Sammenhæng mellem rente og obligationskurser

Udviklingen i obligationskurser er et relevant emne for både investorer og boligejere med realkreditlån. Ændringer i kurserne kan betyde et tab eller gevinst for de mange investorer, der har obligationer i porteføljen, og for boligejere kan kursændringer betyde, at en konvertering af lånet skal overvejes.

Men hvad er det helt præcist, der sker? For at forstå sammenhængene er det vigtigt, at kende visse basale karakteristika ved en obligation.

En obligation er et gældsbrev

Så hvis du eksempelvis køber en statsobligation, har du altså penge til gode hos staten. Vilkårene på obligationen afgør, hvornår og hvordan pengene skal betales tilbage samt hvilken rente, du modtager for at låne dine penge ud.

Når vi taler danske realkreditobligationer, så er der altid en fast løbetid, og vi ved, at uanset hvordan kursen svinger i obligationens løbetid, så udløber den altid til kurs 100, som også kaldes ”pari”. Langt de fleste obligationer har også en fast rente i hele løbetiden, som kaldes den pålydende rente.

Hvordan påvirkes din rente af kurserne?

Hvis en obligation handles til kurs 100, betyder det, at køberen effektivt får den pålydende rente. Faktisk er renten marginalt højere, fordi der udbetales rente fire gange om året, hvorved der skabes en rentes rente effekt. Køber investor i stedet obligationen til en lavere kurs end 100, så får investor en højere effektiv rente. Det gør han, fordi han kun betaler eksempelvis kr. 90.000 for noget, der over en årrække giver kr. 100.000 tilbage. Udover det beregnes renten ud fra det nominelle beløb, altså kr. 100.000.

Er du investor og har købt obligationen til kurs 100, og den efterfølgende falder til kurs 80, får du ikke en højere effektiv rente. Det er prisen på købstidspunktet, der afgør det. Tværtimod har du nu et kurstab på dine obligationer. Du behøves dog ikke realisere det, så længe du ikke skal bruge pengene og du er tilfreds med din rente. 

Du kan også købe en obligation til over kurs 100 og så bliver den effektive rente mindre end det pålydende. Præcist hvor meget mindre er svært at forudse, da det afhænger af om obligationen kan indfries til kurs 100 (konverterbare obligationer) og i så fald, hvor mange boligejere, der vælger at benytte sig af den mulighed.

Regnestykket virker også for lån baseret på obligationer, der vender regnestykket bare om. Jo højere kurs, du kan sælge obligationerne til, når lånet optages, jo billigere bliver renten. 

Hvad er det, der bestemmer kurserne?

Kurserne på obligationer bliver bestemt af udbud og efterspørgsel. Når du som investor har en 2 pct. obligation, og markedsrenten falder, vil en anden investor give en højere pris (kurs) for din obligation, hvor han er sikker på at få 2 pct. i rente. Og omvendt, når renten stiger, så bliver en obligation med en lavere rente mindre værd.

Tilliden til, at udstederen af obligationen kan tilbagebetale lånet, spiller også en stor rolle. Det så vi f.eks. i forbindelse med den græske gældskrise, hvor der opstod meget stor tvivl om Grækenlands evne til at betale tilbage på deres statsobligationer. Dette fik kurserne til at falde markant i forhold til statsobligationer i de lande, der fortsat var tillid til, som eksempelvis Tyskland og Danmark.

Når aktier og obligationskurser følges ad

Lad os lige springe tilbage til udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen påvirkes nemlig også af alternative investeringer. Når vi har en periode med medvind på aktiemarkederne, vil mange investorer efterspørge aktier i stedet for obligationer, og så falder efterspørgslen herpå. Nogle vil endda sælge deres obligationer og købe aktier i stedet, så udbuddet samtidig stiger og ligeledes presser kurserne ned.

Dette er i hvert fald det mest normale scenarie, men sådan er det ikke altid. Faktisk oplever vi nu en periode, hvor det at have sine penge stående kontant intet giver i rente – det er sågar ikke usandsynligt at blive mødt af en negativ rente. 

Denne situation medfører, at flere vælger at investere kontanterne i enten aktier eller obligationer – eller begge dele. Dette betyder en stigende efterspørgsel på både aktier og obligationer og således er den ”normale” mekanisme, hvor aktier og obligationer udvikler sig modsatrettet, i perioder sat ud af spil. Det vil, som vi også har været inde på i tidligere artikler, betyde at der må forventes lavere afkast som følge af denne aktuelle situation, hvor renten samtidig lader til at være på vej op.

Kursfølsomhed

Den største påvirkning på kurserne for danske realkredit- og statsobligationer er netop renteudviklingen. Det er forskelligt, hvordan obligationerne påvirkes. Som udgangspunkt er obligationer med lang løbetid mest kursfølsomme, hvorimod obligationer, der udløber til kurs 100 om få år, ikke vil svinge ret meget. 

Et værktøj til at ”måle” kursfølsomheden er varigheden, som kan ses i de fleste kurslister. Varigheden fortæller, hvor meget en obligation teoretisk set, stiger eller falder i kurs ved en renteændring på 1 procentpoint. Altså hvis varigheden er fem vil kursen falde med 5 pct., når renten stiger med 1 procentpoint. Det er dog ikke et præcist tal, men kan bruges som indikator – lav varighed = lav kursrisiko.

Det er vigtigt at understrege, at der er forskellige renter. Den korte rente er styringsrenten for dit banklån eller flekslån. Den lange rente bestemmer renten/kursen på dit 20- eller 30-årige realkreditlån, og kan ikke på samme måde kontrolleres af nationalbanken. 

Orienter dig godt, inden du træffer din beslutning

Dette indblik i sammenhængene mellem rente og obligationskurser kan forhåbentlig bidrage til større indsigt i nogle af de aspekter, du bør have in mente, når du overvejer at investere i obligationer eller optage realkreditlån. I begge tilfælde handler det først og fremmest om, at du træffer dine beslutninger på et så veloplyst grundlag som muligt – og den kommende tid er bestemt igen undtagelse.

tekst....