Privatøkonomi: Tænk langsigtet – også når det ikke er nemt

Frister skumfidusen uimodståeligt meget? Vi skal leve i nuet, lyder det ofte. Men når det gælder økonomi, kan der altså være fordele i at tænke længere frem i tiden.

I en tid, hvor coronakrisen og de deraf følgende økonomiske konsekvenser fylder meget, er det højaktuelt at rette opmærksomheden på betydningen af langsigtet økonomisk planlægning. Uanset om det gælder boligkøb, optagelse og omlægning af lån, opsparing og pension eller investering etc.

Når det handler om økonomisk planlægning, handler det også om at tænke langsigtet. Et kortsigtet tankesæt kan føre til for mange forkerte - og i sidste ende dyre beslutninger.

Frister skumfidusen uimodståeligt meget?

Vi skal leve i nuet, lyder det ofte. Men når det gælder økonomi, kan der altså være fordele i at tænke længere frem i tiden.

- Vi mennesker er tilbøjelige til at lade de ting, der sker lige nu og her, fylde for meget i vores beslutningsgrundlag. Vores urinstinkt modarbejder os. Vi kender det fra øvelsen, hvor et barn får serveret en skumfidus og får stillet endnu en i udsigt 10 minutter senere, hvis barnet venter med at spise den, der allerede står og frister. Vælges den langsigtede gevinst eller den kortsigtede nu-og-her tilfredsstillelse? Det forklarer Hans Peter Christensen, adm. Direktør hos Beierholms finansierings- og investeringseksperter, Uvildige.dk.

Samme princip gælder sådan set også for økonomisk planlægning. Med en bevidst indsats kan vi derfor undgå at blive fanget i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Måske kender du det selv?

- Er vi ikke bevidste herom, risikerer vi at træffe forkerte beslutninger. Eksempelvis ved at sælge ud af aktierne på det forkerte tidspunkt, fordi vi bliver nervøse, når vi oplever nedgang. Og når det går op, sker det modsatte. Vi rammes af frygten for at gå glip af en gevinst eller bliver blinde for, at det igen kan nå ned, fortæller Hans Peter Christensen. 

Måske kender du det selv. Det ene øjeblik er du afventende og overforsigtig for det næste øjeblik at være ivrig og nærmest overmodig. 

- Vi kan kalde det for en form for økonomisk personlighedsspaltning. Det kan ramme os alle. Faktisk er det ganske normalt. Men sjældent hensigtsmæssigt, tilføjer finansierings- og investeringsspecialisten.

Investering er en psykologisk rutsjebanetur

Tages der udgangspunkt i aktiemarkedet og investeringer, hvor psykologi spiller en stor rolle, så har de store udsving, som coronakrisen bl.a. har medført, stor effekt, når man står midt i dem. Men på sigt fylder disse op og nedture mindre i bevidstheden - og på den finansielle kurve. 

- Set i et længere tidsperspektiv, bliver det tydeligt, at disse udsving ikke fylder meget i forhold til det lange seje træk (fremgår af viste graf). Det kan gøre ondt i øjeblikket, hvis du taber 15 pct. af din formue på kort tid. Og følelsen er altså stærk, lige når det sker, men den aftager med tiden, siger Hans Peter Christensen og henviser til bl.a. IT-boblen, 11. september og Finanskrisen.

- Du bør ikke tænke så meget i kortsigtede tab og gevinster, men mere i løbende aktiv-allokering. Altså skal du have fokus på, hvor stor en andel du har i aktier, ejendomme osv. og løbende tilpasse i henhold til din langsigtede strategi. Det vil sige, du bør rebalancere jævnligt. Det medvirker til, at du køber i et faldende marked og sælger i et stigende, lyder rådet fra Uvildige.dk

Det betaler sig at pleje pensionsopsparingen eller betale hurtigere af på gælden

Vendes blikket mod pensionsopsparingen, er det typisk samme problematik. Den korte tidshorisont er nemmere at forholde sig til, og går overvejelserne på, om det betaler sig at sætte ekstra ind på pensionsopsparingen månedligt, foretrækkes det ofte at have pengene til rådighed nu og her. 

- Faktisk kan det gøre en stor forskel på den lange bane at starte sin pensionsplanlægning tidligt. Ikke blot i form af ekstra indbetalinger, men også fordi der er givet skattemæssige incitamenter for at motivere os danskere til selv at spare mere op til pensionen. Det skal bare gøres rigtigt, for pensionsplanlægning kan være en kompliceret størrelse. Reglerne og undtagelserne er mange, og de ændrer sig løbende. Her spiller omkostningsminimering, skatteregler ved ind- og udbetaling, rente på ens gæld mv. ind i det samlede regnestykke, forklarer den uafhængige finansielle rådgiver og supplerer. 

