Generationsskifte inden for familien

Hvis både den ældre og den yngre generation i familien - gennem grundige overvejelser - er nået frem til, at et familiegenerationsskifte er den rigtige løsning, må man gøre sig følgende overvejelser:

  • Hvornår skal generationsskiftet ske
  • Hvordan skal generationsskiftet ske.

Generationsskifte kan ske i forbindelse med den ældre generations død, eller i den ældre generations levende live. Tidligere regler med voldsomme skatter og afgifter på værdistigninger gjorde, at det næsten var en nødvendighed for virksomhedens overlevelse, at generationsskifte skete i den ældres levende live. Nugældende arveafgiftsregler, der er væsentligt lempeligere end tidligere, har mindsket nødvendigheden heraf.

Generationsskifte ved død

Hvis generationsskifte udsættes til den ældre generations død, opstår der dels spørgsmål i relation til bodelingen, dels spørgsmål i relation til skatter og arveafgifter. Enhver virksomhedsejer, der har mere end et barn, bør derfor have et testamente. Hvis kun et barn - eller i hvert fald ikke alle - til sin tid skal overtage virksomheden, er det mest hensigtsmæssigt, at dette fremgår af testamentet, idet enhver arving i modsat fald kan modsætte sig. Om reglerne for værdiansættelse af virksomheden ligeledes skal findes i testamentet, er en smagssag, men de bør i hvert fald ikke være særligt detaljerede. Enhver advokat kender den situation, at meget detaljerede testamentariske bestemmelser enten overhovedet ikke kan gennemføres, eller i hvert fald vil være meget uhensigtsmæssige at gennemføre, fordi tiden er løbet fra testamentets indhold.

Ofte vil det være den ældre generations ønske, at børnene stilles lige i en arvesituation. Hvor et eller flere børn skal arve virksomheden, mens andre ikke skal, spiller værdiansættelsen af virksomheden altså en vigtig rolle. Herudover påvirker den form, hvorunder virksomheden overdrages, værdiansættelsen.

Selve værdiansættelsesproblematikken behandles i et særskilt punkt senere. Overdragelse til børn af en virksomhed ved arv medfører altid en boafgift, der p.t. udgør 15% af de overdragne værdier. Det påhviler boet som sådant at udrede denne afgift. Ud over boafgiften kan arveovergangen medføre skatter.

Principielt kan virksomhedsoverdragelse ved arv ske på 2 måder:

  • Uden succession, hvilket indebærer, at dødsboet som sådant pålægges de skatter, som salg af skatterelevante aktiver til fremmede ville udløse
  • Med succession, hvorved boet ikke pålægges skat i forbindelse med overdragelsen. Derimod indtræder arvingen i afdødes skattemæssige stilling, for såvidt angår anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for skatterelevante aktiver.

Da værdien af virksomheden for modtageren naturligvis er forskellig, alt efter om der er en latent skatteforpligtelse eller ej, skal valg af udlægsmetode indgå i værdiansættelsen af virksomheden i forbindelse med bodelingen.

Generationsskifte i den ældre generations levende live

Denne form for generationsskifte er den mest almindelige, og oftest den mest hensigtsmæssige, fordi virksomhedens ejer selv kan præge generationsskiftet. Som tidligere nævnt følges det ledelsesmæssige og det økonomiske generationsskifte ikke nødvendigvis ad. Ofte vil en virksomhedsejer ønske, at næste generation helt eller delvist overtager ejerskabet, mens han selv stadig har det ledelsesmæssige ansvar. Et sådant fremrykket økonomisk generationsskifte har den fordel, at den fremtidige værdistigning af virksomheden ikke beskattes eller afgiftspålægges hos den ældre generation, hvilket gør metoden mest attraktiv for den virksomhed, der har en betydelig indtjening.

Et generationsskifte, hvor ledelse og økonomi ikke følges ad, kræver nøje overvejelser, idet der i denne konstruktion er indbygget konflikter. Begge parter i generationsskiftet bør gøre sig helt klart, om man er moden til, at den ældre er leder, og den yngre - helt eller delvist - er ejer. En aftale om et sådant generationsskifte kræver således en nøje tidsplan for, hvornår generationsskiftet i sin helhed er tilendebragt.

I mange situationer er en eller anden form for successiv overdragelse af ledelsen ikke noget problem, men den forudsætter stor tolerance fra de involverede.

Hvad angår det økonomiske generationsskifte i levende live, kan dette ske på flere måder:

  • Overdragelse på én gang
  • Successiv overdragelse
  • Overdragelse ved en egentlig handel
  • Overdragelse helt eller delvist ved gave.

