COVID-19: 5 grunde til at bevare roen på investeringsmarkederne

COVID-19 har for alvor fået fat. Ikke bare i Danmark, men i hele verden, og det sundhedsmæssige aspekt har derfor naturligvis højeste prioritet. Men det har også konsekvenser for verdensøkonomien og investeringsmarkederne, der lige nu ligeledes er under stort pres.

Verdensøkonomien og investeringsmarkederne er lige nu under stort pres. 

Det kan virke uoverskueligt, men her giver Beierholms finansierings- og investeringseksperter Uvildige.dk, i et finansielt perspektiv, fem gode grunde til, hvorfor der også denne gang vil komme en normalisering. 

1: Vi har set det før

Ganske vist er lige præcis COVID-19 situationen ny for os, men det er ikke første gang, alarmklokkerne ringer højt, og aktiemarkedet falder så kraftigt. Indtil videre er aktiemarkederne i både USA og Europa faldet med ca. 40 pct. målt fra toppen medio februar. Det er ikke usædvanligt, at aktierne falder 30 pct. fra en top til en bund. Det er faktisk sket ca. 10 gange inden for de sidste ca. 100 år. At de falder mere end 40 pct. er kun sket 5 gange, den seneste var finanskrisen i 2008-2009.

Her så det også sort ud, og det var umiddelbart svært at skimte lys for enden af tunnelen. Vi var bekymret for den verden, vi ville møde på den anden side. Det er vi nu igen. Situationen vil selvfølgelig sætte nogle spor i eftertiden, men økonomien har altid rejst sig igen, uanset om nedturen skyldtes en boligboble, en IT-boble, et meget voldsomt terrorangreb, frygt for mangel på olie eller en af de mange andre grunde til at verden er gået i panik.

Så selv om situation lige nu virker uoverskuelig, og vi ikke kender de konsekvenser, som COVID-19 vil få for verdensøkonomien, så er det normalt, at markedet reagerer, som det gør. Det er sket før, og det vil ske igen. Man skal huske at, aktiemarkederne er en ”forstærket” udgave af den forventede fremtid. Så når der er bekymring, bliver den nemt forstærket til panik, og når der er optimisme, bliver den nemt forstærket til jubeloptimisme.

2: Mere udskudt forbrug end varigt produktionstab

En nedlukning, som den vi er vidne til i disse uger, får selvfølgelig konsekvenser. Men vi skal skelne mellem, om det bliver et midlertidig produktionstab eller om det er varigt. 

I mange tilfælde vil der med stor sandsynlighed blive tale om et udskudt forbrug eller en anden form for forbrug og ikke et annulleret forbrug. Eksempelvis kan en aflyst ferie måske føre til en ekstra stor ferie næste gang, eller måske pengene bruges på nyt TV eller noget andet. Situationen har allerede resulteret i meget mere online handel også. Så de penge, der ikke bliver brugt et sted, bliver langt hen ad vejen brugt et andet sted. 

Det er selvfølgelig særligt hårdt for nogle brancher, som bl.a. lufttrafik, hoteller, restauranter og servicefag som eks. frisører m.fl., der har måttet lukke ned for en indtil videre ukendt periode. Men for andre virksomheder vil det kunne mærkes mindre, fx vil medicinalvirksomheder, bryggerier mv. nok ikke opleve faldende efterspørgsel, og for nogle vil det måske ligefrem betyde fremgang. Fx har Amazon netop meldt ud, at de skal ansætte yderligere 100.000 medarbejdere for at følge med efterspørgslen pga. den større onlinehandel. 

Der er selvfølgelig risiko for, at nogle selskaber desværre vil bukke under, hvis nedlukningen fortsætter i længere tid, men den omsætning og dermed indtjening vil sikkert ende hos andre selskaber – så samlet set bliver effekten mindre. Mange virksomheder har stadig gavn af den meget lave rente, og med de faldende oliepriser vil der også være virksomheder, der kan reducere deres omkostninger til energi og brændstof. Alt i alt er der god grund til at tro på, at verdensøkonomien som helhed også denne gang kommer igennem krisen.

3: TINA er her endnu – renten er lav

TINA står for “There Is No Alternative”. Det er et udtryk, brugt ifm. den meget lave rente, hvor mange investorer igennem en periode har investeret i aktier og mere risikofyldte obligationer, fordi deres alternativ var en meget lav eller ligefrem negativ rente på de mere sikre obligationer og kontanter.

På trods af den meget lave rente har forbrugernes indlånskonti i rigtig mange tilfælde bugnet af penge (danskerne har ca. 900 mia. stående på kontoen), og bankernes største problem var, at kundernes indlån voksede, uden at udlånet fulgte med. Der er altså masser af penge i omløb, og for blot få måneder siden var der virksomheder, der ønskede at betale forud for at ”komme af” med nogle penge og undgå negativ rente. Nu taler vi pludselig om manglende likviditet pga. nervøsiteten for, hvad der kommer til at ske i den kommende periode.

Det, der er sket nu, er, at mange investorer har flyttet penge fra aktier og kreditobligationer over i mindre risikofyldte statsobligationer og kontanter. Efter et stykke tid vil disse investorer igen mærke den negative rente på disse og vil derfor søge tilbage til de mere risikofyldte investeringer. Altså vil pengene finde tilbage og igen løfte kurserne opad. 

