Hvordan klarer danske aktiefonde sig egentlig?

Beierholm - data i realtid.jpg

For nylig offentliggjorde ESMA, der er den europæiske værdipapir og markedstilsynsmyndighed, en rapport, som måler, hvordan europæiske investeringsforeninger har klaret sig inden for aktier, obligationer og blandede fonde over de sidste 10 år. 

Selvom rapporten har sine mangler i forhold til den indsamlede data, så gemmer den på nogle værdifulde indsigter for dig som investor.

 

Pas på misvisende konklusioner

Finans Danmark, finanssektorens interesseorganisation nummer et herhjemme, har derfor også behandlet rapporten og konkluderet at danske aktiefonde leverer EU’s højeste afkast. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer – faktisk er det direkte misvisende. 

Det er mildest talt ærgerligt, og vi graver derfor et spadestik dybere, så du ikke risikerer at investere ud fra et forkert beslutningsgrundlag.

3 centrale pointer, du bør kende

Skal vi hive de mest centrale pointer ud, som modsvar på den meget selektive og snævre vinkel fra Finans Danmark, er det:

  1. At danske investeringsforeninger leverer høje afkast, er ikke ensbetydende med at de er de bedste. Det er derimod en afgørende faktor, hvordan de danske aktier klarer sig.
     
  2. Fonde, der har leveret højt afkast et år, er mindre sandsynlige til også at gøre det året efter. Du bør derfor ikke jagte ikke gårsdagens vindere.
     
  3. De (dyre) aktive fonde har ikke formået at outperforme de passive tilstrækkeligt til at retfærdiggøre de høje omkostninger. Mål altid performance på afkast efter omkostninger.

1. Home-bias spiller en central rolle

Som investorer er vi tilbøjelige til at have flere aktier fra den hjemlige børs – det kaldes også ”home-bias”. Vi har simpelthen en forkærlighed for aktier i eget land. 

Derfor er et af de vigtigste parametre for, hvordan en investeringsfond i et givent land præsterer, hvordan aktierne i landet klarer sig. 

Når danske investeringsforeninger på aktieområdet har klaret sig godt, hænger det derfor sammen med, at det danske aktiemarked har klaret sig godt. På obligationssiden er det i øvrigt lige modsat. Her har Danmark klaret sig dårligt, da vi har mange realkreditobligationer med lav rente.

Af samme grund ser vi Holland og Sverige i toppen, hvorimod flere sydeuropæiske lande, som bl.a. Portugal, Italien og Spanien, der er kommet dårligt ud af finanskrisen og har haft det økonomisk svært de senere år, klarer sig mindre godt. Altså fortæller statistikerne mere om hvilke landes aktier, der har klaret sig godt, end de fortæller om, hvor dygtige forvalterne er.

Følger man en normal spredning på sine aktier i forhold til alle verdens aktier, burde danskerne maksimalt have 1 pct. i danske aktier. Men gennemsnitligt har danske investorer syv gange så meget. Samme mønster ses i andre lande. 

 


2. Historisk afkast giver ingen garanti for fremtiden

Spredning af risiko er en væsentlig faktor for at opnå et stabilt afkast over årene. Så selv om det er fristende at investere mest i det, som er på vej op, så skal du overveje at gøre det modsatte eller som minimum kombinere. Statistikkerne fortæller nemlig også, er der mindre sandsynlig for at dem, der gjorde det godt sidste år, gør det igen næste år. 

Altså er historisk afkast ikke lig med fremtidigt afkast, og fordi aktier fra Danmark eller en bestemt branche har klaret sig godt de senere år, gør de det ikke nødvendigvis de næste år også.

Så pas på med ikke at have et for stort home-bias, som både investorerne selv og deres forvaltere har for vane. Og pas på med ikke at lægge dig for meget op ad historikken på de enkelte aktier og obligationer – og hos den enkelte forvalter. 

Spred risikoen ud, ikke kun på aktivklasser, men også geografi og sektorer.

 

3. Se på afkast efter omkostninger

Når Finans Danmark hævder, at danske aktiefonde vinder, er det målt på afkast før omkostninger. Ser vi på afkast efter omkostninger, er det faktisk Holland, som sikrer det største afkast til sine investorer.

Det er tilfældet, fordi Holland har lavere investeringsomkostninger, end vi har i Danmark, hvilket er resultat af, at hollænderne har indført et forbud mod formidlingsprovision. For år tilbage var der store diskussioner om, hvorvidt vi også skulle have det forbud, men Finanslobbyen fik forhindret dette, bl.a. med argumenter om, at det kun ville blive dyre for forbrugerne, hvilket så ikke holdt stik i Holland. 

Så egentlig er rapporten endnu et argument for også at forbyde formidlingsprovision i Danmark, og så tydeliggør den omkostningernes betydning for dit afkast. 

Regnestykket er simpelt. Hvis en investeringsforening laver et afkast på 10 pct., men tager 1,5 pct. i omkostninger, mens en anden investeringsforening præsterer et afkast på 9,5 pct. og kun tager 0,5 pct. i omkostninger, så er det nemt at få øje på, at investoren i forening nummer to har fået mest ud af sin investering. Ganske enkelt fordi de mindre omkostninger betyder, at en større del af afkastet går til investoren selv. Ofte er dette regnestykke dog mere uigennemskueligt i den virkelige verden og derfor kan de dyrere fonde stadig sælges, selvom de ikke har leveret varen.

Et marked som intet andet

Resultaterne i rapporten er altså mere en rettesnor for, hvordan aktierne i bestemte lande har præsteret, end hvordan de enkelte landes forvaltere har. Samtidig viser omkostningsstrukturen, at det finansielle marked ikke ligner de fleste andre. 

De hollandske forvaltere, som konsekvent ligger i toppen, fordi det hollandske aktiemarked har klaret sig godt, er også dem med lave omkostninger. I lande, som har klaret sig mindre godt, er omkostningerne samtidig højere. Så hvis markedet fungerer, så skulle de spanske investorer investere via hollandske fonde, der både har gjort det bedre og er billigere. Men det gør de ikke!

Det skyldes uigennemskuelighed i forhold til, hvor meget du betaler og hvor meget du tjener i forhold til øvrige alternativer på markedet. Og det skyldes at langt de fleste investeringsprodukter bliver skubbet udover disken og ikke efterspurgt af investorerne selv. Så, så længe den spanske (og danske) investor tror på sin bankmand og ikke har tid eller kompetencer til at undersøge markedet selv, så bliver han ved med at købe dyre fonde uanset, at der kunne være bedre løsninger. Og der findes bedre løsninger, det kræver dog, at du selv efterspørger dem!

Vi hjælper også gerne dig

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan filføre dig og din økonomi.

Kontakt os for en uforpligtende snak
Beierholm - gratis hotline.jpg