Klar til ESG?

  • 75% af danske virksomheder oplever stigende ESG-krav fra deres B2B-kunder
  • 74% af virksomhederne oplever positive gevinster ved deres arbejde med bæredygtighed
  • 66% af danske virksomheder ser bæredygtighed som et vigtigt konkurrenceparameter
  • 96% af DI’s medlemmer med 10-49 ansatte arbejder med indsatser indenfor bæredygtighed.

Et par af de mange gode argumenter fra DI og Dansk Erhvervs undersøgelser.

 

Alle virksomheder har brug for at forberede sig på ESG – ikke mindst forstå, hvad der er, man skal forberede sig på.

Det lyder måske lidt kryptisk, men som virksomhed mødes man af krav og forventninger i ESG-sammenhænge, der kan se forskellige ud og udspringe af forskellige drivkræfter, afhængigt af hvilket marked, hvilken branche og hvilke samarbejdspartnere, man har. Situationen kan derfor opleves ret forskellig fra virksomhed til virksomhed. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i og forstår, hvor de største risici og muligheder er for ens virksomhed, så man også bliver hurtigere i stand til at prioritere de rigtige indsatser og arbejdet med ESG generelt.

Beierholm - ESG og bæredygtighedsrapport.jpg

Virksomheders opgave og udfordring

Rigtig mange virksomheder er ikke parate til at svare på krav og forventninger til ESG.

Især i mindre virksomheder og SMV-segmentet er mange udfordrede på både de ressourcer, det kræver at løfte opgaven, og samtidig kræver det også ny viden og opbygning af kompetencer af  varetage ESG arbejdet.

Men mange har også allerede opdaget, at der er hjælp at hente, da man kan orientere sig mod støttepuljerne under www.virksomhedsprogrammet.dk 

Det kan give den økonomiske støtte, mange har brug for til at danne et godt afsæt for det videre arbejde.

Fem gode råd

  • Forstå ESG-dagsordenen og hvad, der driver den​ specifikt for din virksomhed
  • Få fundamentet på plads – viden, kompetencer og ledelse/styring af ESG-arbejdet
  • Forstå hvordan – og om, man er rustet til at imødekomme kravene​ 
  • Dan overblik over behov for hjælp ift. brug af værktøj og systemer til at strukturere arbejdet med bæredygtighed generelt 
  • Prioritér konkrete handlinger, hvor det giver mening for virksomheden og dennes interessenter, når man har fundamentet på plads .