Ved værdiansættelse i familieoverdragelser skal man i særlig grad være opmærksom på, at skattemyndighederne har mulighed for at blande sig - og ofte gør det. Ligesom i forbindelse med dødsfald er der 2 principielle skattemæssige muligheder, nemlig med og uden skattemæssig succession. Se herom foran under afsnittet om generationsskifte ved død.

Hvis virksomheden er personligt ejet, er successiv overdragelse ad flere gange i mindre portioner ikke nogen hensigtsmæssig måde, idet den indebærer, at hver gang der sker overdragelse af en del af virksomheden, skal der foretages vurdering af aktiver, tages stilling til skattemæssige overvejelser etc. Successiv overdragelse bør således kun ske i personligt regi i store portioner ad få gange, altså gennem etablering af et interessentskab mellem den ældre og den yngre generation, eller hvis virksomheden er omdannet til selskab.

Et interessentskab er i virkeligheden en enkeltmandsvirksomhed med flere ejere. Fordelen ved interessentskabsløsningen fremfor selskabsløsningen er primært at finde på finansieringssiden. Ved at blive interessent kan den unge generation skattemæssigt komme ind i den såkaldte virksomhedsskatteordning.

Herved opnås, at renteudgiften på de lånte penge, der skal finansiere den delvise virksomhedsovertagelse, fradrages i den skattepligtige indkomst med samme procent, som indtægten beskattes med. Dette er ikke tilfældet, hvis der købes aktier/anparter.

Det er vel kun i sjældne tilfælde, at den ældre generation overdrager virksomheden udelukkende ved gaver. Oftest skal den yngre generation købe virksomheden. Der kræves altså en finansiering. Alt efter den ældre generations generelle økonomiske formåen, og omfanget af skatter, der eventuelt udløses ved overdragelsen, skal der ved den yngre generations køb af virksomheden erlægges en udbetaling. En resterende købesum kan eventuelt finansieres af den ældre generation i form af et lån (gældsbrev), der enten afdrages løbende eller nedskrives i form af gaver.

Omdannelse til selskab som led i generationsskifte

Som tidligere nævnt er et glidende generationsskifte kun hensigtsmæssigt i store portioner ved stiftelse af et interessentskab, eller hvor virksomheden er et selskab. Interessentskabsmodellen giver via skattesystemet visse fordele fremfor den her omtalte selskabsmodel. Selskabsmodellen er imidlertid praktisk, fordi der i så fald blot overdrages aktier/anparter. Der skal naturligvis også ske vurdering af værdien af aktier/anparter, hver gang disse overdrages, men en sådan værdiansættelse forekommer mere enkel end værdiansættelse af hvert enkelt aktiv, og de praktiske problemer omkring overdragelse af aktier og anparter er simple. Endvidere vil penge til afdrag på eventuelle lån oftest skulle hentes i virksomheden, og også disse penge skal gennem en beskatning på op til 60 - 62%.

Som forberedelse til et glidende generationsskifte kan virksomheden omdannes til et selskab. Det der sker ved en sådan omdannelse er, at ejerne af virksomheden overdrager dennes aktiver og passiver, og som vederlag får aktier. Virksomheden ejes således stadig - nu blot gennem en aktiebesiddelse. Selve omdannelsen til selskab kan ske efter 2 forskellige skattemæssige regelsæt, nemlig:

  • Beskattet omdannelse
  • Skattefri virksomhedsomdannelse.

Værdiansættelse af de enkelte aktiver og passiver er ens i de 2 situationer, og skal ske til handelsværdier. Den skattemæssige situation er imidlertid væsentligt forskellig.

Beskattet omdannelse

Ved en beskattet omdannelse udløses skatter efter samme regler, som hvis der solgtes til en fremmed. Til gengæld er det nye selskabs skattemæssige situation med hensyn til afskrivning, anskaffelsestidspunkt etc. også som en fremmed købers situation ville være. Ulempen ved en beskattet omdannelse er således, at den kræver likviditet til skatter her og nu.

Skattefri virksomhedsomdannelse

En skattefri virksomhedsomdannelse er omfattet af et særligt regelsæt, der bevirker, at der ikke udløses skatter i forbindelse med omdannelsen. Til gengæld har det nystiftede selskab ikke de skattemæssige afskrivningsmuligheder, som var tilfældet ved den beskattede omdannelse, idet selskabet kun kan foretage skattemæssige afskrivninger på de nedskrevne værdier, som sælgeren havde inden omdannelsen. Herudover er aktiernes anskaffelsessum ikke den nominelle værdi, som ved den beskattede omdannelse, men en lavere værdi. Dette medfører højere skat ved senere salg af aktierne/anparterne. Ved overdragelse af aktierne/anparterne til børn kan denne skat dog udskydes, idet børnene kan overtage aktierne/anparterne med den førnævnte succession, mod at overtage tidligere ejers latente skatteforpligtelse på aktierne/anparterne.

in
Share
f
Share
Share
vr porn