Hvordan påvirkes boligpriserne af coronakrisen?

Hvad påvirker boligpriserne, og hvilken effekt har coronakrisen? Coronakrisen har skabt usikkerhed i samfundsøkonomien og herunder bekymring for boligpriserne. Men hvad er det egentlig, der får boligpriserne til henholdsvis at falde og stige?

Der er flere parametre, som spiller ind på boligpriserne. Det centrale er forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Når udbuddet - i form af boligejere med et ønske om at sælge, inkl. nye projekter, overstiger efterspørgslen - i form af boligsøgende med ønske om at købe, er det naturligt, at boligpriserne falder og omvendt ved det modsatte scenarie. 

Men hvad er det så, der får udbud og efterspørgsel til at bevæge sig? Det giver vores investerings- og finansieringseksperter Uvildige.dk dig svar på her.

Renteniveau

Da de fleste boligkøbere skal forholde sig til den månedlige udgift, har renten en stor indflydelse. Jo lavere rente, jo mere kan man låne til den samme månedlige ydelse og dermed have råd til at købe den bolig, man ønsker. En lav rente påvirker altså boligpriserne positivt og omvendt.

Skat 

Renteudgifterne er langt fra den eneste udgift ved at eje bolig. Både grundskyld og ejendomsværdiskat er for mange boligejere en væsentlig post. Så når politikkerne bliver enige om at sætte dem op eller ned eller skaber usikkerhed omkring dem, så påvirker det også boligpriserne. Og udover den direkte skat på selve ejendommen, har indkomstskatten selvfølgelig også indflydelse. 

Skattelovgivningen kan også være mindre fradrag for renteudgifter, mindre skat på lejeindtægter på sommerhuse, mindre mulighed for fradrag på forældrekøb osv.

Så der er mange måder, hvorpå skattelovgivningen kan påvirke forskellige dele af boligmarkedet, men generelt betyder højere skatter (og mindre fradrag) lavere boligpriser og omvendt.

Love og regulering

Udover skattelovningen, kan der også være anden lovgivning og regulering, der påvirker boligmarkedet direkte. Eksemplet kan være krav til en minimumsudbetaling ved boligkøb og begrænsning på, hvor meget gæld en husstand må have i forhold til deres indkomst. 

Netop de kreditkrav, der stilles boligkøbere, har direkte effekt på efterspørgslen, hvis boligkøbere, der står med et ønske om at købe, får et nej i banken. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være fornuftigt med øgede krav for at undgå boligbobler, som vi så op til finanskrisen. 

Boligkøbernes forventning til fremtiden

En ting er, om boligkøberne kan få et ”ja” i banken. Noget andet er deres egen lyst til at købe. Begge ting skal være til stede, for at efterspørgslen stiger. Mange boligkøbere er forståeligt nok påvirkelige i forhold til, hvad den forventede prisudvikling bliver. Hvem vil ikke være bekymret for at have betalt et par hundrede tusinde for meget for en bolig? Og omvendt, hvis boligen forventes at koste mere til næste år, er det med at købe nu. Dermed opstår der nemt enten positive eller negative spiraler, da det bliver selvopfyldende. 

For de fleste er køb af bolig dog en langsigtet investering, og derfor har det på den lange bane ikke så stor betydning, om boligen er købt 5-10 pct. dyrere eller billigere, når hele regnestykket gøres op.

Arbejdsløshed

Men for at være langsigtet boligejer skal man have råd til at blive boende. Her spiller risikoen for arbejdsløshed en rolle. Når boligen skal købes, er den daglige økonomi baseret på den gældende indkomst, og en periode med arbejdsløshed, kan ændre meget herpå. Så bare risikoen for, at det kan ske, kan være nok til at skræmme potentielle købere og/eller deres bank. Derfor vil en lav arbejdsløshed og stor sikkerhed på jobmarkedet betyde højere boligpriser og omvendt.

Hvordan ser situationen ud nu?

Det hele hænger sammen, og når vi skal vurdere boligmarkedet i skyggen af coronakrisen, må vi tage summen af alle disse påvirkninger i betragtning. Her afhænger meget af tidshorisonten. Fortsætter nedlukningen af økonomien, så falder priserne formentlig, men er vi forholdsvis hurtigt tilbage på sporet, vil prisniveauet formentlig normalisere sig hurtigt og kan sagtens begynde at stige igen på den anden side.

Boligmarkedet har ikke oplevet samme overophedning, som det fx var tilfældet op til finanskrisen, og både de private husholdninger og bankerne er meget bedre rustet til en ny krise. Der er bygget flittigt over de senere år, hvilket har hævet udbuddet, men efterspørgslen har langt hen ad vejen fulgt med. Der har dog den seneste tid været tegn på, at en vis mæthed er ved at indtræffe i nogle områder og på visse typer af boliger. 

Coronakrisen resulterer i, at nogle holder igen lige nu, både med at sælge og med at købe. Tendensen, vi ser nu, er en bekymring, som måske vil sprede sig og blive selvopfyldende. 

Men vi har fortsat en meget lav rente, og der er ikke umiddelbare tegn på, at den skal stige markant lige nu og her – med mindre der for alvor kommer gang i samfundet igen. Sker det, vil nogle af de øvrige parametre dog også ændre sig og trække i den modsatte retning. 

Ser vi på den samlede boligbyrde, som fortæller, hvor stor en procentdel en gennemsnitlig husstand skal bruge af deres indkomst for at kunne betale udgifterne til en bolig, er den meget lav. Jo lavere den er, jo  lysere er fremtiden for boligmarkedet.

Så de enkelte parametre kan trække i forskellige retninger, og nogle er mere omskiftelige end andre. Hvad vægter så mest? Virkeligheden er, at det er et sammensurium af alle disse påvirkninger, og ingen af os sidder med svaret. Især ikke i forhold hvor længe denne delvise nedlukning af økonomien trækker ud. 

Lad ikke bekymringerne bestemme for meget

I sidste ende er bekymring noget af det, der fylder mest. Det er også helt reelt, men pas på, at det ikke fylder for meget. Er du førstegangs-huskøber, der køber lejlighed nu for at skifte den ud med et hus om måske fem år, så kan det da godt være, at lejligheden er 10 pct. mindre værd om fem år, men så er det samme med stor sandsynlighed sket med prisen på det hus, du vil købe. Så hvis du ellers er fornuftig og afdrager på din gæld, vil du stadig have penge med fra lejligheden og kommer godt videre i den næste bolig. 

Tag udgangspunkt i dit behov og bliv helt skarp på, hvor meget din økonomi kan bære, også i et worst case scenarie, og agér ud fra det. Er du en langsigtet og fornuftig boligejer, er der altså ingen grund til at udskyde dine boligdrømme.

Kontakt, Uvildige.dk på tlf. 43 58 46 44  eller e-mail: kontakt@uvildige.dk  eller via din revisor i Beierholm.

Læs også

7 økonomiske muligheder - styr din privatøkonomi bedst muligt igennem coronakrisen

Salg af fast ejendom 2020

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share