Etablering af filial eller datterselskab
Denne etableringsform i et fremmed land er den mest vidtgående, men derfor også i mange tilfælde den bedste, specielt når man først har fået fodfæste på et givent marked og ønsker at udbygge den opnåede position.
Udviklingen vil ofte være, at en virksomhed starter sin entre på et fremmed marked gennem agent eller forhandler, men efterfølgende anser denne form for uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig, og etablerer egen filial eller datterselskab.
Moderselskabet hæfter i fuldt omfang for en filials forpligtelser, mens dets hæftelser for et datterselskab opgøres til den indskudte kapital samt eventuelle afgivne garantier og sikkerhedsstillelser. I skattemæssig henseende betragtes en filial som et fast driftssted i det pågældende udland, hvorfor filialen, ligesom et datterselskab, vil begrunde skattepligt i det pågældende udland.
Fordele og ulemper
Fordelen ved egen filial eller eget datterselskab er, at man opnår den nærhed til markedet, som en løsere juridisk konstellation ikke giver. Ulempen er, at en filial eller et datterselskab er forpligtende og omfattende i form af investeringer og ledelsesansvar.
Et datterselskab er oftest at foretrække frem for en filial, da der for selskaber er et mere formaliseret lovgrundlag, hvilket medfører mindre usikkerhed om for eksempel skatte- og momsmæssig status.
Når man involverer sig så dybt på et fremmed marked som ved etablering af datterselskab, anbefaler vi, at man overvejer og afklarer:
Økonomi
Datterselskabet skal etablere selvstændig regnskabs- og økonomifunktion. I starten kan denne varetages fra Danmark af moderselskabet, men når datterselskabet opnår en vis størrelse, er denne fremgangsmåde oftest uhensigtsmæssig. I koncerner af blot en vis størrelse er det vigtigt, at der i de enkelte selskaber opbygges budget- og økonomistyringssystemer efter ensrettede linjer, således at både budgettering, budgetopfølgning og årsregnskabsaflæggelse kan ske på et forsvarligt, ensartet grundlag. Det vil således være en fordel at have en fælles kontoplanopbygning - naturligvis under respekt af lokale lovkrav - ligesom et fælles økonomisystem i forskellige sproglige varianter vil være hensigtsmæssigt. Et velkendt system som Navision Financials findes i mange sprogvarianter.
Der skal fastsættes afregningspriser mellem moder- og datterselskab. I koncernforhold kan muligheden for central styring medføre, at der fastsættes pris- og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige parter.
Skattemyndigheder såvel i Danmark som i den fremmede stat er opmærksomme på dette forhold; en opmærksomhed, der er skærpet gennem de senere år, og som vil blive yderligere skærpet. Ved ligning af selskabernes indkomstopgørelser kan både danske som udenlandske myndigheder vurdere og kritisere, om det såkaldte arms længde princip efterleves. Dette princip går ud på, at der anvendes samme priser ved samhandel inden for en koncern, som der ville være ved kontrahering med fremmede under samme omstændigheder. Myndighedernes interesse i at se, om dette sker, er naturligvis affødt af interessen for, at skattegrundlaget - og dermed skattebetalingen - opgøres således, at de enkelte lande får den skat, de har krav på. I Danmark er der indført formaliserede "transfer pricing-regler", ifølge hvilke den danske virksomhed skal kunne dokumentere omfanget af transaktioner med udenlandske moder- og datterskaber, og underbygge grundlaget for prisfastsættelse for udveksling af varer og tjenesteydelser. I mange andre lande findes endda strengere krav og kontrol med, at arms længde princippet overholdes, end i Danmark.
En dansk virksomhed skal vælge, hvilken valuta, den ønsker at afregne i i samhandelen med udlandet. I mange tilfælde har den danske virksomhed ikke i praksis mulighed for at vælge den danske krone som afregningsvaluta, som følge af kronens ringe indflydelse i verdensøkonomien. Ofte er opgaven at finde den udenlandske afregningsvaluta, der er mest hensigtsmæssig for virksomheden. Indførelse af EUROen letter dette valg, trods den manglende danske deltagelse i ØMU-samarbejdet, idet den danske krone kun må svinge i forhold til EUROen inden for ganske snævre bånd.
Et udenlandsk datterselskab vil ofte - i hvert fald i startfasen - have en begrænset økonomifunktion. Som følge heraf kan det være en fordel, at samhandelen mellem moder- og datterselskab sker i datterselskabets valuta, således at moderselskabet bliver den, der tager sig af valutastyringen, og den der har kursrisikoen.
Andre økonomiske forhold i relation til udenlandsk dattervirksomhed er eksempelvis forrentning af økonomiske mellemværender, datterselskabernes andel af moderselskabets fællesomkostninger i form af ledelsesbidrag, royalties etc.
Ledelse
Ud over ovennævnte økonomiske forhold er der ledelsesmæssige forhold at tage stilling til. De enkelte lande har naturligvis formelle krav til ledelsen i form af antal, bopælskrav og lignende, men herudover skal den danske koncernledelse tage stilling til, hvilken kompetence det udenlandske datterselskabs formelle ledelse reelt skal være udstyret med.
