Forslag til ændring af fondsbeskatningsloven sendt i høring

Skatteministeren har den 28. juni 2024 sendt forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love i høring. Høringsfristen udløber den 22. august 2024.

Formålet med udkast til lovforslag er at foretage visse justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v. Lovforslaget er et resultat af en ”early-warning” fra Skattestyrelsen. Det foreslås med lovforslagat at justere reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og reglerne om uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet. Det foreslås samtidig at justere reglerne om fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v. og reglerne om tynd kapitalisering.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget efter sommerferien.

Med lovforslaget foreslås det for det første at justere reglerne for efterbeskatning af fonde og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, så der sker efterbeskatning i alle tilfælde, hvor sådanne hensættelser ikke inden udløbet af 5-års fristen er benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Skatteforvaltningen har ved en såkaldt ”early warning” gjort opmærksom på, at de gældende regler giver fonde mulighed for helt eller delvist at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter. Det kan ske ved at foretage fradragsberettigede hensættelser, som efterfølgende ikke anvendes.

Det foreslås konkret at efterbeskatte det ikke anvendte hensættelsesbeløb i det omfang, der som følge af hensættelsen er foretaget fradrag, der har reduceret beskatningen af skattepligtige indtægter i fonden. Dette skal sikre, at fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de inden for fristen uddeler hensættelserne i deres helhed, så fonde og foreninger m.v. bliver beskattet, som de ville være blevet, hvis de ikke havde hensat.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at justere reglerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det foreslås, at indkomst, der medregnes ved opgørelsen af fondes skattepligtige indkomst efter CFC-reglerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som fondene skal uddele.

Baggrunden for forslaget er, at fonde, der efter CFCreglerne beskattes af indkomst i direkte eller indirekte ejede datterselskaber, efter de gældende regler vil kunne være forpligtet til at uddele indkomst, som de ikke har realiseret, hvilket vil kunne udhule fondenes formuer. En sådan konsekvens er utilsigtet.

Det foreslås for det tredje at justere reglerne i fusionsskatteloven om fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

Fonde m.v. kan fremføre underskud efter fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til opfyldelse af sådanne formål i det omfang, underskuddet ikke overstiger det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

Skatteforvaltningen har ved en anden ”early warning” gjort opmærksom på, at denne type underskud kan fremføres ved skattefri fusion af fonde m.v., og at en erhvervsdrivende fond således kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond med et underskud af denne type.

Det foreslås konkret, at denne type underskud – ligesom andre underskud – skal fortabes ved skattefri fusion.

Det foreslås for det fjerde, at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie i det omfang, de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering. Forslaget har til formål at sikre, at fonde m.v. undergives samme regelsæt som det, der gælder for moderselskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske rettelser bl.a. som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c blev ophævet i 2005. Lovændringen medførte, at en række efterfølgende numre i § 1, stk. 1 automatisk rykkede op. Ved en fejl har man dog ikke været opmærksom herpå. De konsekvensrettelser, der er nødvendige som følge af den automatiske oprykning, er derfor ikke blevet foretaget, og der er ved efterfølgende lovændringer ikke taget højde for oprykningen.

Hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, vil ændringerne have virkning fra den 1. januar 2025.

Afslutning

Kontakt din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling, hvis du har spørgsmål.