COVID-19: Beierholm bibeholder fuldt aktivitetsniveau

Beierholm følger regeringens anbefalinger, men bibeholder fuldt aktivitetsniveau.

På Statsminister Mette Frederiksens pressemøde onsdag den 11. marts offentliggjorde regeringen en række vidtgående initiativer, som har til formål at stoppe spredningen af coronavirus. Initiativerne kommer til at omfatte store dele af den offentlige sektor, men Statsministeren kom også med en opfordring til private virksomheder om at udvise ansvarlighed og støtte op om regeringens og Sundhedsstyrelsens fælles plan for Danmark.

Med 1.250 medarbejdere fordelt på 31 kontorer i hele Danmark og med en bred kontaktflade til landets mange mindre og mellemstore virksomheder føler vi et stort ansvar for også at bidrage til at begrænse spredningen af corona-smitten.

Som konsekvens heraf har Beierholm besluttet, at alle medarbejdere som udgangspunkt skal arbejde hjemmefra, samt at fysiske møder i videst muligt omfang begrænses. Som alternativ til møder anbefaler vi at anvende telefon eller videomøde - eksempelvis Skype eller FaceTime. 

Aftaler står ved magt

For kunder og forretningsforbindelser, der har mødeaftaler med Beierholms medarbejdere i kalenderen, betyder det ikke, at de planlagte møder er aflyst. Man vil snarest muligt blive kontaktet direkte for at aftale nærmere om mødeform.

Beierholm bibeholder fuldt aktivitetsniveau. Det betyder, at alle kundeopgaver i størst muligt omfang vil blive udført i henhold til de indgåede aftaler. Der er ene og alene tale om ændring af den lokation, hvorfra opgaven bliver løst.

Alle vores 31 kontorer vil som udgangspunkt fortsat være åbne.

I Beierholm tilstræber alle medarbejdere i øvrigt at overholde myndighedernes anbefalinger om at handle ansvarligt og undlade at deltage i unødige forsamlinger, møder, ferier eller andre aktiviteter, der kan øge risikoen for smittespredning.

Er der spørgsmål til disse initiativer, så kontakt os, som du plejer, eller find yderligere kontaktoplysninger her på beierholm.dk.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share