Fra lineær til cirkulær: en ny vej til bæredygtig forretning

Ressourcer bliver knappe, klimaet forandrer sig, vores natur og havmiljø er presset, og virksomheder står over for et voksende pres for at gentænke måden, de skaber værdi på. Vores nuværende og traditionelle forretningsmodeller, som er gearet til produktion -> forbrug -> smid væk, er ganske enkelt ikke holdbare i længden. Løsningen kræver innovation, og det er her cirkulær økonomi kommer ind i billedet som et centralt svar på nogle af de mest presserende globale klima- og miljømæssige udfordringer.

I en nøddeskal handler cirkulær økonomi om at skabe mere værdi med færre ressourcer. I stedet for at produkter har én livscyklus, hvor de ender som affald, er målet at holde materialer og produkter i kredsløb, så længe som muligt. Det handler ikke kun om affaldshåndtering, men for virksomheder handler det især om et opgør med vanetænkning. Cirkulære løsninger kræver nytænkning af alt fra produktdesign og materialevalg til samarbejder på tværs af værdikæder og med nye typer aktører. Måske endda ligefrem konkurrenter. Det kræver, at produkter designes til lang levetid, til at kunne skilles ad og genanvendes, og at den underliggende forretningsmodel f.eks. understøtter deling, abonnementsløsninger, reparation, service frem for ejerskab eller har indbygget infrastruktur for tilbagetagning af produkter, efter brug.

Kort sagt: målet er at udnytte ressourcerne bedre. Ikke bare af hensyn til klima og miljø, men især grundet en strategisk og økonomisk nødvendighed.

Cirkulær økonomi er international sikkerhedspolitik

I skrivende stund hersker der en intens debat om fremtiden for ESG og ikke-finansiel rapportering. Meget af diskussionen har sine rødder i den toneangivende Draghi-rapport, som blev offentliggjort sidste år (2024). Den konkluderede, at EU halter efter USA og Kina på konkurrenceevne, men understregede samtidig, at den grønne omstilling er en uomgængelig nødvendighed og en central søjle i EU’s strategiske fremtid.

Den grønne omstilling handler nemlig ikke kun om klima og bæredygtighed. Det handler om geopolitik og adgang til ressourcer. Det handler om fremtidssikring af et konkurrencedygtigt samfund og en økonomi, som er drevet af innovation og teknologi. Europas afhængighed af sjældne og kritiske råmaterialer, som i dag primært udvindes uden for kontinentet, introducerer risici. Det så vi som konsekvens af COVID-19, hvor den globale sundhedskrise udfordrede værdikæder, internationale samarbejder og økonomier, og som siden da har fremprovokeret en tilbagegang i globaliseringen og en fremgang af protektionisme. 

Derfor skal vi blive 100 meter-mestrer i at genanvende materialer og gentænke produkter, som tillader industrier at indtræde i den cirkulære økonomi og opbygge økosystemer og symbiose i erhvervslivet.

Et godt eksempel er bilindustrien, som i mange år har arbejdet med cirkularitet og er blandt de mest modne sektorer på området. Her er genanvendelse og design til adskillelse allerede integreret i mange processer. Og det viser, at cirkulær økonomi kan være både realistisk og rentabelt.

Lovgivning som innovativ drivkraft

Så hvordan gør vi det? Det er afgørende, at det bliver rentabelt og sund fornuft at drive forretning i en cirkulær økonomi. Som en forlængelse af EU's ”grønne pagt” fra 2019, som sigter mod en nettonul-udledningsøkonomi i 2050, introducerede EU i februar 2025 vækststrategien ”Clean Industrial Deal”. Her indtænkes cirkulær økonomi som et centralt tema, med målet om at 24% af materialer er cirkulære i 2030. Det skal sikres gennem finansiering, hvor over 100 milliarder euros skal fremme grøn produktion. Hertil skal der etableres indkøbscentre for kritiske råmaterialer, så virksomheder kan pulje deres indkøb af råvarer og dermed opnå bedre forhandlingskraft, samt reducerer risici og afhængigheder fra komplekse værdikæder.

Derfor introduceres der i disse år en række Europæiske forordninger, som sætter krav til, hvordan vi indtænker cirkularitet i produkters livscyklus; fra design og produktion, til brugsfasen og sidst bortskaffelsen: