Hvis afkastet lyder for godt til at være sandt…

Beierholm-Finansiel-Rådgivning-ipad

Hold derfor godt fast i din sunde skepsis og husk på, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også tilfældet. I investeringsverdenen er der nemlig en klar sammenhæng mellem det afkast, du kan forvente at få, og den risiko, du påtager dig.

Et aktuelt eksempel

I øjeblikket ser vi en stor udbyder markedsføre et projekt med solcelleparker i landsdækkende medier. Det er desværre et rigtigt godt eksempel på, hvordan man med en fejlagtig måde stiller sin potentielle kunder et meget højt afkast i sigte, og endda med en bemærkning om, at det er uden øget risiko.

Måske du har læst om problematikken, som vi og andre har kommenteret kritisk på i medierne. Det skal understreges, at det sagtens kan være en god ide at investere i vedvarende energi som vindmøller eller solcelleparker. Investeringsformen har nogle klare fordele og kan være med til at sprede risikoen i din portefølje yderligere. Det er også grunden til at flere pensionskasser og andre professionelle investorer interesserer sig for denne type investeringer.

Men det er altså ikke ensbetydende med, at der kommer et tocifret afkast eller at det er uden risiko! Og så er der stor forskel på, om det er en pensionskasse, der køber sig direkte ind i en park eller om det er et produkt udbudt til alle, hvor mellemmanden også skal have en bid af afkastet. 
 

Men det er altså ikke ensbetydende med, at der kommer et tocifret afkast eller at det er uden risiko...
Beierholm Finansiel Rådgivning

Hvordan bliver 2 pct. til 17,5 pct.?

I det aktuelle eksempel lyder budskabet, at du kan forvente et ”gennemsnitligt årligt afkast” på 17,5 pct., hvis du deltager i projektet i 30 år – og at risikoen vurderes til ”middel-lav”. Hvordan hænger det sammen? 

Selve det at investere i en solcellepark, kan i sig selv godt være en investering med en relativ lav risiko, fordi der kan laves aftaler om afregningspriser på strømmen, og producenterne af panelerne kan garantere for effekten. Det er selvfølgelig ikke helt sikkert, da man tidligere har set at afregningsaftaler bliver brudt og producenten går konkurs. Samtidig skal du være opmærksom på, at det ikke er en investering, du bare lige kan komme ud af igen. Det kan være en tung proces at få pengene ud, hvis du skulle få brug for dem undervejs.

Fordi der er en høj grad af forudsigelighed, så er det potentielle afkast også lavt. Så hvis eks. en pensionskasse køber en solcellepark og betaler den kontant, så kan den se frem til et afkast på måske 2-4 pct., som kan være fint sammenlignet med en obligation til 0 pct. - og så kan pensionskassen samtidig imødese deres opspares ønske om mere grøn investering. Det giver fin mening. Men der er langt fra et par pct. til 17,5 pct.

Der er altid sammenhæng mellem afkast og risiko

Første skridt for at komme op på afkaststigen er gearing. Ligesom med ejendomme, så kan man belåne solcelleparkerne og dermed få et højere afkast af sin investering - så længe renten er lavere end de afkast, investeringen forventes at give. Så hvis en investor køber en ejendom til 30 mio., uden lån, vil afkastet forventeligt være i omegnen 3 pct. En anden investor, der vælger at bruge sine egne 30 mio. og derudover låne 70 mio., og således køber ejendomme for 100 mio., vil kunne opnå måske 7-8 pct. i afkast af sine 30 mio. Det er klart, at der er en større risiko ved at låne de 70 mio. og eje ejendomme for 100 mio., men også et større potentielt afkast. 

På samme måde sigter man i solcelleprojektet efter at samle 3 mia. i indskud fra investorerne og så låne mellem 7 og 17 mia. ved siden af. Altså købes der solcelleparker for 10-20 mia., hvilket giver en væsentlig gearing og dermed også forøgelse af risikoen. 

