Reform af CO2-afgiften

Baggrund

Den 24. juni 2022 indgik flere af folketingets partier en aftale om fremtidig beskatning af energiprodukter og CO2-udledning. Aftalen har fået navnet ”Grøn skattereform for industri m.v.” Formålet med aftalen er at sikre, at klimamålsætningen om reduktion af CO2-udledning i 2030 nås.

Ifølge aftalen skal beskatningen af energiprodukter og CO2-udledning omlægges, så der fremadrettet skal betales en langt højere CO2-afgift end det er tilfældet i dag. I stedet sænkes energiafgiften på f.eks. gas og diesel. Aftalen indeholder følgende hovedelementer for en ny CO2-afgift:

• Højere CO2-afgift   
• Særlige regler for mineralogiske processer   
• En minimumsafgift for CO2   
• Omlægning af energiafgifterne   
• Afskaffelse af reglerne om bundfradrag.

Det er hensigten, at den nye CO2-afgift skal indfases fra 2025 og vil være fuldt indfaset i 2030.

Det er allerede nu aftalt mellem aftalepartierne, at aftalen skal genforhandles i 2023, 2026 og 2028 for at sikre, at afgifterne medfører, at klimamålet for reduceret CO2-udledning nås i 2030.

Nuværende energi- og CO2-afgifter

Efter de nuværende regler opkræves den primære afgift på energiproduktet, og herudover opkræves der en afgift af den beregnede CO2-udledning, der sker ved forbrænding af energiproduktet.

Der opkræves således i dag DKK 2,50 pr. Nm3 i gasafgift og DKK 0,41 i CO2-afgift af naturgas.

Tilsvarende opkræves der i dag DKK 3,16 pr. liter i olieafgift af en liter diesel og DKK 0,48 i CO2-afgift.

Nye energi- og CO2-afgifter

Ifølge den indgåede aftale vil CO2-afgiften for almindelige virksomheder i 2025 udgøre DKK 350 pr. ton CO2, der udledes, og øges herefter med DKK 80 pr. ton CO2 frem til 2030, hvor afgiften vil udgøre DKK 750 pr. ton CO2.

Virksomheder omfattet af EU's CO2-kvoter vil udover en evt. kvotepris også skulle betale en CO2-afgift fremadrettet.

Samtidig er der indgået aftale om, at de særlige mineralogiske processer alene skal betale en tillægsafgift til CO2-kvoteprisen på DKK 125 pr. ton CO2.

Af aftalen fremgår det, at i forbindelse med at CO2-afgiften øges, vil man sænke energiafgifterne. Energiafgifterne kan dog ikke helt fjernes, da der er EU-krav til mindstebeskatningen af energiprodukter udover CO2-afgift.

Særlige erhverv

Som en del af aftalen har partierne aftalt, at det særlige bundfradrag for CO2-afgift, som særligt gartnerier og dele af fødevareindustrien har anvendt, skal afskaffes.

Til gengæld vil der blive lavet en pulje til målrettet støtte til fiskeriet og gartnerier.

Afsluttende bemærkninger

Den indgåede aftale om en grøn skattereform for industrien er på nuværende tidspunkt alene en politisk aftale mellem flere af folketingets partier. Det fremgår dog af aftalen, at man ikke ønsker at udmønte aftalen i lovforslag før man har modtaget ekspertgruppens endelige rapport, hvor også grønne afgifter for transportsektoren behandles. Det forventes, at ekspertgruppens endelige rapport foreligger i løbet af efteråret 2022.

Vi kender derfor på nuværende tidspunkt ikke de nærmere detaljer for gennemførelsen, da vi endnu ikke har set lovforslag, der gennemfører aftalen. Og da et folketingsvalg synes at være forestående, må vi forvente, at aftalen tidligst udmøntes i et lovforslag efter et valg, og først her bliver klogere på, hvordan den nye CO2-afgift skal administreres, beregnes og opkræves.

Beierholm følger naturligvis med i gennemførelsen af aftalen, og vil løbende komme med opdateringer. Du kan følge med i vores nyheder ved at abonnere på vores nyhedsbrev.