Hjemmekontor

Iværksætter brevkassen. I uge 47 sætter vi ekstra fokus på de danske iværksættere og fejrer Danmarks iværksætteruge med en brevkasse specielt til iværksættere. Her bringer vi spørgsmål og svar vedr. hjemmekontor.

Spørgsmål

Jeg driver min virksomhed derhjemme. Hvilke regler gælder for hjemmekontoret – kan jeg fx trække udgifter til el og vand fra?

Svar

Det er et spørgsmål, som vi ofte får, og desværre er svaret ikke synderligt positivt.

Det er normalt, at man som selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionær tager arbejdet med hjem og fortsætter med en række arbejdsopgaver fra sit hjemmekontor og derfor reelt afholder nogle private udgifter til varme, el, møbler mv, men i praksis er der strenge krav til at få godkendt fradrag for udgifterne. 

Huslejen for dit hjemmekontor er skattepligtig

Vi ser i praksis, at selvstændige vælger at lade selskabet eller virksomheden ”betale” en husleje mv. til dækning af disse private udgifter. En sådan indtægt for ”husleje” er skattepligtig og skal selvangives som anden indkomst. Det er ikke et udlæg, der kan holdes udenfor indkomstberegningen, som hvis man er på rejse og lægger ud for hotel mv. og senere får udgifterne dækket af virksomheden.

Skattestyrelsen stiller særdeles strenge krav til at få godkendt et fradrag

Du skal opfylde to betingelser for at opnå et skattefradrag:

1.     Der skal være en erhvervsmæssig begrundelse for, at arbejdsværelset etableres

Hvis du udelukkende driver virksomheden fra din bolig, vil dette fx være en erhvervsmæssig begrundelse for at have et arbejdsværelse i hjemmet. Hvis du derimod har en anden virksomhedsadresse, vil det være vanskeligt at påberåbe sig fradraget, da hjemmekontoret i så fald ikke er strengt nødvendigt for at udføre driften.

Skattestyrelsen stiller strenge krav til bevis, og det vil ofte være virksomhedens aktivitet, der vil være afgørende for at kunne dokumentere, at det er nødvendigt at have et arbejdsværelse til rådighed udenfor arbejdspladsen.

For lønmodtagere og hovedaktionærer er det endnu vanskeligere at opnå fradrag. Her vil den erhvervsmæssige begrundelse for et arbejdsværelse forudsætte, at en arbejdsgiver kræver, at man etablerer et arbejdsværelse i sin private bolig. Det er naturligvis noget vanskeligt, når det er ens eget selskab, der er arbejdsgiver. Dette ses derfor meget sjældent anvendt i praksis.
 

2.     Dit hjemmekontor må kun i begrænset omfang kunne anvendes til private formål

Det værelse, som du bruger til hjemmekontor, skal have en så speciel indretning, at det ikke kan betragtes som et sædvanligt rum i en privat bolig. Det er naturligvis helt oplagt, hvis værelset fx er indrettet med specialværktøj mv. Hvis værelset derimod er indrettet med skrivebord, IT-udstyr og reoler, er kravet ikke opfyldt, og du kan ikke få fradrag for udgifterne.

Det kan imidlertid dokumenteres, at arbejdsværelset er ”adskilt” fra den private bolig, hvis arbejdsværelset anvendes til erhvervsmæssige formål i så mange timer, at muligheden for privat brug reduceres væsentligt. Dette gælder, hvis fx der er tale om en vagttjeneste eller lignende, som kræver, at der er en arbejdsplads til rådighed hele døgnet.

Opgør udgifterne og fradraget rigtigt

Der vil være praktiske udfordringer med at opgøre de udgifter, der kan henføres til værelset, herunder el og varme. Det vil i sagens natur ofte være en fordeling ud fra kvadratmeter målt i forhold til den samlede bolig.

Selvom det er fristende at opgøre et fradrag og fratrække det på selvangivelsen, anbefaler vi at tale med en rådgiver forinden, så er der trods alt størst mulighed for, at det også ender lykkeligt.


Thomas Nic. Nielsen
Statsautoriseret revisor, Beierholm

Læs også

Beierholms branchegruppe for iværksættere

Slut med IVS'er: Få gratis rådgivning

Sådan driver du virksomhed med din ven, bror eller ægtefælle

Iværksætterbrevkassen uge 46

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share