har forpligtet sig til SBTi, kan man også blive bedt om at dokumentere sin CO2-udledning, da SBTi kortlægger klimabelastningen fra alle aktiviteter i værdikæden.
