Hvad er bedst aktier eller obligationer?

Beierholm-Finansiel-Rådgivning-laptop-grafer

​​​​​​Først skal vi definere, hvilke kriterier vi måler på, når vi definerer ”bedst”. Som investor vil de fleste være interesseret i at få så højt et afkast som muligt, imens de tager så lille en risiko som muligt undervejs. Jeg vil derfor gennemgå de grundlæggende elementer omkring afkast og risici på både aktier og obligationer, så kan du selv vurdere, hvordan de passer til dine ønsker for din formue.

Afkastet på aktier

At købe aktier, er at købe en lille del af en virksomhed, og du kan få afkast herfra på to måder; udbyttebetaling og kursgevinster. Udbyttebetalinger er, når virksomheden udlodder en del af årets overskud til sine aktionærer. Det er typisk mindre beløb (1 -2 pct. af investeringen) og det er langt fra alle selskaber, der gør det. I gode tider vil der være meget overskud at udlodde, men i gennem en krise, vil selskabet ofte bruge overskuddet til at betale gæld tilbage i stedet. Den anden form for afkast, er gevinsten på kursstigninger, og det er her størstedelen af afkastet kommer fra. Har du købt en aktie til eks. Kurs 100 og kan sælge den igen til eks. Kurs 120, har du tjent 20 pct. på aktien. Husk at en kursstigning på en aktie, ikke er sikret, før du har solgt aktien igen, kursen kan falde hurtigt igen. Er gevinsten opstået på kort tid, er 20 pct. en god forrentning, men har det taget mange år at opnå, er det årlige afkast ikke særligt prangende. Og det er en vigtig pointe; skal man sammenligne afkast, er tidsperspektivet vigtigt. Derfor bør man måle afkastet i ” annualiseret afkast”, altså afkast per år i pct., det er sammenligneligt med renten på en konto. En nylig udgivet undersøgelse fra Credit Suisse, har opgjort det årlige realafkast på globale aktier i perioden 1900 -2012 til 5 pct. Da det er realafkastet de opgiver, vil det sige 5 pct. over inflationen.

Afkastet på obligationer

Obligationer er et lån til en stat, en gruppe boligejere (realkredit), eller en virksomhed. Dem der har lånt pengene, betaler en rente herfor og tilbagebetaler også lånet (udtrækninger). Lånet kan sælges videre til andre, og ligesom på aktierne, er der en kurs som obligationerne handles til. Der er dog en anden fordeling på afkastet fra obligationerne. Størstedelen af afkastet kommer som løbende rentebetaling, og kun en mindre del som kursgevinster. Kursgevinsterne opstår når renten falder eller hvis dem, der har lånt pengene, forbedrer deres tilbagebetalingsmuligheder. Der er meget forskel på både afkastet og risikoen ved danske statsobligationer kontra virksomhedsobligationer i mindre virksomheder. Samme undersøgelse som nævnt tidligere, har opgjort realafkastet på globale obligationer i perioden 1900 -2012 til 1,8 pct., og realafkastet på korte amerikanske statsobligationer til 0,9 % i samme periode. Altså et væsentligt lavere afkast end på aktierne. Men måler man i stedet på perioden 1963 – 2012, har obligationerne givet et realafkast på 4,3 pct., og aktier gav i samme periode 5,2 pct., så på 50 år har obligationerne altså givet næsten det samme som aktierne.

Risikoen på aktier

Kursen på aktierne bestemmes af, hvordan det går i de enkelte virksomheder, men også hele verdensøkonomien. Og der er en høj risiko ved at investere i aktier, spørg bare aktionærerne i Amagerbanken og de andre krakkede selskaber. Men selv sunde selskaber, som har klaret sig fint igennem denne og andre kriser, oplever store kursudsving, når massehysteriet på verdens børser folder sig ud. Og ligesom der er store forskelle på typer af obligationer, er der også stor forskel på om man køber enkeltaktier, aktier i vækstlande eller køber sine aktier via fonde med stor spredning i store globale selskaber. Risikoen er lige fra at tabe 100 pct. til at kunne reducere det maksimale fald til ca. 40 pct. i en fornuftigt sammensat aktieportefølje - selv i gennem den meget store finanskrise, vi lige har oplevet. Tidshorisonten er meget vigtig, jo flere år du har aktierne, jo mindre bliver risikoen for, at du taber penge på dem. Når du runder 5 år som tidshorisont, er risikoen for et stort tab på aktierne faktisk begrænset, hvis du sammensætter porteføljen fornuftigt.

Risikoen på obligationer

Kursen på obligationer bestemmes af udviklingen i renten, hvor lang løbetid obligationen har og hvordan omverdenen vurderer obligationsudstederes evne til at tilbagebetale. De fleste obligationer har en fast rente. Det betyder, at hvis renten stiger, så vil obligationer med fast rente bliver mindre værd, for nu kan man jo opnå en rente, der er højere på nye obligationer. Hvor meget obligationer bliver påvirket af rentestigninger måles i ”varighed”, jo højere varighed jo mere falder kursen på obligationen, når renten stiger. Eks. vil en almindelig dansk 30-årig realkreditobligation, forventeligt falde ca. 7 pct., hvis renten stiger med 1 pct. og når man kan få ca. 3,5 pct. i rente på den, er det altså to års afkast, der vil blive spist op af en rentestigning på bare 1 pct., det kalder vi renterisikoen. Kursen på virksomhedsobligationer er typisk mere afhængige af, hvor godt virksomheden klarer sig, men også statsobligationer kan svinge meget. Vi kan tage græske statsobligationer som et eksempel, tilliden faldt lynhurtigt til den græske stats evne til at tilbagebetale gælden, og kurserne raslede ned. Det skulle også vise sig, at der var hold i bekymringen, da obligationsejerne måtte acceptere at få mindre end halvdelen af deres investering tilbage, det kalder vi kreditrisikoen. Obligationer er altså ikke uden risiko, og det er vigtigt at forholde sig til om det er en renterisiko, kreditrisiko eller begge dele, man påtager sig. Ved en blandet obligationsportefølje må man forvente at kunne opleve fald på op til 20 pct., og med den lave rente vi har i øjeblikket, skal der holdes godt øje med renterisikoen. Kombineres obligationer med lav rente- og kreditrisiko, kan man få nogle meget stabile porteføljer, men med et tilhørende lavt afkast.

Så hvad skal du gøre?

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, er aktier og obligationer meget forskellige papirer med meget forskellige egenskaber. Så faktisk vil det stort set altid være en god ide at kombinere både aktier og obligationer. Og også sørge for, at det er forskellige typer af aktier og obligationer. Hvordan de skal fordeles på de forskellige typer, afhænger af din evne til at kunne modstå de udsving, der kommer (risikovillighed), og hvor tålmodig du er (tidshorisont). Den mest afgørende faktor for, hvor godt dit afkast bliver og hvor store udsving du oplever, er, hvordan du kombinerer aktier og obligationer, mere end hvilke aktier og obligationer, du vælger!

citat............
Beierholm Finansiel Rådgivning

tekst....