Beierholm kåres igen som en af Danmarks bedste arbejdspladser

Selvom det bringer stolthed hos Beierholm at være i top-5 blandt Danmarks bedste arbejdspladser for nu 11. år i træk, så deltager Beierholm ikke alene i Great Place To Work for at opnå flotte placeringer. Den uafhængige bedømmelse af virksomhedens medarbejdertrivsel er først og fremmest et vigtigt værktøj i den interne indsats for at skabe de bedste rammer for virksomhedens mere end 1.600 medarbejdere.

”Samarbejdet med Great Place to Work®, som nu kører på 15. år, er et væsentligt bidrag til vores løbende arbejde med at sikre en høj medarbejdertrivsel i Beierholm på tværs af vores 36 kontorer fordelt over hele landet. Dette mangeårige fokus på trivsel kommer os til gode i dagligdagen, men også når vi møder udfordringer, som bl.a. Coronapandemien var. Den læring, vi kunne tage med os videre derfra, bidrager i dag til at forme vores rammer nu og i fremtiden, hvor bl.a. fleksible arbejdspladser er en naturlig del af arbejdslivet, ligesom også andre aspekter af work-life-balance bringes yderligere i spil”, siger adm. direktør Søren V. Pedersen fra Beierholm, og fortsætter:

Beierholm-Søren-V-Pedersen.jpg
Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm.

”Vi arbejder vedholdende med at kunne tilbyde vores medarbejdere individuelle rammer og således skabe en arbejdsplads, der appellerer til medarbejdere på tværs af livsfaser. Det handler bl.a. om fleksibilitet i dagligdagen, men også om at give mulighed for kompetenceudvikling og for flere forskellige karriereveje i Beierholm. Det er vigtige elementer for både nuværende og kommende medarbejdere.”

Netop rekruttering er et væsentligt indsatsområde for Beierholm, der inden for de seneste år har fordoblet både omsætning og antallet af medarbejdere. I dag er Beierholm den revisions- og rådgivningsvirksomhed i Danmark, der håndterer flest regnskaber, og der er ambition om fortsat vækst.

”Vi har et vedvarende fokus på at rekruttere til fortsat udbygning af vores forretning. Det stiller krav til os som virksomhed om at skabe en attraktiv arbejdsplads, der både formår at fastholde medarbejdere og tiltrække nye. Medarbejderne og deres trivsel er og bliver vores vigtigste forudsætning for succes og er ligeledes et væsentligt element i vores fortsatte vækststrategi. Derfor skal der også sendes en stor tak til alle vores medarbejdere, som jo er dem, der i sidste ende former virksomheden og får tingene til at ske”, forklarer Søren V. Pedersen.

BeierholmDanmarksBedsteArbejdspladser2023.jpg

Fakta om kåringen af Danmarks bedste arbejdspladser® 

Great Place to Work® kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser® inden for kategorierne mindre, mellemstore og store arbejdspladser. 

Beierholm har de seneste 15 år været nomineret i kategorien ”Store arbejdspladser med over 500 medarbejdere” og i år blev det til en fjerdeplads i denne kategori. Tidligere har Beierholm desuden to gange vundet specialprisen ”Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år” – en pris der kun er uddelt fem gange i alt. 

For yderligere oplysninger kontakt venligst: 

Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm, tlf. 98 18 72 00, mobil 51 26 06 31 og e-mail: svp@beierholm.dk

Kommunikations- og Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm, tlf. 98 18 72 00, mobil 20 80 28 41 og e-mail: uth@beierholm.dk. 

 

Om Beierholm

Efter en årrække med massiv ekspansion er Beierholm med 1.600 medarbejdere fordelt på 36 kontorer over hele landet i dag en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Med afsæt i centrale kompetencecentre og lokale partnere har Beierholm fokus på at servicere mindre og mellemstore virksomheder i hele Danmark. Beierholm har de seneste 11 år ligget i top fem blandt Danmarks bedste arbejdspladser med over 500 ansatte®.