Gode digitale vaner

I disse digitaliseringstider er det vigtigt, at man er opmærksom på cybersikkerhed og gode digitale vaner. Mange sikkerhedsbrud sker på grund af fejl og manglende viden blandt de ansatte i virksomheden. Man kan fx blive narret til at klikke på et usikkert link eller udlevere sin adgangskode.

For at reducere risikoen for, at virksomheden bliver ramt af et hackerangreb eller en computervirus, er det afgørende, at alle i virksomheden løbende bliver mindet om de gode digitale vaner. 

Vi har samlet en række gode råd til en bedre digital adfærd:

 

Kryptering

Når du shopper eller logger på tjenester på nettet, så kig efter den lille hængelås i browseren – den betyder, at dine oplysninger bliver krypteret, og derfor ikke kan aflures.

Password

DonkyKong er ikke et stærkt password. Kjæld4-gik5ture-i6kanter er et eksempel på et stærkt password, fordi det gerne skal være langt og også gerne komplekst. Især længden er vigtig, fordi det kræver langt flere kombinationsmuligheder at knække koden. Og udlever aldrig dit password til andre.

Falske telefonopkald

Pas på telefonopkald, hvor nogle du ikke kender forsøger at lokke informationer ud af dig.

Adgang til din computer

Giv aldrig en person adgang til din computer – med mindre du er 100% sikker på formålet.

USB-nøgler

Brug aldrig USB-nøgler, som du ikke kender oprindelsen af. De kan være inficeret med skadeligt software, der kan inficere din computer.

Apps

Hent kun apps til din telefon og tablet fra officielle appstores. Så er der mindre risiko for, at appen er skadelig.

Phishing

Klik ikke på et link eller et vedhæftet dokument i en e-mail, hvis du ikke kender afsenderen. Det kan inficere din computer med virus og kryptere alle dine data.

Netcaféer

Log ikke ind på SKAT, netbank og sociale medier på computere på hoteller, biblioteker og netcaféer. Du risikerer at blive overvåget.

Social engineering

Social engineering er en metode, kriminelle bruger til at snyde os. De udgiver sig for at være nogle, vi har tillid til og bruge det til at franarre os oplysninger eller få adgang til systemer.

Trådløse netværk

Brug ikke trådløse netværk, du ikke kender. Dine oplysninger kan blive afluret af hackere.

Venneanmodninger

Sig nej til venneanmodninger fra personer, du slet ikke kender. De kan misbruge dine data og informationer.

 

Læs også

Hvis du er interesseret i at komme et spadestik dybere omkring digital sikkerhed, så besøg Digitaliserings-styrelsens hjemmeside sikkerdigital.dk. Her kan du få gode råd til, hvordan du styrker både din egen og din virksomheds it-sikkerhed.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share