- Under favorable forhold, med fradrag i topskat og udbetaling i bundskat kan en ekstra indbetaling på netto kr. 2.000 om måneden i 20 år op til din pensionsalder betyde, at der vil være netto kr. 4.500 mere om måneden efter skat i de første 20 år som pensionist. Har du derimod ikke mulighed for at trække det fra i topskatten, og betaler du unødigt høje omkostninger for investeringerne, så bliver de kr. 2.000 i ekstra indbetalinger om måneden kun til kr. 2.800 mere måneden som pensionist. Og så kan der altså i nogle tilfælde være mere mening i at afdrage på sin gæld i stedet. 

Køb bare drømmeboligen, hvis din økonomi tillader det

Boligpriserne har også været et emne under coronakrisen og nogle har sat boligdrømmene på pause. Ofte vil investering i en bolig dog være en langsigtet beslutning, så valget af den rette bolig har ifølge Hans Peter Christensen større betydning, end om købet sker nu eller om et halvt år. 

- Den kortsigtede tankegang får os til at holde helt op med at købe i krisetid eller til belåne vores friværdi i gode tider. Er boligpriserne høje, stiger de knapt så meget fremadrettet, men hvis markederne falder, som under finanskrisen, vil der være mere potentiale for prisstigninger i den efterfølgende periode. Giver du eksempelvis 2,5 mio. for et hus, der har en værdistigning på 1 pct. årligt eller 2 mio. for et hus, der stiger 2 pct. årligt, vil prisforskellen på de to boliger efter 20 år ”kun” være omkring kr. 90.000,-. Pointen er, at prisen om 20 år ikke er bestemt af prisen i dag. 

Hopper du, når renten hopper

På samme vis gælder det, når boligkøbet skal finansieres, og du skal optage lån eller lægge om. Her kan det ikke anbefales at jagte den helt rigtige timing. 

- Det er tæt på umuligt, og betydningen af et halvt eller et helt kurspoint fra eller til vil i det lange løb ikke have afgørende betydning for, om du skal lægge om eller ej. Samtidig kan det være fristende at vælge den variable rente, som er billig her og nu, fremfor den lidt dyrere, men langtidssikrede faste rente. Ikke at der er noget forkert i variabel rente, for der kan sagtens være situationer, hvor det giver mening. Men det skal give mening på både kort og langt sigt, og ligesom ved pensionerne spiller både skattefordele, omkostninger og resten af ens økonomi ind i beslutningen, lyder det fra Uvildige.dk’s Hans Peter Christensen.

Han oplever ofte at psykologien har en negativ indvirkning på beslutninger. Eksempelvis at den variable rente vælges, mens renten er lav, og når renten så er steget, så bliver låntager nervøs og hopper over i en fast rente, der så er et par procenter højere end den rente, som den kunne være låst til, da renten var lav. Her styrer den kortsigtede påvirkning fremfor en langsigtet planlægning, og det kan koste unødigt meget.

Tving dig selv i helikopteren

Derfor er det vigtigt, at du tænker langsigtet, når du planlægger din økonomi. 

- Det kan måske forekomme abstrakt at skulle tænke flere år ud i tiden. Men det kan betale sig, og du bør tvinge dig selv i helikopteren og måske endda invitere en ekspert med til at belyse konsekvenserne ved dine valgmuligheder og udfordre dig på, om det er den kortsigtede del af dig, der har overtaget i din beslutning. Der er ingen garanti for at træffe den rette beslutning, men du kan komme så tæt på som muligt, ved at sætte dig ind i dine muligheder, undersøge markedet og tænke langsigtet, understreger Hans Peter Christensen slutteligt.

 

Klik på grafen for større visning

Grafen viser aktiernes udvikling de seneste 50 år. Fremhævet på grafen er nogle af kriserne undervejs. Visuelt ”snyder” den dog lidt, da udsvingene ser ud til at blive hyppigere og større. Det skyldes, at der er en ikke ubetydelig rentes rente effekt i en sådan kurve, som får udsvingene i den seneste periode til at se meget voldsommere ud. Olie krisen, Black Monday, Rusland/LTCM krisen m.v. var også store begivenheder, da de skete, men kræver at man ser godt efter på grafen nu. Og sådan bliver det også med de begivenheder, som vi oplever nu.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share