Skattemæssige forhold

Virksomhedens danske rådgivere, advokat, bank og revisor kan give virksomheden en overordnet rådgivning om juridiske, finansielle, regnskabs- og skattemæssige forhold ved etablering i et givent udland. Den detaljerede rådgivning må imidlertid overlades til lokale eksperter, som de danske rådgivere har tillid til og kan stå inde for. Hvad angår skattemæssige forhold, er nedenfor anført overordnede regler, der i dag er relevante for internationale virksomheder. Da skatteregler ændres hyppigt, er det imidlertid vigtigt, at virksomheden og dens rådgivere sikrer sig, at der altid disponeres efter et helt opdateret lovgrundlag m.v.

Det danske skattesystem bygger på det såkaldte globalindkomstprincip. Hvis et udenlandsk datterselskab er sambeskattet med det danske moderselskab, jf. senere, skal det udenlandske selskabs skattepligtige indkomst opgøres efter danske regler. Med henblik på at undgå, at samme indkomst beskattes i flere lande, er der mellem de enkelte lande indgået såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster, der regulerer, hvilke lande der har beskatningsretten til hvilke indkomster.

Samspillet mellem danske og udenlandske regler kan således være kompliceret, specielt fordi reglerne i de enkelte lande gennem de seneste år er blevet mere komplekse, fordi man i stigende omfang søger at begrænse misbrug af de enkelte landes regler og disses samspil med andre landes regler. For udenlandske datterselskaber gælder, ligesom for danske, at moderselskabet kan hjemtage udbyttet skattefrit fra datterselskaberne, hvis moderselskabet ejer mindst 25% af selskabskapitalen.

Sambeskatning

Et dansk selskab, der har danske eller udenlandske datterselskaber, kan, når visse betingelser er opfyldt, få skattemyndighedernes tilladelse til at sambeskatte selskaberne. Inddrages et udenlandsk datterselskab under sambeskatning, skal det udenlandske selskab udarbejde en indkomstopgørelse efter danske regler. Sambeskatningsindkomsten opgøres herefter som summen af disse selvstændige indkomstopgørelser fra moder- og datterselskaber.

Den vel nok væsentligste konsekvens af sambeskatning er, at negative indkomster i et selskab modregnes i positive indkomster i et andet, før skatten beregnes. Det kan derfor være en god ide at søge sambeskatning mellem et dansk moderselskab og et nyt udenlandsk datterselskab, idet mange udenlandske datterselskaber har underskud i opstartfasen. Ved at sambeskatte opnår moderselskabet således en likviditetslempelse i form af "sparet" skat, set i forhold til moderselskabets skat uden sambeskatning.

Hvis datterselskabet senere - mens sambeskatningen består - giver overskud, kommer dette til beskatning i Danmark. Sambeskatningen betyder i denne situation reelt alene en periodeforskydning af skattebetalingen.

Viser det sig i stedet, at driften i det udenlandske datterselskab må opgives, fordi der ikke kan opnås rentabel drift, kan sambeskatningen betyde en permanent nedsættelse af den danske skat, idet der i tilfælde af datterselskabets konkurs, likvidation m.v. typisk ikke vil ske genbeskatning af de fratrukne, udenlandske underskud.

I løbet af 1990'erne har der været flere lovindgreb, hvis formål har været at forhindre, at underskud i udenlandske sambeskattede datterselskaber medfører en permanent skattebesparelse i Danmark. Det vil føre for vidt her at gennemgå disse regler, men som tommelfingerregel kan man sige, at underskud fra udlandet, der fradrages ved skatteberegningen i Danmark, senere vil modsvares af tilsvarende skattepligtige indkomster, medmindre det viser sig, at investeringen faktisk tabes ved konkurs eller lignende. I de situationer er der altså blot tale om en periodeforskydning af skattebetalingen.

Etableres sambeskatning, skal eventuel dobbeltbeskatning, altså beskatning af samme indkomst i både Danmark og i et udland, lempes efter den såkaldte credit regel, der giver fradrag for den i udlandet betalte skat. Dette gælder, uanset hvad den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte sige om lempelse.

in
Share
f
Share
Share
vr porn