Som investor skal du altså også acceptere, at du fra start ikke kender gearingen og dermed risikoen. På trods af, at det ikke er afgjort, så regner udbyderen sig frem til en meget præcis forventet ”intern rente”, altså et forventet årligt afkast på 6,29 pct. af de indskudte penge. Det er vigtigt at understrege, at det er et forventet afkast, da der altid vil være usikkerheder i et projekt – særligt når parkerne ikke er købt. 

6,29 pct. er et højt afkast sammenlignet med renten på obligationer og den negative rente i banken, men et endnu højere afkast vil være endnu mere attraktivt for potentielle kunder. Så hvordan kommer man fra 6,29 pct. til tallene i annoncen, hvor der ved 20 år står 12 pct., altså næsten det dobbelte af de 6,3 pct. Ved 30 år står der 17,5 pct., altså næsten det tredobbelte. Hvordan kan der opnås så store afkast?
 

 

Fejlagtig regnemetode

Forestil dig, at du har en opsparingskonto eller en aktieportefølje, der hvert år gav 7,2 pct. i afkast. Men du hæver aldrig nogle af pengene og derfor får du også 7,2 pct. afkast af den højere og højere værdi. Det er hvad, vi kender som ”rentes-rente-effekten” eller en eksponentiel funktion. Får du netop 7,2 pct. i afkast, fordobles værdi hvert 10. år. Efter 10 år bliver 100 kr. altså til 200 kr. Efter 20 år er de 400 kr. værd og efter 30 år lyder værdien på 800 kr. Flotte værdistigninger er altså opnået, selvom afkastet ”kun” var 7,2 pct. hvert år.

I forsøget på at overbevise potentielle kunder om, at afkastet er højere, er der i omtalte eksempel lavet et andet regnestykke. 

Kort fortalt handler det om, at dine 100 kr. efter 10 år er blevet til 200 kr. Du har altså tjent 100 kr. Det er 10 kr. om året, i og med du startede med 100 kr. Altså har du fået 10 pct. i ”gennemsnitligt årligt afkast”.

Efter 20 år har du tjent 300 kr. Det er 15 kr. om året. Altså 15 pct. i årligt afkast. Bliver du ved i 30 år, har du tjent 700 kr., svarende til 23,3 kr. om året eller hele 23 pct. i årligt afkast. 

Det lyder jo flot at sige hhv. 10, 15 og 23 pct. i ”gns. årligt afkast”, men det er bare ikke rigtigt. I alle årene har du fået et afkast på 7,2 pct., og det vil enhver med en vis respekt for matematikkens love sige til dig.

Udskift nu de 7,2 pct. med de 6,3 pct. i materialet fra aktuelle eksempel og så får du de hhv. 8,4 pct., 12,0 pct. og 17,5 pct. i annoncen. Vi kan også vende det om og sige, at hvis du virkelig fik 17,5 pct. i årligt afkast, så ville 100 kr. blive til 12.622 kr. på 30 år og ikke de 623 kr., som 6,29 pct. vil blive til. Det er alligevel en forskel på 12.000 kr.!

Må man virkelig det?

Det er et godt spørgsmål. Udbyderen oplyser selv i andet materiale, hvordan de har udregnet begrebet ”Gennemsnitligt årligt afkast” og det rigtige årlige afkast kaldes konsekvent IRR i brochuren. Men på deres hjemmeside, bruger de begrebet rigtigt flere steder, hvor det også direkte fremgår at du opnår et gennemsnitligt årligt afkast på 6,29 pct. Så det er forståeligt at nogle potentielle kunder har følt sig vildledt og forvirret. 

Det kan ikke udelukkes, at investeringen her ender med at give et fornuftigt afkast til investorerne, men det bliver med garanti ikke  17,5 pct. om året i 30 år. Og den helt sikre vinder er udbyderen selv, der tjener på investeringer uanset resultatet, og derfor har en klar interesse i at sælge mest muligt. 

Så husk den sunde skepsis og få eventuelt en ”second opinion, inden du investerer i noget nyt. Der er heldigvis andre gode måder at få grønne investeringer i porteføljen og opnå god spredning i sine investeringer. 

Vi hjælper også gerne dig

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan filføre dig og din økonomi.

Kontakt os for en uforpligtende snak
Beierholm - gratis hotline.jpg