I Beierholm har vi vores værdier - og du skal kunne mærke dem

Alle virksomheder med respekt for sig selv har et værdisæt, som gerne skal være omdrejningspunktet for den måde, virksomheden arbejder på – og dermed også for omverdenens oplevelse af virksomheden. Beierholm er ingen undtagelse.

Kender du vores værdier?

Det gør du måske ikke. Beierholms værdiside ligger et godt stykke nede på listen over de mest besøgte sider på beierholm.dk. Men det gør ikke så meget, at du ikke nærlæser vores værdier. Hvis bare du kan mærke dem. 

Kompetent og professionel

Der har vi den første værdi. Den giver næsten sig selv, for i Beierholm lever vi af det, vi ved. Om regnskab og bogføring. Om skat og moms. Om afgifter og fradrag. Om forretningsudvikling og strategi. Om eksportregler og persondataforordning. Tunge vidensområder, som vi brænder for, og som vi omsætter til konkrete ydelser og rådgivning, der giver værdi for dig og din virksomhed – leveret professionelt og til tiden. Så kan du nemlig koncentrere dig om det, du brænder for.

Nærhed og menneskelighed

Kan du ikke bare tale med et kompetencecenter i den anden ende af landet? Det synes vi ikke. Vi lægger vægt på at være til stede lokalt. Når vi er tæt på din virksomhed og det lokale erhvervsliv, har vi de bedste forudsætninger for at være en engageret medspiller, der er med til at skabe vækst og fremgang til gavn for alle. Og jo bedre vi kender dig, des bedre kan vi hjælpe dig. Sådan er det bare.

Moderne og innovativ

For os handler det ikke om at være med på det sidste nye bare for at være det. Det handler om at skabe værdi for dig og din virksomhed. Det sker blandt andet med afsæt i de muligheder, som teknologien tilbyder. Muligheder, der kan gøre dine arbejdsgange mere effektive – og frigive tid og ressourcer. Det kan være med til at flytte din forretning, og derfor interesserer vi os for det.

1.073 gode grunde

Så vi har vores værdier. Og det gør ikke noget, at du ikke kender dem, hvis bare du kan mærke dem. Det har vi i hvert fald 1.073 superdygtige medarbejdere, der hver dag arbejder på. Vi er nok ikke så meget for at rose os selv. Derfor er det så skønt, når en medarbejder indimellem får anerkendelse for sit arbejde. Én af dem hedder Kenneth. Han har lige modtaget en pris, fordi han gennem 40 år har arbejdet til gavn for erhvervslivet i sit lokalområde. Både som revisor og som en aktiv sparringspartner i en række sammenhænge. Det kan du se mere om i en video her. At Kenneth så også er adm. direktør i Beierholm, er faktisk sekundært. For han er bare er én blandt 1.073 gode grunde til at kontakte Beierholm.

Vi er til stede i 26 byer i hele landet. Find os her.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share