Tag bare de mange faste månedlige indbetalinger, som mange har til en pensionsordning via job eller privat. De penge investeres også i aktier og obligationer, så der vil også være en efterspørgsel på den anden side af COVID-19, og markedet vil stige igen. Har man solgt i panik, vil man i mange tilfælde, når det vender igen, forsøge at komme ind i markedet på ny, og der vil således komme en positiv spiral den anden vej. Med den stadig meget lave rente eksisterer der endnu ikke noget godt risikofrit alternativ for den langsigtede investor. 

4: Forventeligt højere afkast fremadrettet 

Lige nu rammer det hårdt og mange har, afhængigt af risikoprofil, måske mistet 10, 20 eller 30 pct. af sin formue i år. Til gengæld er potentialet for afkast fremover højere. Inden de store fald blev aktierne handlet til ca. 20 gange deres indtjening. Det vil forventeligt give et fremadrettet afkast på ca. 5 pct., hvilket er et udmærket alternativt til en rente på 0 pct. Hvis virksomhederne leverer en indtjening fremover, som er nogenlunde på niveau med det nuværende, bliver aktierne efter de nuværende fald handlet til 12 gange indtjeningen, altså mere end 8 pct. i forventet afkast. Eller det kan vendes om: Selskaberne kan tåle at miste 40 pct. af deres indtjening, og så giver aktierne stadig et forventet afkast på ca. 5 pct. fremover. Det kan sagtens være, at alle verdens virksomheder tilsammen skal reducere deres indtjening med 40 pct. i år pga. effekterne af coronavirus, men tror vi virkelig på, at det gælder alle år fremover?

På kreditobligationerne, fx virksomhedsobligationer fra selskaber med en dårlig kreditkarakter har vi også set fald, men ”kun” i omegnen af 20 pct. På disse obligationer var den effektive rente for få måneder siden omkring 3 pct. Når kursen falder, så stiger den effektive rente derpå. 

Tag et eksempel, hvor en obligation med 3 pct. i rente handles til kurs 100. Hvis den tilbagebetales om tre år, vil investorerne have fået deres 100 kr. tilbage + 9 kr. i rente igennem de tre år. Nu falder obligationen til kurs 80, men hvis selskabet kan tilbagebetale pengene, vil investoren stadig få kr. 109 i alt, når perioden er ovre. Og så har man tjent kr. 29 på tre år, hvilket svarer til en rente på ca. 9 pct. i stedet for 3 pct. Igen skal det sammenlignes med en rente på 0 pct. Eller med andre ord, så kan 22 pct. af alle de selskaber, der udsteder denne type obligationer, gå i betalingsstandsning de næste tre år, og så har man som investor stadig fået 3 pct. i afkast i forhold til den nuværende kurs.

Husk på, at de nye penge, som der fremadrettet tjenes og sættes ind på en pension eller på anden måde investeres nu, kommer ind på nogle lavere niveauer og giver dermed et potentielt større afkast fremadrettet. De kan i hvert fald tåle meget store nedgange i indtjeningen hos verdens virksomheder, herunder et stort antal konkurser og stadig give et rimeligt afkast fremover.

5: Masser af sunde virksomheder og privatøkonomier

Der er mange sunde virksomheder og sunde privatøkonomier hos forbrugerne. Der er ikke noget, der tyder på en boligkrise lige nu, og det er netop boligøkonomien, som mange forbrugeres økonomi er bundet op på. Med en god friværdi føler de fleste sig komfortable og mange har de seneste år været gode til at afdrage på deres gæld.

Vi har kort sagt været fornuftige. En del af denne adfærd skal tilskrives psykologiske eftervirkninger fra finanskrisen. I perioden op til finanskrisen brugte vi omkring kr. 105, når vi tjente kr. 100, men i en lang periode herefter har vi kun brugt ca. kr. 95 og været fornuftige til at afdrage på vores gæld og generelt spare op. Det medvirker, at mange i dag har en velpolstret privatøkonomi og kan tåle en lang periode med nedgang, inden det for alvor fører til problemer. Vi ser samme tendens både i resten af Europa og i USA.

Men det er klart, at i takt med at der kommer fyringer, kan det på et tidspunkt sætte sig. Her har regeringerne mange steder været gode til at lave tiltag for at imødekomme denne udfordring. Og så kommer vi altså fra en meget lav arbejdsløshed i det meste af verden.

Altså står forbrugerne og mange virksomheder bedre rustet i dag end tidligere. Og så er en helt afgørende forskel også, at bankerne denne gang er meget bedre polstret. En del af det skyldes indføringen af nye regler, som netop har skullet sikre, at en ny krise ikke blev forstærket af en svag banksektor. Men også fordi bankkunderne som nævnt har været mere forsigtige og ikke har optaget meget gæld i perioden op til nu.

Konklusion

COVID-19 situation vil uundgåeligt sætte nogle spor i økonomien og i vores samfund, ikke mindst på det personlige plan. Samfundsøkonomisk vil den dog med al sandsynlighed kun blive et mindre dyk i den samlede vækst, som verdensøkonomien altid har haft og bliver ved med at have, så længe både befolkningen og produktiviteten stiger. Så spørgsmålet er ikke, om dine investeringer vil genvinde deres værdi – spørgsmålet er, hvor lang tid der går, og om du selv kan gøre noget for at det går hurtigere.

Har du spørgsmål til dine investeringer eller ønsker afklaring af finansiel karakter, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe og vejlede dig.

Se video fra Nationalbanken om COVID-19 og økonomien

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share