Beierholm bedst til mindre og mellemstore virksomheder

Ny opgørelse placerer Beierholm som nr. 1 på top 10 liste over rådgivnings- og revisionsvirksomheder i Danmark med flest indberettede årsrapporter.

Fra den 1. januar 2018 til den 22. juni 2019 har revisionsvirksomhederne indberettet årsrapporter for i alt 290.000 selskaber. 20.865 af disse selskaber har Beierholm stået for. 

1. pladsen cementerer Beierholms position som den foretrukne rådgivnings- og revisionsvirksomhed for mindre og mellemstore virksomheder.

- Det er ikke et mål i sig selv at være nr. 1, men opgørelsen vidner om, at vi er lykkedes med vores fokus på mindre og mellemstore virksomheder, og det glæder vi os over, siger Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm.

Adm. direktør i Beierholm Søren V. Pedersen

Fokus og branchekendskab

Udover et bevidst valg om at være tæt på kunderne, via 31 kontorer i hele landet, fremhæver han to centrale områder, som årsagen til Beierholms succes med at servicere og rådgive mindre og mellemstore virksomheder:

- For det første er der i dag stigende efterspørgsel efter centrale specialistfunktioner inden for blandet andet skat, digitalisering og forretningsudvikling. Og på det punkt er Beierholm, bl.a. qua sin størrelse, i stand til at levere det, som markedet efterspørger, forklarer Søren V. Pedersen og fortsætter:

- Dernæst har vores ufravigelige fokus på mindre og mellemstore virksomheder givet os en indsigt i, hvilke behov denne gruppe af virksomheder har. Det betyder, at vi kan tilbyde dem netop de ydelser, værktøjer og kompetencer, som de har behov for.

Nærhed skaber værdi

Det er et bevidst valg for Beierholm at være tæt på kunderne. Mens andre ser fordele i centralisering på bekostning af nærheden til kunderne, insisterer Beierholm på at være tæt på kunderne – men uden at give køb på kompetencer og faglighed.

Det stærke kundefokus har også en afsmitning på kundernes oplevelse af Beierholm. I Revisionsbarometret 2019 fra Aalund Research scorer Beierholm højt på kundetilfredshed og loyalitet – både i absolutte tal og set i forhold til de øvrige store rådgivnings- og revisionsvirksomheder i landet. 

Læs også

>> Flere end nogensinde anbefaler Beierholm

 

 

Liste over de 10 største rådgivnings- og revisionsvirksomheder i Danmark målt på antal selskaber for hvem de har håndteret og indberettet årsrapport for i perioden fra 1. januar 2018 til 22. juni 2019. 

 

Placering

Revisionsvirksomhed

Antal indberettede årsrapporter

1

Beierholm

20.865

2

BDO

16.499

3

Deloitte

15.699

4

PricewaterhouseCoopers

15.361

5

Ernst & Young

10.640

6

Martinsen

5.234

7

Grant Thornton

4.297

8

Redmark

4.052

9

Partner Revision

3.618

10

BRANDT

2.944

Kilde: XBRL-indberetningsdata for perioden 1. januar 2018 til 22. juni 2019. For selskaber, hvor der i perioden er indberettet to årsrapporter, er den ene frasorteret.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share