2026 kan give luft i budgettet – hvordan forvalter du bedst de ekstra penge?
Kombinationen af en ny skattereform, lavere elafgifter og justeringer i finansloven betyder, at en stor del af befolkningen vil opleve flere penge til rådighed – for nogle ganske mærkbart. Dertil er renten faldet og generelt har mange en relativt sund økonomi. Det rejser et velkendt spørgsmål: Hvad stiller man egentlig op med ekstra luft i budgettet?
Nyt år, nye opmærksomhedspunkter
Fra årsskiftet er den tidligere topskat blevet delt op i tre niveauer – mellemskat, topskat og den nye top‑topskat. For de fleste lønmodtagere betyder det en lavere marginalskat, fordi en større del af lønnen nu beskattes med mellemskat frem for den gamle topskat. Samtidig stiger beskæftigelsesfradraget, så alle i arbejde automatisk får lidt mere udbetalt hver måned.
Dertil sænkes elafgiften i 2026 og 2027 til EU’s minimumsniveau, og ser man det hele samlet, er det ikke urealistisk, at vi danskere, alt efter vores livssituation, får mellem 10.000 og 40.000 kr. ekstra at gøre godt med årligt.
Hvor står du, og hvad har du egentlig brug for?
Inden du begynder at drømme om nyt køkken, ekstra ferier eller grønne investeringer, bør du overveje i hvilken kategori, du har din økonomi.
For nogle vil de ekstra kroner være det, der gør økonomien robust. Måske fylder dyr gæld uhensigtsmæssigt meget. Måske er der en for lille buffer i budgettet. Eller måske er der blot et ønske om at skabe ro i privatøkonomien. Er du i den gruppe, giver det sjældent mening at disponere pengene frit, før fundamentet er styrket. Her handler det om konsolidering.
Ligger du i den anden ende af spektret, er din økonomi i forvejen robust og du har en mere betydelig buffer i form af et solidt opsparingsniveau, ingen væsentlig gæld og et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter. Her kan de ekstra penge i højere grad bruges på livskvalitet eller langsigtede tiltag såsom investering eller ekstra pensionsindbetalinger – husk ved sidstnævnte at være opmærksom på de nye skatteændringer.
Og så er der den store midtergruppe – der, hvor de fleste befinder sig. Der hvor økonomien ikke er presset, men heller ikke er så stor, at yderligere luft i budgettet er “ekstra‑ekstra” penge. Her handler beslutningen mindre om nødvendighed og mere om det, der giver bedst mening både rationelt og psykologisk.
Med de rette forventninger og risikoprofil kan investering være en af de mest værdiskabende løsninger på sigt...
Forbrug, gæld, opsparing eller investering – hvad giver bedst mening?
Der er grundlæggende fem veje at gå, og hver har deres fordele og potentielle faldgruber.
- Forbrug er den mest umiddelbare løsning og for nogle måske en belønning efter nogle år med besparelser. Måske en længere rejse, måske boligforbedringer eller noget helt tredje. Går du den vej, er der ingen varig økonomisk effekt i sigte.
- Gældsafvikling er derimod den sikre gevinst. Har du gæld med relativt høje renter, giver en ekstra afvikling et garanteret afkast i form af sparede renter – uden risiko og uden volatilitet. Og selvom renterne faldt i 2025, kan de jo stige igen. En lavere gæld gør dig mindre sårbar overfor et sådant scenarie.
- Kontant opsparing, eventuelt i pengemarkedsprodukter, er oplagt, hvis du planlægger større køb inden for få år. Det giver tryghed, selvom afkastet er beskedent. Men så har du friheden i at have likviditet ved hånden, hvis der skulle blive behov for det.
- Investering er valget for dem med en længere tidshorisont. Her er der mulighed for et større afkast, men også større risiko. Med de rette forventninger og risikoprofil kan investering være en af de mest værdiskabende løsninger på sigt. Men markederne er højt prissat, risikoen er reel og du bør investere med omtanke og spredning.
- Pensionsopsparing kan også være en del af dine overvejelser og her har landskabet ændret sig lidt efter skattereformen. Du får stadig fradrag, men fradragsværdien afhænger nu højere grad af, om du betaler mellemskat eller topskat. Til gengæld er det ekstra pensionsfradrag for indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026 blevet styrket, især for dem, der er tættere på pensionsalderen. Det gør pension attraktivt for nogle – men husk, at pengene er bundet og ikke bør bruges som fleksibel opsparing.
Hvordan vælger du rigtigt?
Der findes ikke ét rigtigt valg. Hvad der er den rigtige beslutning for dig, afhænger af din personlighed, dine planer og din økonomiske situation. Et nyttigt udgangspunkt er et simpelt ”sundhedstjek”. Har du dyr gæld? Mangler du en buffer? Har du planer inden for få år? Eller ønsker du at optimere langsigtet formue og skat?
Når du har svaret på de spørgsmål, styrker du dit beslutningsgrundlag og har et bedre udgangspunkt for at foretage de rette prioriteringer. For mange kan løsningen være en balanceret kombination – lidt til robusthed, lidt til fremtiden og lidt til livet.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
