Slut med IVS’er: Få gratis rådgivning

Få gratis rådgivning om, hvad skal der ske med dit selskab? Folketinget vedtog pr. 15. april i år at afskaffe virksomhedsformen IVS. Det betyder, at du inden for en overgangsperiode på to år skal beslutte, hvad der skal ske med dit iværksætterselskab.

Book et gratis og uforpligtende møde hos os for at høre nærmere om mulighederne for at omregistrere dit selskab – og få efterfølgende et konkurrencedygtigt tilbud på selve omregistreringen. 

Hvis dit selskab skal omregistreres til et anpartsselskab, kræver det som udgangspunkt en egenkapital i selskabet på mindst 40.000 kr. og en erklæring fra en godkendt revisor. 

Hvis du ikke ønsker at omregistrere dit IVS, er der flere måder at opløse det på. Tag revisoren med på råd om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for netop din virksomhed. 

Hvis du ikke foretager dig noget, vil Erhvervsstyrelsen sende dit selskab til tvangsopløsning ved skifteretten senest ved overgangsperiodens udløb.

Benyt lejligheden til at få svar på andre spørgsmål

Beierholm møder mange iværksættere i hverdagen. Vi kender de udfordringer, som I møder på vejen mod en god og rentabel forretning. Du er selvfølgelig velkommen til at bruge vores iværksætterrådgivning til at få svar på andre spørgsmål om din iværksættervirksomhed. 

Brug formularen i vores iværksætterrådgivning, så sørger vi for, at en revisor fra dit lokalområde kontakter dig hurtigst muligt. 

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share