Forsknings- og udviklingsomkostninger
Vi har både beskrevet reglerne og skattemyndighedernes restriktive praksis nedenfor.
Reglerne
Forhøjet fradrag
Virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger, har adgang til forhøjede fradrag, dvs. fradrag med et større beløb end de afholdte udgifter.
De forhøjede fradrag udgør for 2021 og 2022 130%. For 2023-2025 er det forhøjede fradrag indtil videre 108%, og for 2026 og senere år er det 110%. Der er dog før valget indgået et politisk forlig, som vil gøre forhøjelsen til 130% permanent fra og med 2023. Dette er endnu ikke blevet gennemført af Folketinget, men det forventes at ske.
Skattekredit
Virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger og har underskud, har desuden mulighed for at få udbetalt skatteværdien med 22% af den del af et underskud, som svarer til de afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger – den såkaldte skattekredit.
Betingelser
De grundlæggende betingelser for at anvende disse regler er følgende:
- At der er tale om udvikling af et nyt eller væsentligt forbedret produkt i forhold til, hvad der i forvejen findes på markedet
- At udviklingsprojektet baserer sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau, dvs. at det indeholder et element af kreativitet
- At udviklingsprojektet indeholder usikkerhed om omkostningerne, tidshorisonten eller om det ønskede resultat kan opnås, og at det er virksomheden, der bærer risikoen for denne usikkerhed.
Det er videre en betingelse for at anvende reglerne, at virksomheden er i stand til at opgøre og dokumentere de relevante forsknings- og udviklingsomkostninger.
Praksis - dokumentationskrav
Skattemyndighederne har anlagt en meget restriktiv praksis for godkendelse af anvendelsen af de særlige skatteregler for forsknings- og udviklingsomkostninger, navnlig i forhold til udviklingsprojekter, der omfatter IT-udvikling.
Det giver sig navnlig udslag i, at skattemyndighederne stiller meget store krav til dokumentationen af, at der er tale om et nyt eller væsentligt forbedret produkt i forhold til, hvad der i forvejen findes på markedet. Det skyldes, at skattemyndighederne ofte ikke mener, at virksomhedens egne oplysninger er tilstrækkelig dokumentation, men det er dog sjældent, at skattemyndigheder – trods opfordringer hertil – kan præcisere, hvad en sådan dokumentation kan bestå i.
Det må dog antages, at dokumentationen som udgangspunkt skal stamme fra andre end virksomheden selv, f.eks. i form af erklæringer eller lignende fra fonde og eksterne investorer/långivere, der har været med til at finansiere virksomheden/projektet, netop fordi der var tale om et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Tilsvarende vil fagligt baserede erklæringer fra videnskabelige institutioner og lignende formentlig kunne anvendes som dokumentation.
Disse strenge krav til ekstern dokumentation, for at der er tale om et nyt eller væsentligt forbedret produkt, har også vist sig i sager, der påklages til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten. Her stilles der ofte krav om, at der bliver udmeldt syn og skøn, dvs. at der skal findes en eller flere uafhængige sagkyndige, som skal vurdere om betingelserne for at anvende reglerne er opfyldt.
Syn og skøn kan være en langvarig og besværlig proces, som i øvrigt kun kan benyttes, når en afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, men ikke i forbindelse med sagens behandling i Skattestyrelsen.
Godkendelsen kan tidskrævende
Virksomheder, der ønsker at benytte de særlige skattefordele, som gælder for forsknings- og udviklingsomkostninger, skal være forberedte på, at det kan være svært og tidskrævende at få dette godkendt af skattemyndighederne. Det gælder navnlig for virksomheder, der har IT-relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Vi assisterer gerne
Hvis du har spørgsmål til nyheden, eller har behov for assistance i forbindelse med anvendelsen af disse regler, er du velkommen til at kontakte din revisor eller skatteafdelingen i Beierholm.