En datterselskabsledelse, der reelt er koncernledelsens marionetter, har ingen værdi. Det må gælde om at give datterselskabets ledelse en myndighed der gør, at den kan foretage ledelsen i det pågældende udland mest hensigtsmæssigt, men stadig under iagttagelse af de overordnede retningslinjer, som koncernledelsen har fastlagt som en del af koncernens strategi.
Ligeledes skal rapportering fra datterselskab til moderselskab og omvendt, hvad angår salg, økonomi og lignende, fastlægges, så alle føler, de får den relevante information med anvendelse af en rimelig arbejdsindsats. Har koncernen flere udenlandske datterselskaber i samme eller nærliggende lande, kan det være nødvendigt at fastlægge kompetenceforhold, markedsområder etc. mellem disse søsterselskaber.
Løbende opfølgning
Man skal fastlægge forhold omkring økonomi og ledelse, når man etablerer datterselskabet, men man skal selvfølgelig følge op på forholdene.
Man skal udarbejde forretningsplaner og justere dem under hensyn til udviklingen. Man skal udarbejde årlige budgetter, og koncernledelsen skal kontrollere, at de udstukne, overordnede retningslinjer efterleves.
Der skal ske opfølgning på økonomiske mål, at pengebindinger ikke overskrider det aftalte etc., og hvis der er væsentlige afvigelser, skal man undersøge årsagen hertil.
Funktionen med løbende kontrol af datterselskaber kan placeres i en egentlig controllerfunktion, når de får et passende omfang, men en sådan funktion er selvsagt ikke uden store omkostninger. Derfor bør den ikke etableres, før behovet opstår.
Ekstern kontrol
Udenlandske datterselskaber vil være underlagt krav om revision af lokale revisorer. Koncernledelsen har pligt til at påse, om denne revision er kompetent og omhyggelig og sker efter retningslinjer, der kan godkendes af moderselskabets revisor, der er ansvarlig for koncernens samlede regnskabsaflæggelse.
Personale
Moderselskabets ledelse skal løbende påse, at det udenlandske datterselskabs ledelse stedse har de nødvendige forudsætninger for at lede datterselskabet på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde, og herunder forstår at ansætte og afskedige medarbejderstaben, så den er bedst mulig i stand til at varetage datterselskabets drift og udvikling.
Finansiering
Hvad angår den løbende finansiering, kan koncernledelsen vælge at lade dette være et koncernproblem, altså hjemmefra tilføre datterselskabet den fornødne finansielle styrke. Denne metode vil dog ikke altid være mulig på grund af begrænsede økonomiske ressourcer i moderselskabet, og den vil som hovedregel nok heller ikke være hensigtsmæssig. Naturligvis kan moderselskabet yde anlægslån og stille garantier, kautioner og lignende for datterselskabet, men driftskapitalen bør som hovedregel tilvejebringes lokalt af datterselskabet, således at dettes ledelse får - og føler - det fulde økonomiske ansvar for den løbende økonomi og finansiering. I de fleste lande er der krav til minimumskapital.
Herudover findes der ofte relativt stramme skatteregler, som skal modvirke såkaldt "tynd kapitalisering", således at fradrag for renter af koncerngæld udelukkes eller begrænses.
International finansiering
Ved etablering i udlandet skal finansieringen og de valutariske forhold undersøges nærmere, uanset om det drejer sig om en forhandler- eller agentaftale eller en fastere tilknytning ved etablering af en filial eller en dattervirksomhed.
De konkrete forhold, der skal nærmere belyses, er følgende:
- International betalingsformidling, herunder betalingsbetingelser, eksempelvis forudbetaling, betaling ved levering eller aftale af forskellige former for kreditgivning
- Betalingsformer, herunder anvendelse af remburser, garantier etc.
- Kapitaltransaktioner over landegrænserne, herunder eventuelle valutarestriktioner og lignende
- Risikoafdækningsformer i form af garantier, kautioner, terminssikring, valutaoptioner etc. Finansieringsformer, altså hvilke kreditinstitutter der yder eller formidler kreditter, lån og garantier i det ønskede omfang.
Uanset der sker lokal finansiering, er det en god ide, at koncernledelsen overordnet har indsigt i hele koncernens økonomi, altså en vis indsigt i datterselskabernes finansieringsstruktur. Koncernledelsen bør ved denne overordnede styring søge råd og vejledning hos sin danske bankforbindelse. De fleste danske pengeinstitutter råder i dag over ret avancerede redskaber til styring af virksomhedernes finansielle risikoafdækning - en disciplin, hvor der ved fornøden omhu kan tjenes mange penge, eller undgås store tab.
Den samlede koncernlikviditet kan ofte optimeres gennem etablering af såkaldte cash-pool arrangementer på koncernniveau. Herved forstås, lidt firkantet sagt, at overskudslikviditet i et selskab stilles til rådighed for et andet koncernselskab med likviditetsbehov og vice versa.
Læs også
Her kan du udforske flere områder, som også kunne være relevante for din virksomhed.
Flere og flere virksomheder bliver internationale. Hermed være ikke sagt, at rent lokale eller rent danske virksomheder fremover vil være ude af stand til at klare sig. Det vigtigste for enhver virksomhed er, at den er åben over for forandringer, og er parat til at gå udenlands den dag, behovet for det er til stede.
Internationalisering er en udfordring, der kræver grundige forberedelser for at lykkes. Uanset hvor godt man forbereder sig, skal man være indstillet på, at alt ikke går, som man regnede med.